november 2, 2018

Porsche sætter Lamborghini til vægs og tager prestigefuld rekord tilbage

Det blev en kort fornøjelse for Lamborghini. Efter blot et par måneder som rekordindehaver i “Det grønne helvede” har Porsche taget titlen tilbage. Her kan du komme med bag rattet på den afgørende omgang!

Af: Esben Skrumsager / d. 1. november 2018

Der er tæt kamp om rekorderne på den legendariske Nürburgring, hvor blot få sekunder adskiller bilproducenterne, som jagter prestigefulde rekorder.

Sidste efterår satte Porsche sig på tronen med den dengang helt nye Porsche 911 GT2 RS. I tiden 6 minutter, 47 sekunder og 25 hundrededele nåede den tyske gaderacer rundt på banen i en tid, som ingen anden gadebil tidligere har præsteret.

LÆS OGSÅ: Bilbasens begynderguide til køb af Porsche 911

Rekorden stod indtil sidste sommer, da Lamborghini Aventador LP 770-4 SuperVeloce Jota klarede de 20,6 kilometer på bare 6 minutter, 44 sekunder og 97 hundrededele.

Ciao, ciao: Porsche 911 GT2 RS MR sender italienerne hjem

Nu er Lamborghini-rekorden historie. Italienerne er henvist til den ligegyldige andenplads, og det er – som du nok har gættet – atter Porsches fortjeneste. Tyskerne er tilbage på banen, og der er nu kappet adskillige sekunder af den prestigefulde rekord – næsten 4,7 sekunder.

Den nye rekordtid er 6 minutter, 40 sekunder og 33 hundrededele. Den blev sat den 25. oktober i år.

Porsche 911 GT2 RS er altså atter hurtigst på den berømte bane, men bilen er ikke helt standard (den er dog stadig lovlig som gadebil). Porsche 911 GT2 RS bevarer i den særlige MR-model sin boksermotor på 3,8 liter og 700 hestekræfter, men den er udstyret med en ny præstations-pakke fra Manthey-Racing.

Bag rattet på rekordbilen finder vi Porsches testdriver Lars Kern, som er en 31-årig racerkører med utallige omgange på Nordsløjfen på CV’et.

– Balancen i bilen er meget god med den nye pakke. Jeg behøvede ikke tage nogen store risici for at være hurtig. Men jeg var nødt til at gøre et forsøg, fordi det allerede begyndte at blive mørkt, men vi klarede allerede ved første forsøg, siger Lars Kern i en pressemeddelelse.

SE OGSÅ: Video: Porsche 718 Boxster GTS er bilen til dig, der savner opmærksomhed

Her kan du se den nervepirrende omgang, hvor gennemsnitsfarten på den 20,6 kilometer lange strækning lyder på svimlende 185,4 km/t.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Gammel Hyundai lærer nye tricks

Hyundai i30 er et godt eksempel på en benzinbil, som betyder langt mindre, end den gjorde tidligere. Den er senest fornyet i 2016, og nu faceliftes den for anden gang.

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Esben Skrumsager

Bilnyheder fra ind- og udland samt tests af nye biler med fokus på praktiske egenskaber for familien er Esben Skrumsagers fokusområder.

Med erfaring fra blandt andet Ekstra Bladet, Søndagsavisen og Bil Magasinet er Esben på trods af sine blot 30 år en erfaren herre inden for motorjournalistik.

Esben har en forkærlighed for de tyske bilmærker. Porsche er blandt favoritterne, og privat fragter han familien rundt i en BMW 3-serie fra 2014 (F31). Når vejret tillader det, foretrækker han dog ofte sin motorcykel.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS