kia-ev3-gtline-aventurinegreen-exterior-digital-1920×1080-001
Nyheder
6. september 2024

Stærk pris: Kia EV3 fra 269.900 kr.

Morten B. Bek

Morten Bek

Kia EV3 er en kompakt elektrisk crossover med rækkevidde helt op til 605 kilometer – og de første priser på den spændende nyhed er kommet på plads.

TEKST Morten Bek FOTO PR

Den kompakte elbil Kia EV3 kommer til salg i Danmark i efteråret, og forud for lanceringen har Kia inviteret interesserede til at møde den nye crossover ved events over hele landet. Nu har forhandlerne også priser at fortælle om.

Der er priser på to udgaver, og det er basisudgaverne af EV3 med de to forskellige batteristørrelser. EV3 Standard Range kommer med et batteri på 58,3 kWh, og EV3 Long Range et batteri på 81,4 kWh. Standard Range giver op til 436 kilometer på en opladning – Long Range leverer helt op til 605 kilometer.

Stort eller lille batteri, så har EV3 den samme elmotor. Den leverer en effekt på 204 hestekræfter. Til gengæld er der forskel på, hvor hurtigt de to forskellige batterier kan optage strøm. Det store batteri kan modtage op til 128 kW, mens det lille batteri ikke kan suge mere end 101 kW. For en helt ny elbil fra Kia, som har hurtigere opladning end de fleste bilmærker i EV6 og EV9, er det skuffende.

kia-ev3-gtline-aventurinegreen-exterior-print-3600×2400-009
kia-ev3-gtline-aventurinegreen-exterior-print-3600×2400-010
kia-ev3-gtline-aventurinegreen-detail-digital-1920×1080-001
kia-ev3-gtline-aventurinegreen-exterior-print-3600×2400-011

Det store batteri koster 25.000 kr. ekstra

Hvad EV3 ikke har i opladningshastighed, har den i fornuftige priser. EV3 Standard Range bevæger sig i samme prisklasse som Volkswagen ID.3 og Renault Megane E-Tech Electric, men den koreanske model er en mere praktisk crossover – og den har mere standardudstyr.

Prisen for basisudgaven EV3 Standard Range er 269.900 kr. med 204 hestekræfter og 436 kilometers rækkevidde, og merprisen for det store batteri ligger på 25.000 kr., så EV3 Long Range koster 294.900 kr. Priserne gælder det laveste udstyrsniveau til begge EV3-varianter, og Kia-importøren forventer snart at offentliggøre priser på flere udstyrsvarianter.

Ordene “laveste udstyrsniveau” kan få alarmklokkerne til at ringe, men EV3-basisudgaverne har masser at byde på. LED-lygter, frunk med plads til 25 liter, p-sensorer for og bag, adaptiv fartpilot, varme i forsæderne, automatisk klimaanlæg med to zoner, ventilationsdyser ved bagsædet, bakkamera, regnsensor, varmepumpe, digital instrumentering, trådløs opkobling til Apple CarPlay/Android Auto, netbaserede opdateringer og udvidet motorvejsassistent.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: