Nu er der færre end 10 elbiler til hver ladestander i Danmark
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
Af: Morten Bek / d. 12. november 2021
Subaru har det svært i Danmark, og når en forhandler skal friste en ny kunde, så sker det med et smalt udvalg og høje priser. Den kompakte XV, som kan vælges med enten 1,6- eller 2-liters motor. De større modeller Forester og Outback, fås hver især kun i en enkelt motorvariant.
Selv om boxermotoren har sin egen og særlige charme, så er det ikke nok til at trække mange kunder til. I de første 10 måneder af 2021 blev det, samlet set, til et salg på bare 72 nye biler.
Solterra kan og bør blive en model, der løfter Subaru-salget meget markant. Den mellemstore crossover er den første elbil fra Subaru, og med den nye konkurrent til Hyundai Ioniq 5 og VW ID.4 tapper japanerne ind i et marked, hvor kunderne er sultne.
Subaru har hverken ekspertisen eller finanserne til at gå enegang, når det kommer til at udvikle en elbil fra bunden. Japanerne er derfor gået sammen med en af sine eksisterende samarbejdspartnere om opgaven: Toyota. De to mærker har i forvejen et fælles projekt, nemlig de kompakte sportsvogne BRZ og GR86 (tidligere GT86).
Den nye platform, som Subaru kalder e-Global Platform, er således også udviklet i fællesskab mellem de to mærker. Toyota har allerede præsenteret sin søstermodel til Solterra, BZ4X.
LÆS OGSÅ | TEST: Subaru Outback er komfortabel, men trænger til forstærkning
Solterra og BZ4X bærer langt hen ad vejen samme design, og de primære forskelle skal findes i udformningen af fronten på de to modeller. Lige så ens er de to elbiler, ikke overraskende, under overfladen.
For Subaru har det været afgørende, at platformen giver mulighed for firehjulstræk. Både Solterra og søstermodellen BZ4X fås da også med to elmotorer, som danner firehjulstræk. Men der bliver ikke tale om elektriske GTI-modeller med Tesla-kræfter; mens standardvarianter med forhjulstræk har en elmotor foran med 204 hk, så yder de to elmotorer i firehjulstrækkerne hver cirka 109 hk, så den samlede ydelse er forholdsvis beskedne 218 hk.
Solterra med firehjulstræk må formodes at have bedre vejgreb, og Subaru gør endda lidt ekstra ud af det: som mærkets traditionelle biler med firehjulstræk har Solterra en X-Mode-køreindstilling, som er særligt beregnet til løst underlag som grus eller sne.
Hvor så godt som alle konkurrenter til den nye Subaru kommer med valget mellem to batteristørrelser, så er der kun en batteristørrelse til Solterra. Batterierne med en samlet kapacitet på 71,4 kWh bruges således både i udgaven med forhjulstræk og i versionen med firehjulstræk.
På en standardlader kan det elektriske system trække 6,6 kW i timen, mens hurtigladning med op til 150 kW også er en mulighed. Konkurrenten fra VW, ID.4, tillader maksimalt 125 kW.
Rækkevidden for de to udgaver af Solterra er foreløbige værdier. Den forhjulstrukne Solterra vil ligge på cirka 530 kilometer på en fuld opladning, mens firehjulstrækkeren vil ligge på cirka 460 kilometer.
Solterra forventes at lande hos de danske Subaru-forhandlere i midten af 2022.
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
Det kører generelt ikke særlig godt for kinesiske bilmærker i Danmark. 2024 var et fint år for nogle få kinesiske mærker, men starten på 2025 ser ikke godt ud.
Du behøver ikke en fed bonus og et hjørnekontor for at køre direktørbil. Vi finder 3 elegante slæder, der engang var forbeholdt erhvervseliten, men som nu kan blive dine for en slik.
Knaldtilbud og importerede biler fra Europa har gjort elbilerne billigere at købe. Nu viser tal fra 2024, at elbilerne også er blevet billigere at eje målt på totalomkostninger.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.