Singer Porsche
november 15, 2017

Stort galleri: Gudesmuk Singer med Williams-motor ser dagens lys

Af: Esben Skrumsager  / d. 15. november 2017

Den ikoniske 911-form er den samme. Men ellers er der ikke meget tilbage af originalen i denne absurd smukke Singer-model, der med sin 500-hestes Williams-motor er det eneste, vi ønsker os til jul.

“Jeg ønsker mig ikke noget til jul. Jeg har alt, hvad jeg kunne drømme om” …vil du formodentlig aldrig høre en bilentusiast sige med troværdighed i stemmen. I hvert fald ikke så længe californiske Singer bliver ved med at restaurere og forfine nogle af verdens fineste sportsvogne.

LÆS OGSÅ: Inspiration: Porscher på forskellige budgetter

Seneste skud på stammen er et samarbejde med Williams Advanced Engineering, som med erfaringerne fra Formel 1 har bidraget med seks cylindre fra øverste hylde. Williams-motoren yder 500 hestekræfter, og karrosseriet er lavet af kulfiber, hvilket burde være et fornemt fundament for en fremragende køreoplevelse.

Det er et par måneder siden, de første billeder dukkede op af en 6-cylindret boxermotor, som Singer havde udviklet sammen med den tekniske afdeling hos F1-teamet Williams. Nu har de så endelig løftet sløret for, hvad motoren skulle bruges til.

LÆS OGSÅ: Så billigt kan du lease en 200-hestes Polo GTI

Den har den klassiske stil, vi kender fra Singer, men den er også blevet mere muskuløs med eksempelvis den store ducktail-spoiler og de meget brede skærme.

Porsche Singer

Singer har foruden Williams også samarbejdet med en række andre virksomheder og specialister som Michelin, Brembo og BBS Motorsport.

Porsche-legenden Norbert Singer har også været med på projektet som konsulent i forhold til blandt andet aerodynamik og udviklingen af motoren. Racerkøreren Marino Franchitti har sammen med Top Gear-værten Chris Harris ageret testkører på bilen.

Priser og præstationer på Singer ukendt

Resultatet er en uhyre gennemført bil spækket med smukke detaljer, masser af kulfiber, rødbrune lædersæder og en lakering i farven “Absinthe”.

LÆS OGSÅ: Bilbasens begynderguide til køb af Porsche 911

Rækker pengepungen ikke helt til en smuk Singer i garagen, kan du søge efter “almindelige” Porsche-modeller på Bilbasen.dk. Lige nu er der mere end 700 eksemplarer til salg: Find din nye eller brugte Porsche på Bilbasen

Singer Porsche

Porsche Singer

Præstationerne for den nye Singer kendes endnu ikke. Men i en formodentlig meget let bil vil de 500 hestekræfter sikkert være rigeligt. Og hvad så med prisen? Det ved vi heller ikke. Men en Singer koster allerede i omegnen af fire millioner kroner, og der er nok ingen tvivl om, at denne version bliver væsentligt dyrere.

Porsche SingerPorsche Singer

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Esben Skrumsager

Bilnyheder fra ind- og udland samt tests af nye biler med fokus på praktiske egenskaber for familien er Esben Skrumsagers fokusområder.

Med erfaring fra blandt andet Ekstra Bladet, Søndagsavisen og Bil Magasinet er Esben på trods af sine blot 30 år en erfaren herre inden for motorjournalistik.

Esben har en forkærlighed for de tyske bilmærker. Porsche er blandt favoritterne, og privat fragter han familien rundt i en BMW 3-serie fra 2014 (F31). Når vejret tillader det, foretrækker han dog ofte sin motorcykel.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS