december 4, 2024

Næsten ny BMW i5 til under 445.000 kr.

Priserne på brugte elbiler bliver konstant sat ned, og fordi forhandlerne vil af med lageret inden 2025, er der vilde tilbud på biler, som stort set er som nye. Spar blandt andet 130.000 kr. på BMW i5.

TEKST Morten Bek FOTO PR

Det sker uge efter uge her i 2024. Brugte elbiler bliver sat ned på stribe, og alene i den foregående uge blev 2.450 brugte elbiler på Bilbasen sat ned. Med en gennemsnitlig sænkning af prisen på 10.408 kr. på hver enkelt elbil er det et vanvittigt marked for brugte biler.

Hvis man aldrig har tænkt på at købe en brugt bil, men altid vil have en fabriksny bil, skal man lige nu tænke sig grundigt om. For mange af de brugte elbiler på markedet er så tæt på at være nye – eller er ligefrem helt nye – at de kan karakteriseres som stort set nye eller meget let brugte.

Der er eksempler på næsten helt nye bilmodeller, som bliver kanaliseret til Danmark fra udlandet (Belgien, Frankrig, Tyskland, Spanien), fordi de ikke kan sælges i de lande, hvor de oprindeligt skulle afsættes.

Det er muligt at købe en fabriksny Volvo EX30 med 0 kilometer på tælleren til 285.000 kr. med Extended Range-batteri, Plus-udstyr og metallak. Det er en bil, Volvo-mærkeforhandleren forlanger 351.500 kr. for. Så uden at forhandle kan man spare mere end 65.000 kr. på en helt ny bil.

BMW i5 med kun 9.000 km bag sig til 444.700 kr.

Ingen elektriske modeller er undtaget, når det kommer til både prisjusteringer og det enorme pres af “brugte” elbiler, som strømmer ind over grænsen. Jan Lang, Bilbasens ekspert og markedsanalytiker, forventer endda, at 2025 kun vil byde på endnu flere biler fra udlandet end 2024.

Det kræver kun en meget enkelt søgning efter yndlingsmodellen på Bilbasen for at se, hvor meget man kan spare i forhold til at købe ny elbil hos mærkeforhandlerne. Kan man leve med, at bilen har været indregistreret før og kørt en eller to håndfulde tusinde kilometer, er besparelserne vilde.

Et tilfældigt eksempel blandt Bilbasens cirka 60.400 brugte biler til salg lige nu er BMW i5. Den tyske luksusbil har en listepris på 575.000 kr. for varianten i5 eDrive Sport Line med baghjulstræk, 340 hestekræfter og en rækkevidde op til 579 kilometer. For mange danskere er det stadig rigtig mange penge.

Søgningen på i5 på Bilbasen viser, at det er muligt at få en i5 modelår 2024 med 9.000 kilometer på tælleren, som er indregistreret første gang i december 2023, til 444.700 kr. Det svarer til at få en bil, der er så godt som ny, og i forhold til den nye sparer man 130.300 kr.

En fabriksny BMW iX1 eDrive20 med 0 kilometer på tælleren, der har en listepris fra 395.000 kr., kan man købe til 339.900 kr. Her er udstyrsniveauet dog lavere end M Sport-basisudstyret i Danmark, men skaden er meget begrænset i forhold til udstyr.

Der er en bagside af medaljen, som ikke er køn. Mens de vilde prishug og tilgangen af brugte biler fra udlandet giver muligheder for forbrugerne, som aldrig er set før, sidder mange tilbage med biler, som de har købt fabriksnye til listepris. De har mistet mange, mange tusinde kroner i værdi, og skal man på et tidspunkt sælge, kan man komme til at skylde langt mere, end bilen er værd.

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interessant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Morten Bek

Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.

Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.

Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.

Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS