Video: Kæmpe prisfald på elbiler i luksusklassen
1.000.000 kroner. Så meget har du sparet, hvis du ventede med at købe en særlig udgave af elbilen Mercedes EQS.
TEKST Simon Hallenslev FOTO Bilbasen
Musk er vild med Mars, ytringsfrihed og elbiler. Til gengæld er han udtalt modstander af, at medarbejdere organiserer sig i fagforeninger. Af samme årsag tegner Tesla ikke overenskomster med fagforeninger overhovedet.
Derfor har Tesla nu ørerne i fagforeningsmaskinen og har haft det siden den 27. oktober, hvor 130 svenske mekanikere blev kaldt til strejke af deres fagforening IF Metall. Denne Tesla-strejke er imidlertid vokset til at inkludere 470 mekanikere med andre faggrupper, der sympatistrejker.
Havnearbejdere nægter at losse Tesla-modeller fra fragtskibe, rengøringspersonale nægter at gøre rent på Tesla-kontorer, postomdelere nægter at omdele Tesla-reservedele og elektrikere nægter at reparere Superchargers. Og nu melder danske 3F sig også ind i sympatistrejken!
Det imponerende salg i Skandinavien er ikke lige til at slå ud af kurs trods den store, svenske strejke. Der er nemlig indregistreret dobbelt så mange Teslaer i Sverige i november sammenlignet med måneden før – det skriver Fagbladet 3F.
Netop derfor kaldte det svenske Transportforbund til yderligere handling d. 1. december og kontaktede 3F Transport for at afsøge muligheden for en dansk sympatistrejke. En strejke, der nu indgås på dansk jord for at forhindre, at Tesla-modellerne overhovedet når til Sverige.
De svenske Tesla-modeller losses i Esbjerg Havn, før deres videre færd mod naboerne mod nord. Dette forhindres nu helt konkret ved, at danske havnearbejdere hverken vil losse eller laste bilerne fra Tesla, ligesom chauffører ej heller vil transportere bilerne, der skal gennem Danmark og til Sverige.
Om den danske tilslutning til strejken gør udfaldet og får Tesla til forhandlingsbordet med IF Metall er svært at sige. Noget tyder dog på, at Tesla og Musks skandinaviske hovedpine ikke er helt slut endnu.
Den svenske fagforening IF Metall, der indledte den store Tesla-strejke tilbage i oktober, kan sammenlignes med Dansk Metal, der også har Tesla-mekanikere på medlemslisten. Dansk Metal står således med samme problematik som svenskerne og bakker nu op om den sympatistrejke, som 3F har indgået.
Opbakningen er det første træk fra Dansk Metal, som ikke kommer med et strejkevarsel. I en pressemeddelelse skriver Dansk Metal, at de vil undersøge mulighederne for, hvilke skridt de kan tage, hvis Tesla ikke indgår en dansk overenskomst.
Idéen om, at Tesla kommer til forhandlingsbordet, virker fortsat fjern. I hvert fald hvis man ser på Musks udtalelser. Han kalder strejkerne for vanvittige, sindssyge og ulykkelige. Derfor er Teslas officielle linje om ‘ingen forhandlinger med fagforeninger’ fortsat ved magt.
1.000.000 kroner. Så meget har du sparet, hvis du ventede med at købe en særlig udgave af elbilen Mercedes EQS.
Leder du efter firehjulstræk til vinterens sne og slud? Med ugens fund her får selv nybagte lotto-vindere brug for en ekstra tænkepause, før de hiver tegnebogen frem.
Den kompakte Cupra Born VZ har 326 hestekræfter, baghjulstræk og elektronisk styret undervogn – og lang rækkevidde. Er den bare hurtig eller også sjov?
Den store Kia EV9 bliver nu hurtigere og sjovere. Med cirka 509 hestekræfter, adaptiv undervogn og kunstige gearskift kan den blive den sjoveste store elbil.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.