Tesla Model 3 2021 (33)
Elbiler
5. november 2021

Tesla har åbnet deres Superchargers – og der er allerede problemer

Simon Hallenslev

Simon Hallenslev

Tidligere i år meldte Elon Musk ud, at Tesla gradvist vil åbne for Supercharger-netværket til andre elbiler end Tesla. Nu er der åbnet for 10 Superchargers i Holland, og det giver allerede anledning til stor debat.

Af: Simon Hallenslev / d. 5. november 2021

Twitter bliver ikke kun brugt af politikere og journalister. Det bliver åbenbart også brugt af utilfredse Tesla-ejere. Ifølge elbilmediet InsideEVs bruger en håndfuld Tesla-ejere nemlig i disse dage mediet til at råbe Elon Musk op, som også er flittig Twitter-bruger. Som billedet fra en Twitter-bruger herunder illustrerer, er Tesla-ejerne er i oprør over åbningen af 10 Superchargers, som allerede giver anledning til problemer.

Hvis ikke du er helt med på, hvad det handler om, skrev vi på Bilbasen tilbage i juli om, at Elon Musk havde til hensigt at åbne netværket af Supercharger-ladestandere op til andre elbiler end Teslaer. En udmelding, der allerede den gang gav anledning til debat, fordi netværket har været en unik Tesla-gode, og nu står til at blive allemandseje.

Nu er udmeldingen blevet delvist til virkelighed, da Tesla har åbnet 10 Superchargers op for andre elbiler i Holland. I denne artikel ser vi nærmere på, nøjagtigt hvorfor de hollandske Tesla-ejere er utilfredse over åbningen.

Ukompatible konkurrenter

Tesla-modeller og Superchargers går hånd i hånd. Det unikke netværk af Superchargers har fra start været indtænkt i den forkromede Tesla-strategi. Det betyder selvfølgelig, at Tesla-modellerne fra begyndelsen har været designet specifikt til at kunne bruge disse Superchargers. Det har en elbil fra Audi naturligvis ikke, og det er heri problemet ligger.

Uanset om du køber en Tesla Model S eller en Tesla Model Y, er ladeporten til lynladning placeret i det bagerste venstre hjørne af bilen. Kablet fra en Supercharger-lader er ganske kort, og derfor er pladserne indrettet sådan, at man som Tesla-ejer bakker ind. Sidder ladeporten et andet sted end bagerste venstre hjørne, går indretningen af fløjten.

En VW ID.3 sin ladeport i bagerste højre hjørne. Det betyder, at VW ID.3 godt kan nå ladekablet og dermed benytte en Supercharger-ladestander. Men som det bliver illustreret af Twitter-brugeren Fabian Laasch herunder, optager VW ID.3 to ladepladser for en Tesla. Det bliver naturligvis en hæmsko for de Tesla-ejere, som Supercharger-netværket oprindeligt var forbeholdt.

Ifølge elbilmediet InsideEVs er der en håndfuld andre elbiler, der har ladeporten placeret i samme side som Tesla. Elbiler, der derfor som udgangspunkt ikke bør volde problemer ved en Supercharger. Det er elektriske modeller fra Citroën, Peugeot, Opel og DS, Polestar, Volvo og den nu udgåede Hyundai Ioniq Electric.

Parkerer elbilerne med næsen fremad, er modeller som Porsche Taycan, Audi E-Tron GT, Renault Zoe, Dacia Spring og Honda E som udgangspunkt også kompatible med måden, som Supercharger-pladserne er indrettet. Disse har ladeporten placeret enten i bilens forende eller i forreste højre hjørne.

Det store spørgsmål bliver, om det bare er vilkårene for, at åbne Superchager-netværket op, eller om Tesla-ejerne kan gøre oprør nok til, at projektet bliver stoppet.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: