Porsche Macan T 05
Nyheder
18. februar 2022

Porsche Macan T – mens vi venter på den elektriske

Morten B. Bek

Morten Bek

I løbet af 2023 kommer en helt ny Macan, hvor tophistorien er en fuldelektrisk version. Den nuværende Macan får et løft i form af en Touring-model med firecylindret motor med 265 hk

Den elektriske Taycan er blevet et uhyre vigtigt produkt for Porsche. Mens elektrificering af sportsvognen 911 næppe er lige om hjørnet, er det næste elektriske hit fra Porsche så småt ved at være klar: Macan som elbil.

En helt ny Macan får premiere senest i 2023, og den elektriske udgave bliver spydspidsen i modellens udrulning i Europa. I andre verdensdele vil Macan med forbrændingsmotor være de vigtigste.

Før vi skal tage afsked med den nuværende Macan, som har været med os siden 2014, er der plads til nyheder for modelserien. En ny Macan T, som tyskerne har masseret til de bedst mulige køreegenskaber, men så langt fra de fleste kræfter.

Porsche-Macan-T-01.jpeg

Fire cylindre og 265 hk. Det lyder ikke af meget

T’et i Macan T står for Touring. Porsche forklarer navnet med “en særligt autentisk køreoplevelse takket være præcis tuning, eksklusivt udstyr og effektive motorer”.

Læg mærke til ordene effektive motorer. Ikke stærke, imponerende eller omdrejningsvillige motorer. I tilfældet Macan T ville de højtflyvende ord også være i overkanten, for Porsche har valgt den mest basale motor i hele sit modelprogram til bilen: Den firecylindrede 2-liters benzinmotor.

I basisudgaven af Macan yder den bare 265 hk, som er en rimelig ydelse i en hvilken som helst mellemstor SUV, men en lav ydelse for en Porsche. I Macan T er der ikke ekstra kræfter, så også her yder den 265 hk. Fordi Macan T som standard har Sport Chrono-pakke med overboost-funktion, kan der skæres 0,2 sekunder af accelerationstiden fra 0-100 km/t. 6,2 sekunder lyder den på.

Porsche-Macan-T-02.jpeg

300.000 kr. over basismodellen med samme motor

Der skal rigtig meget til for at retfærddiggøre, at den nye Macan T koster 300.000 kr. mere end Macan med præcis samme motor. Det er en overbygning, der får prisen til at gå fra 979.900 kr. for Macan til 1.279.900 kr. for Macan T.

Men hvad værre er, så koster Macan T 140.000 kr. mere end Macan S. Macan S byder på helt andre styrker, hvor styrke virkelig er kodeordet: En 2,9-liters V6 med 380 hk – 0-100 km/t på 4,6 sekunder.

Porsche gør et godt forsøg. At T-versionen kører med fire og ikke seks cylindre kræver virkelig en forklaring. Den lille motor sparer forakslen for et besvær på 58,8 kilo, og det skal kunne aflæses direkte i bedre køreegenskaber. Præcision og de bedst mulige svingegenskaber er det, Porsche er ude efter.

Macan T har 15 millimeter sænket affjedring, adaptive støddæmpere, stivere krængningsstabilisatorer og overordnet set optimeret undervogn. Den har også en masse udstyr som bl.a. Agate-grå eksteriørelementer, Macan S-hjul (lakeret mørkegrå) og GT-rat med varme. Nok til at gøre den federe end den billigere S med 380 hk?

Porsche-Macan-T-04.jpeg
Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen