Porsche-911-Singer-DLS-5 (1)
Nyheder
13. juli 2018

Kunstværk på hjul: Her er den smukkeste Porsche nogensinde

Esben Skrumsager

Troldmændene fra Singer sender Porsche-fans i ekstase med den perfekte Porsche 911. I samarbejde med F1-teamet Williams er vægten barberet ned til 980 kg, mens de seks cylindre sørger for 500 vrælende heste.

Af: Esben Skrumsager / d. 13. juli 2018

Efter sigende skulle det være menneskeligt at fejle. Men i så fald er det ikke mennesker, du finder på Singer-værkstedet på hjørnet af Sheldon Street og Glenoaks Boulevard i Los Angeles.

Her bliver klassiske Porsche-modeller fra begyndelsen af 1990’erne genoplivet og gjort til det, de skulle have været fra begyndelsen. Der er ikke en finger at sætte på de smukke skabninger, der forlader matriklen, og den seneste kreation er absolut ingen undtagelse.

Singer Porsche 911 DLS – specifikationer og billeder

DLS er de magiske bogstaver. De står for Dynamics and Lightweighting Study, som er resultatet af Singers samarbejde med William Advanced Engeneering (du ved, dem fra Formel 1).

Så selvom bilen på mange måder ligner sig selv, kan vi godt afsløre, at der ikke er meget tilbage af den oprindelige Porsche 964.

TIL SALG: Søg efter Porsche-modeller til salg på Bilbasen

Porsche-911-Singer-DLS-3
Porsche-911-Singer-DLS-2
Porsche-911-Singer-DLS-8
Porsche-911-Singer-DLS-7
Porsche-911-Singer-DLS-6
Porsche-911-Singer-DLS-5

Den 6-cylindrede boxermotor, som vi finder i Singer DLS, er modificeret med dobbelte overliggende kastaksler, ventiler i titanium, lettere gasspjæld, et nyt smøresystem og F1-inspireret indsprøjtning, der leverer 500 hk ved 9.000 vrælende omdrejninger.

Karrosseriet er lavet af kulfiber, og Williams-teamet har jagtet overflødig vægt alle steder, så den holder sig under fire cifre på badevægten. 980 kg for at være helt præcis.

Video: Her kan du opleve den smukke Singer

Der vil blive fremstillet 75 eksemplarer i alt, og på Goodwood Festival of Speed i England er det lige nu muligt at se den i levende live.

Du må nok kigge langt efter et Singer-eksemplar på Bilbasen, men i skrivende stund er der knap 60 modeller af Porsches 964’er, som alle Singer-bilerne er baseret på. Så kan du jo enten selv give dig i kast med optimeringen eller bruge et par millioner på at sende bilen et smut til Californien.

TIL SALG: Søg efter Porsche 911 (964) på Bilbasen

Forud for Goodwood-festivalen har det britiske magasin Top Gear fanget bilen og lavet denne lækre video-præsentation af mesterværket. God fornøjelse!

Video
Porsche-911-Singer-DLS-4
Porsche-911-Singer-DLS-9
Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen