Nissan Ariya til kun 2.765 kr. på privatleasing
Nissan skruer op for charmen og tilbyder 36 måneders privatleasing med elbilen Ariya til kun 2.765 kr. om måneden. Det giver sammenlagt under 115.000 kr., hvis man kan nøjes med 10.000 km årligt.
Enyaq L&K og Enyaq Coupé L&K udstyres med den nye effektive elmotor fra VW ID.7 med 286 hk, som er nok til 570 kilometer. Indtil videre fås drivlinjen kun i L&K-modellen.
TEKST Morten B. Bek FOTO PR
Navnene Václav Laurin and Václav Klement får næppe en klokke til at ringe hos ret mange danskere. De to herrer Laurin og Klement har grundlagt et firma, som vækker stor genkendelse: Skoda. Laurin og Klement lever videre i dag ved at lægge navn til topmodellerne hos Skoda – Laurin & Klement, forkortet L&K.
L&K-modellerne er meget sjældne gæster i Skoda-modelprogrammet i Danmark, men det kan ændre sig med de nye modeller Enyaq L&K 85 og Enyaq Coupé L&K 85. I Enya-sammenhæng er L&K nemlig ikke blot et udstyrsniveau, men indtil videre også det eneste sted, hvor en helt nye drivlinje med ny og mere effektiv elmotor er en mulighed.
Elmotoren med en ydelse på 286 hk findes endnu ikke i nogen bil fra VW-koncernen, der er kommet på markedet. Drivlinjen deler Enyaq L&K-modellerne indtil videre kun med den lange version af VW ID. Buzz og den nye VW ID.7, begge biler vi ser på markedet i 2024, men inden længe også med ID.4 og ID.5.
Den nye elmotor er med 286 hk en kraftig opgradering fra den stærkeste motor i de øvrige baghjulstrukne Enyaq-modeller, som har 204 hk. Mindst lige så meget skal man lægge mærke til, at drejningsmomentet går fra 310 til hele 545 Nm.
Når en elbil har firehjulstræk, som oftest betyder en elmotor foran og en elmotor bagtil, har den typisk flere hestekræfter end en udgave med træk på to hjul. Skoda udfordrer den standard ved at tilbyde Enyaq L&K og Enyaq Coupé L&K som 85x-modeller med firehjulstræk, hvor ydelsen er samme 286 hk som i de baghjulstrukne versioner. Hvordan kræfterne er fordel mellem de to elmotorer, giver Skoda ikke indblik i.
Motorydelsen på 286 hk kommer dog med en understregelse af, at der ikke altid er 286 hk til stede. Batteriets temperatur skal helst ligge på mellem 23 og 50 grader, og batteriet skal være ladet op til mindst 88 procent. Ydelsen kan være reduceret, hvis de to forhold ikke er opfyldt, men det er ikke givet, at det altid er sådan, systemet opfører sig.
Sammen med den nye elmotor kommer højere effektivitet og dermed længere rækkevidde. Rækkevidden kan dermed øges til op til 570 kilometer (Enyaq L&K 85), som er 20 kilometer mere end i Enyaq Coupé 80. Hvor hurtigt L&K-modellerne kan optage strøm, oplyser Skoda ikke – men hos VW er tallet for det nye batteri 200 kW.
Som nye topmodeller er der ikke sparet på noget i de nye Enyaq L&K-modeller. Læderindtræk, ventilation og massage i forsæderne, unikke 20″ alufælge (21″ koster ekstra) og Platinum Grey-detaljer udvendigt hører til i det righoldige standardudstyr, og som i andre Enyaq-modeller kan man vælge mellem flere såkaldte Design Selections. L&K Shell med lyst interiør er standard, mens et afdæmpet interiør med sort læder kommer med L&K Black-pakken.
Den danske Skoda-importør forventer først i efteråret at finde ud af, om Enyaq L&K-modellerne kommer til Danmark, men vi ved allerede nu, at alle Enyaq-modeller i løbet af året vil blive opgraderet med nogle nye funktioner fra L&K-modellerne.
LÆS OGSÅ | Ny etape for Skoda Kamiq og Scala
Fremover vil Enyaq køre med et opdateret infotainmentsystem med ny software (ME4), som kommer med funktionsforbedringer og helt nye funktioner. En af de vigtigste er, at der endelig bliver mulighed for at forvarme batteriet før opladning, som især forud for opladning ved en lynlader er godt for batteri og ladestabilitet. Forvarmningen kan aktiveres manuelt eller automatisk – auto-funktionen aktiveres af bilen, når man har indtastet en lynlader i navigationen som destination.
Nissan skruer op for charmen og tilbyder 36 måneders privatleasing med elbilen Ariya til kun 2.765 kr. om måneden. Det giver sammenlagt under 115.000 kr., hvis man kan nøjes med 10.000 km årligt.
Første kvartal af 2025 er gået, og i de tre måneder har VW ID.4 været den mest indregistrerede nye bil i Danmark. Tesla Model Y er stadig med i toppen, men det er VW ID. Buzz overraskende nok også.
Trump, told og tariffer. Tre ord, der efterhånden går hånd i hånd. Nu kan ordet ‘statsstøtte’ knyttes til trekløveret, da Trump vil booste salget af Tesla-modeller i Europa.
Vi holder længere fast i vores biler, og det får gennemsnitsalderen på biler i Danmark til at stige. Det er mere end 30 år siden, bilerne har været så gamle.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.