Af: Simon Hallenslev / d. 18. maj 2020
Hvert år giver Den Uafhængige Politiklagemyndighed den brede danske befolkning indblik i, hvilke sager der i årets løb er blevet ført mod ansatte hos politiet – fra vådeskud til fartovertrædelser. Indblikket fremgår af årsberetningen, som netop er offentliggjort for 2019.
I år er færdselssager et udstående tema i beretningen. Antallet af færdselssager behandlet af Politiklagemyndigheden er nemlig steget med 110% siden myndighedens etablering i 2012. Disse færdselssager omfatter færdselsuheld, hvor politibiler er implicerede, eller hastighedsovertrædelser begået af polititjenestemænd.
LÆS OGSÅ | Uden horn og lygter: Her kørte politiet alt for stærkt i 2018
Stigningen af færdselssager betyder, at politiets eftersættelser er under fokus. Derfor lægges der nu vægt på, at erfaringer fra færdselssagerne skal indgå direkte i Politiskolens undervisning i håb om at begrænse antallet af færdselssager for fremtiden.
I mellemtiden tager vi et kig på politiets fartoverskridelser, der omfatter nogle spøjse historier. For hvornår må politiet køre for stærkt? Og hvordan kan man skelne mellem en god og en dårlig undskyldning for at køre for stærkt, når man er ansat hos politiet?
I USA er det donuts betjentene propper i sig, mens det herhjemme er citronmåne, der er ordensmagtens foretrukne bagværk. Det er en internationalt stående joke, at politiet er glade for kage, og denne historie hjælper på ingen måde med at fjerne dét prædikat.
En polititjenestemand blev registreret med mindst 57 km/t i en byzone. Selv forklarede han, at han var blevet opmærksom på en bil uden den forreste nummerplade. Efter bilen blev indhentet måtte han dog sande, at nummerpladen faktisk var monteret.
De to polititjenestemænd i bilen opdagede ikke, at de var blevet blitzet, men forklarede ”at patruljen hentede kage på det pågældende tidspunkt”. Der blev udstedt et bødeforlæg på 1.000 kr. som dog ikke blev vedtaget af tjenestemanden bag rattet, hvorfor sagen skal forbi retten.
I langt de fleste tilfælde slipper de fartglade polititjenestemænd med en mindre bøde, hvor vi andre nok ikke ville være så heldige. Og det er vel i grunden fair. En eftersættelse eller udrykning kræver jo typisk, at hastigheden øges.
Alligevel er der tilfælde, hvor polititjenestemænd kommer i saksen, præcist som vi andre ville gøre det. Det drejer sig typisk om sager, hvor der ikke gøres brug af udrykningssignaler – sirene og lygter – enten med overlæg eller fordi de glemmes.
LÆS OGSÅ | Guide: Sådan spotter du en civil politibil
En polititjenestemand blev registreret med en hastighed på intet mindre end 82 km/t i en byzone, hvor den højest tilladte hastidhed er 50 km/t. Selv forklarede tjenestemanden, at han ville stoppe en varebil, der blev ført usikkert og vurderede samtidigt, at den var blevet anvendt i forbindelse med tyveri.
Da tjenestemanden nåede op på siden af varebilen, måtte han konstatere, at det var varebilens ejer, der sad bag rattet, og standsede ham dermed ikke. Det koster 3.500 kr. i bøde samt en betinget frakendelse af kørekortet. En straf betjenten ikke vedkendte, hvorfor sagen berammes i retten.
En patruljevogn blev registreret i en automatisk trafikkontrol ”for at have kørt med en hastighed over den tilladte” – uden videre specificering af, hvor meget for stærkt patruljen kørte.
Udover hastigheden bliver det heller ikke specificeret, hvem der førte patruljevognen. Der var ikke registreret en bruger af bilen i politiets sagsbehandlingssystem. Politikredsen kunne ikke selv redegøre for, hvem der benyttede bilen på tidspunktet. Sagen blev derfor indstillet, med begrundelsen ”en beklagelig systemfejl”.
En polititjenestemand i en civil patruljevogn blev opmærksom på en modkørende bil, da han mente, at føreren var frakendt kørekortet. Han eftersatte uden sirene og horn og blev registreret for at have kørt 64 km/t i en byzone af en fotovogn – en forseelse der normalt vil udløse et klip.
Selv forklarede polititjenestemanden, at han undlod at anvende udrykningsblink, idet han ikke kunne nå knappen for at aktivere det fra førersiden af bilen. Den købte statsadvokaten ikke, og betjenten fik udstedt en bøde på 1.000 kr. for ikke at aktivere udrykningssignaler.
Vi kan lige så godt vænne os til det. De gamle legender med varme pladser i motorhjerter bliver elektriske – men med den elektriske 5-Serie beviser BMW, at det ikke behøver være helt skidt.
Jo dyrere udgave af Hyundai Ioniq 6, jo hårdere er konkurrencen. Det ser derfor svært ud for den ellers fine elbil i udgaven med 325 hk og alt i udstyr.
Enyaq 80-modellen med 204 hk skiftes nu ud med Enyaq 85 med 286 hk og lidt længere rækkevidde. Den nye variant er marginalt dyrere end den gamle.
Elbilerne er blevet billigere og der kommer flere og flere billige elbiler til landet. Se med når vi gennemgår elbiler til under 250.000 kr.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive, og det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark. Vi har lavet en samlet liste med alle elbiler i Danmark 2023 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller. TEKST Jacob Dalby FOTO PR (4. marts 2021 – opdateret 10. juli 2023) Elbiler i Danmark i […]
