Test: Ligegyldig Lexus
Lexus UX er en ældre hybridbil, der trods flere hestekræfter end tidligere kæmper en hård kamp for at være relevant og klare sig mellem stærkere modeller.
TEKST Morten B. Bek FOTO PR
Juni er åbenbart tidspunktet for modelopgraderinger hos Polestar. I juni sidste år blev rækkevidden skruet op i Polestar 2, som kom op på en maksimal rækkevidde på 654 kilometer for Long Range Single Motor-udgaven. Og nu opgraderer Polestar igen 2’eren med mere rækkevidde og lidt andre nyheder.
Denne gang er der mindre justeringer af rækkevidden. Long Range Single Motor-versionen med 299 hk og baghjulstræk kan nu køre op til 659 kilometer på en opladning, så her handler det om kun fem kilometer ekstra.
Der sker mere med basisudgaven Standard Range Single Engine med 272 hk og baghjulstræk, som har fået helt nyt CATL-batteri med en kapacitet på 70 kWh; med den nye batteripakke stiger rækkevidden fra 532 til 554 kilometer. Dermed er det endnu mindre nødvendigt end før at gribe til den dyrere Long Range-version.
De firehjulstrukne Polestar 2-varianter, som er Long Range Dual Motor med 421 hk og Long Range Dual Motor med Performance-pakke med 476 hk, kommer med minimale justeringer, så rækkevidden stort set er, som den blev præsenteret i 2023: op til henholdsvis 593 og 568 kilometer.
Polestar har valgt at blande et par nye lakeringer til 2’eren. På den måde vil man kunne kende en Polestar 2-årgang på farven, for standardfarven fra 2023, Magnesium, er her i 2024 erstattet af Vapour med “let metallisk effekt”. Ny farve, som koster ekstra, er den mørke Storm, som erstatter farven Thunder.
Der er kommet to nye muligheder for alufælge på den svensk-kinesiske elbil, mens interiøret primært ændres i forhold til farver og materialer. Dyrevelfærdsmærket nappalæder fra Bridge of Weir fås i forbindelse med Plus-pakken, og Pro-pakken introducerer sorte seler med en gylden stribe, som fås til hele modelprogrammet.
LÆS OGSÅ | Test: Polestar 2 skal længere ned i pris
Pro-pakken er en af de nye pakker, og i det hele taget er mulighederne for ekstraudstyr nu skruet lidt anderledes sammen. Det skal give mulighed for at sammensætte udstyr på andre måder – og uden at man skal købe udstyr, man ikke har brug for.
Varmepumpe har hidtil været obskurt dyr til Polestar 2, fordi den har ligget i en stor pakke. Den burde være standardudstyr, men nu fås den trods alt i en Klima-pakke til 7.000 kr. med varme i rattet, varme i bagsædet og opvarmede sprinklerdyser. Adaptiv fartpilot er nu endelig standard.
Polestar er allerede klar med den nye årgang Polestar 2 på den danske hjemmeside, og de første leverancer til Danmark ventes i oktober eller november. Basismodellen Standard Range Single Engine koster fortsat 390.000 kr., og Long Range Single Engine koster igen 415.000 kr. Long Range Dual Motor fås fra 440.000 kr., og med Performance-pakken ryger den helt op i 519.458 kr. Polestar 2 er en langt dyrere bil end Tesla Model 3, og skulle de nye toldsatser for kinesiske elbiler træde i kraft, vil den blive dyrere endnu – men det gælder så også Model 3, der ligeledes produceres i Kina.
På privatleasing er Polestar 2 ligeledes en dyr model. Med 36 måneders kontrakt, 15.000 kilometer om året og en engangsbetaling på 20.000 kr. fås den fornyede udgave fra 7.248 kr. om måneden.
Der kommer formentlig til at gå to-tre år, før Polestar 2 udgår, og det er endnu usikkert, hvilken form afløseren – formentlig med navnet Polestar 7 – vil tage. Det er sandsynligt, at 2’erens hatchbackformat bliver en engangsaffære, og den nye model bliver en form for crossover.
Lexus UX er en ældre hybridbil, der trods flere hestekræfter end tidligere kæmper en hård kamp for at være relevant og klare sig mellem stærkere modeller.
Foruden gode køreegenskaber står MG4 i dag uden de store salgsargumenter i et hajfyldt lavprisfarvand – på trods af en nylig opdatering.
179.990 kr. koster den nye elektriske Ë-C3. Det betyder, at der lige nu ikke findes en billigere nye elbil. Men får man også en god elbil til den lave pris?
Alle biler har fede detaljer. Men Renault Scenic E-Tech Electric har flere end de fleste biler, og her viser vi nogle af de bedste.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.