Opel
marts 8, 2018

Prisfald: Opel holder stort lagersalg – her kan du se alle bilerne

Der skal ryddes op på lagrene hos Opel. Så nu åbner forhandlerne et lagersalg med fleste modeller – og besparelser på op til 70.000 kr.

Af: Esben Skrumsager  / d. 9. marts 2018

Med en titel som Årets Bil i Danmark 2016 fik den seneste generation Opel Astra en stærkt start på det danske marked. Mere end 5.000 eksemplarer solgte Opel i 2016.

Meget naturligt faldt efterspørgslen en anelse i 2017, hvor knap 3.500 Astra-eksemplarer blev langet over disken. Og selvom den kompakte familiebil fortsat er en populær model, ser tendensen ud til at fortsætte.

Derfor er en stor mængde Opel Astra nu sat markant ned i pris – sammen med en række andre modeller fra den tyske bilproducent.

Disse biler er sat ned i pris

Opel Danmark har netop offentliggjort den komplette liste over lagerbiler med rabat.

– Vi skal af med bilerne for at holde lagrene ned. Nogle af bilerne har stået op til et halvt år på lager, så nu er det på tide, de kommer ud at køre, fortæller informationschef Erik Morsing.

Lagersalget gælder en pæn blanding af biler. Fra Adam og Crossland til Mokka X og Zafira. Mange af dem har en del ekstraudstyr og omfatter både diesel- og benzinmotorer samt basisversioner og topversioner.

Blandt bilerne med de store rabatter finder vi for eksempel Zafira Innovation 2,0 CDTI med 170 hk der er nedsat fra 399.000 kr. til 330.000 kr. Altså en besparelse på 70.000 kroner.

INSPIRATION: Søg efter Opel-modeller til salg på Bilbasen

Der er også den nye Crossland X Innovation mini SUV med 81 hk benzinmotor, der er nedsat fra 210.000 kr. til 188.000 kr. inklusive levering.

Her kan du se bilerne

Lagersalget omfatter 300 biler og gælder i marts måned eller indtil lageret er ryddet. Da der er tale om lagersalg, er det naturligvis ikke muligt at ændre på bilernes farve eller udstyr.

Hvis din næste bil skal være en Opel, kan du se de aktuelle modeller på Opels hjemmeside. Hvis du vil spare endnu flere penge, kan du gå på opdagelse blandt de brugte Opel-modeller til salg på Bilbasen.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Gammel Hyundai lærer nye tricks

Hyundai i30 er et godt eksempel på en benzinbil, som betyder langt mindre, end den gjorde tidligere. Den er senest fornyet i 2016, og nu faceliftes den for anden gang.

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Esben Skrumsager

Bilnyheder fra ind- og udland samt tests af nye biler med fokus på praktiske egenskaber for familien er Esben Skrumsagers fokusområder.

Med erfaring fra blandt andet Ekstra Bladet, Søndagsavisen og Bil Magasinet er Esben på trods af sine blot 30 år en erfaren herre inden for motorjournalistik.

Esben har en forkærlighed for de tyske bilmærker. Porsche er blandt favoritterne, og privat fragter han familien rundt i en BMW 3-serie fra 2014 (F31). Når vejret tillader det, foretrækker han dog ofte sin motorcykel.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS