Det lyder måske underligt at kalde automatisk fartkontrol for en stærekasse, men her får du forklaringen på hvorfor, hvad det egentlig er, og hvordan du finder stærekassernes placering.

Af: Bilbasen Blog / d. 4. marts 2021

Normalt forbinder man stærekasser med små søde fugle, der fløjter skønne melodier, men langs farlige vejstrækninger rundt om i landet, er stærekasser forbundet med noget ganske andet. Her har vejdirektoratet nemlig opstillet standere med automatisk trafikkontrol, som kaldes stærekasser.

Hvad er stærekasser?

Stærekasserne er sammen med fotovogne en del af den Automatiske TrafikKontrol, kaldet ATK. Stærekasser er standere med automatiske fartkameraer, der måler bilernes hastighed. Standerne står ved siden af vejen og har nogle firkantede åbninger i fronten, ligesom man ser på stærekasser.

Hvis en bil kører for stærkt, tager standeren et billede, som sendes til politiet med oplysninger om, hvor hurtigt bilen blev målt til at køre.

Herefter er det politiets opgave at kigge oplysningerne igennem og vurdere, om der skal udskrives og sendes en bøde til bilens ejer. Det er kun politiet, der har adgang til oplysningerne.

Stærekasserne udfører altså samme opgave som fotovogne, men hvor fotovognene er mobile, stilles stærekasserne op permanent.

LÆS OGSÅ | Fotovogn – Sådan ved du om du er blevet fotograferet 

Stærekasserne er knyttet til politiets arbejde, men de er faktisk opsat af Vejdirektoratet. Ifølge Vejdirektoratet er stærekasserne sat op med det formål at sænke hastigheden på særligt farlige vejstrækninger. Vejdirektoratet har kigget på statistikkerne for færdselsuheld på landets veje og udvalgt nogle strækninger til en forsøgsordning med stærekasser.

Forsøget skal vise, om stærekasserne er med til at sænke antallet af uheld på de udvalgte vejstrækninger.

Hvor står stærekasser?

Vejdirektoratet har udvalgt 11 vejstrækninger, som er særligt ramt af uheld til forsøgsordningen. Da formålet er at få bilister til at køre langsommere, viser skilte ved vejen, at der er hastighedskontrol længere fremme.

Du vil se skiltene i nærheden af stærekassen og typisk omkring 150-250 meter før målestedet. Nogle steder er der et ekstra skilt nedenunder, som viser, hvor langt der er.

På den måde har man tid til at sætte hastigheden ned inden, man når til stærekassen.

Det er ingen hemmelighed, hvor stærekasserne er opstillet, og Vejdirektoratet har sågar lavet et Danmarkskort, der viser placeringerne med angivelse af vejstrækninger.

Du finder kortet over stærekassernes placering her.

Blitzer stærekasser bilister?

Fartkameraerne i stærekasserne er de samme som i politiets fotovogne. De fungerer på samme måde, og når de tager et billede, udløses altid en blitz.

Du vil se blitzen øverst i stærekasserne, men kun i tilfælde af, at der faktisk bliver taget et billede, og det sker kun, hvis du har kørt for stærkt. Blitzen er i øvrigt ganske ufarlig.

Hvad sker der, hvis jeg bliver blitzet af en stærekasse?

Kører du for stærkt og bliver blitzet af en stærekasse, vurderer politiet din forseelse og udsteder en bøde.

LÆS OGSÅ | Hvornår kommer bøden, hvis jeg bliver blitzet af en fotovogn?

Du modtager bøden, så snart politiet har set billeder og oplysninger fra stærekassen igennem. Med den nye bøde-app, som politiet har indført i 2018, kan betjente udskrive bøder med det samme, og så lander bøden i din e-boks i løbet af kun 24 timer.