Holger Maske Juli 2020
Nyheder
16. februar 2021

Se billederne: Ny Porsche 911 GT3 holder det ægte uden turbo og elmotor

Simon Hallenslev

Simon Hallenslev

Der tages store miljøhensyn af de europæiske bilproducenter i disse dage. Alt elektrificeres og downsizes til ukendelighed. Heldigvis holder Porsche det ægte med den nye 911 GT3! Se billederne af den nye GT3 her.

Af: Simon Hallenslev / d. 16. februar 2021

Porsche har netop løftet sløret for den hårdkogte udgave af deres evigt ikoniske 911-model. Navnet er selvfølgelig 911 GT3, og jeg kan med det samme fjerne bekymringerne fra dine bilglade skuldre ved at sige, at Porsche holder det ægte. 911 GT3 får ikke en 4-cylindret motor. 911 GT3 bliver ikke en plug-in hybrid. Den bliver, præcist som vi alle har håbet på: Hurtig, voldsom og larmende.

Hækmotoren er taget direkte fra Porsches 911 GT3 Cup-racer med kun få ændringer til personbilsversionen. Det betyder, at den nye GT3 får en sugemotor med 510 hk og 470 Nm. Porsche har i den nye 911 GT3 sat en lille lampe i instrumentbordet, der blinker, når du skal skifte gear, og den blinker først ved 9.000 skrigende omdrejninger.

Holger Maske Juli 2020
Porsche 911 GT3 (5)
Porsche 911 GT3 (6)
Porsche 911 GT3 (7)
Porsche 911 GT3 (4)
Porsche 911 GT3 (3)
Porsche 911 GT3 (1)
Porsche 911 GT3 (2)
Porsche 911 GT3 (10)

Den nye Porsche 911 GT3 kommer til at veje det samme som forgængeren, altså 1.435 kg. Til gengæld genererer den nye aerodynamik svimlende 150 % mere downforce end forgængeren. Det betyder, at bilen er som smurt ud på asfalten, og gør den nye GT3 hele 17 sekunder hurtigere om Nürburgring-Nordschleife end forgængeren.

Porsche holder fast i den 7-trins PDK-gearkasse, vi kender fra forgængeren. I GT3 har Porsche dog været fornuftige nok til at udstyre bilen med en rigtig gearstang, og ikke den lille skiftetap, vi ser både den ‘almindelige’ Porsche 911 og nye VW Golf 8 bruge. Ved præsentationen løftede ingeniørerne også sløret for, at en 911 Touring igen vil blive en realitet. Det er med andre ord en diskret GT3 uden hækvinge og med manuelt gear.

Ingeniørerne fra Porsche medgiver, at hækvingen på den nye GT3, der også er taget fra Cup-raceren, er lidt voldsom. Bedøm selv på de fede billeder af den nye Porsche 911 GT3 herover:

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen