Nu er der færre end 10 elbiler til hver ladestander i Danmark
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
TEKST OG FOTO Morten B. Bek
Det bliver en rigtig, rigtig hård omgang for Porsche, Lamborghini, Ferrari, Lotus og hvad der ellers er derude af sportsvognsskabere. De skal omfavne elektrificeringen som alle andre, men de har også samme vilkår som alle andre: At batterier og elmotorer er meget tungere end benzinmotorer.
Fint, at Porsche Taycan er den af elbilerne, der har de fineste køreegenskaber. Men Taycan er en familiebil. Den første 100 procent elektriske Porsche 911, derimod, skal trylle seks årtiers bankende, berusende og bedårede sportsvogn om til kærlighed til el. Men uden at veje 2,2 tons. Jeg tvivler ikke på, at Porsche udsætter projektet så længe som muligt. Til batterier vejer mere og yder mere.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Bilbasens dyreste bil er en benhård AMG Black Series
Mercedes-AMG står i en anden situation. Firmaets primære grund til at eksistere er ikke sportsvognen og det ultraskarpe. Det er komfort, luksus og styrke. Sedaner, stationcars og SUV’er.
I årtier var bilerne fra AMG velkørende, fordi de kunne brøle som et vilddyr, være dramatiske og voldsomme. Men dynamiske på den fine måde, nuancerede og præcise? Nej, slet ikke. En AMG S63 generation W221 var en skude og en klump, altid klar til at smide bagenden.
Der er uundgåeligt noget skude over en sedan på 522 cm, også selv om designerne bag Dove-håndsæben har været på udveksling for at gøre Mercedes’ største elbil strømlinet.
EQS 53 4Matic+ er det første 100 procent elektriske produkt fra AMG, og den vejer endnu mere, end det enorme karrosseri fortæller. Batteriet er stort – 107,8 kWh – men det alene er ikke nok til at få sedanen til at veje 2.655 kilo. Uden V8-motorer, men med en elmotor ved hver aksel og spandevis af den sædvanlige Mercedes-luksus giver pondus.
Fordi jeg tænker tilbage på den gamle S-Klasse, S63’eren jeg kørte for måske 15 år siden, på en rigtig god måde, forventer jeg ikke at finde en sportsvogn i EQS. Det er uforbeholden luksus, mange kræfter og lethed på Autobahn jeg regner med at få.
Fordelt på 2.655 kilo er der det meget omtalte Hyperscreen-system med et samlet skærmareal så stort, at mit tv hjemme i stuen bør skamme sig. I de største EQS’ere, og således også her i den stærkeste af dem alle, er hele skærmarealet standard.
Ikke at det ville gøre mig noget at undvære forsædepassagerens skærm. Alle er udstyret med en smartphone, som kan mere end skærme foran det sæde, og elegant er måske så meget sagt om hele arealet omkring forsæderne.
LÆS OGSÅ | AMG på el: 687 hk til 1,2 millioner kroner
De store sedaner fra Mercedes-Benz har været benchmark for mange producenter. Især i kraft af detaljerne og materialerne. EQS 53 4Matic+ er mere tyk med luksus end den EQS 580 4Matic jeg testede tidligere i år, men jeg har stadig mine forbehold. Når man hiver i døren for at lukke den, knager det fra panelerne, som når billig plast møder billig plast.
En kontrast til de vilde skærme og læderstolene – en kontrast som ikke bør være der i en bil til over 2 millioner, når ekstraudstyret er regnet med.
Jeg har endnu ikke åbnet op for kræfterne. Hvor mange hestekræfter, hvor hurtigt og så videre. EQS 53 4Matic+ er et stille lyn. Der findes en standardversion med 658 hestekræfter, 950 Nm og 0-100-tid på 3,8 sekunder (0,1 sekund hurtigere end BMW i4 M50). Hvorfor ved jeg ikke, for alle vil vel kunne prale af flest mulige af det ene og det andet.
For 60.000 kr. tager AMG dig til i alt 761 hk, 1.020 Nm og 0-100 km/t på 3,4 sekunder. Jeg savnede ikke noget i EQS 580 med 523 hk. Men hvor den version bare er hurtig, er 53’eren med forbedrede elmotorer (en for, en bag) hurtigere til at frigive elektronerne, og et par hurtige ture i køreindstillingen hvor alle heste er med, er vulgaritet.
LÆS OGSÅ | Første C-Klasse AMG med fire cylindre
Dynamic Plus-pakken til 60.000 kr. giver heste, men også kunstig lyd. AMG Sound Experience Performance. Bag de dyre ord gemmer sig kunstig lyd i tre versioner, og selv om jeg nægter ikke at savne V8’ernes brablen og buldren, så har jeg ikke kørt en elbil med federe eller mere tilpasset lyd. Det tilfører drama og leg i en bil, der er luksuriøs og overlegen i sin dramatik.
Mercedes-EQ, den elektriske del af Mercedes-Benz, har i EQS en af de bedste elbiler, men køreoplevelsen og komforten har ikke den grad af perfektion, jeg forventer af et topprodukt fra Stjernemærket.
AMG har aldrig lagt skjul på, at de heller ikke synes, folkene i moderselskabet gør det godt nok. Sådan tolker jeg det, for AMG kunne aldrig finde på at spille med så åbne kort. Men AMG skifter store mængdere mekanik og hardware ud i bilerne, når de skal føle AMG-kærligheden, så bundrammer, motorophæng og bagakslen har intet med den almindelige EQS at gøre.
LÆS OGSÅ | Test: Med Mercedes-EQ EQS når elbilerne et foreløbigt højdepunkt
EQS 53 4Matic+ formår ikke bare at løfte affjedringen til et højere niveau end i EQS 580. Dens smidighed og langt bedre kontrol af bevægelser og stød er meget bedre, men også integrationen af de medstyrende baghjul er bedre, mere naturlig.
Mercedes-AMG har overgået ikke bare Audi RS, når det kommer til balance og føling i styretøjet, men også BMW. Det er en udvikling, der var umulig at forudse i de dovent styrende store AMG’er fra for 15 år siden, men det er mærkbart. Den store EQS 53 4Matic+ er rolig, men præcis. Der er balance i styretøj og affjedring, og de to elmotorers lynhurtige momentfordeling gør den sjovere, end jeg havde forventet.
Den første elektriske AMG er stor og har kræfter ud over alle grænser, men den er samtidig smidig og uhyre komfortabel. Det er AMG på den gode måde, men også på en ny måde til en ny tid.
SPECIFIKATIONER
Mercedes-AMG EQS 53 4Matic+
Motor: To elmotorer
Ydelse: 761 hk/1.020 Nm*
0-100 km/t: 3,4 sekunder*
Tophastighed: 250 km/t*
Forbrug: 21,4 kWh/100 km
Batterikapacitet: 107,8 kWh
Ladekapacitet: 200 kW
Rækkevidde: 578 kilometer
Mål (L/B/H): 522/193/151 cm
Køreklar vægt: 2.655 kilo
Bagagerumsvolumen: 610-1.770 liter
Pris: 1.820.000 kr. (EQS fås fra 1.111.000 kr.)
Privatleasing (engangsydelse/mnd. ydelse): Ikke oplyst
Beskatningsgrundlag, firmabil: Ikke oplyst
*Maksimal ydelse kun i køreprogram Race Start og ved tilkøb af af AMG Dynamic Plus-pakke til 59.440 kr. Standardydelse: 658 hk/950 Nm, 0-100 km/t på 3,8 sekunder og topfart 220 km/t
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
Det kører generelt ikke særlig godt for kinesiske bilmærker i Danmark. 2024 var et fint år for nogle få kinesiske mærker, men starten på 2025 ser ikke godt ud.
Du behøver ikke en fed bonus og et hjørnekontor for at køre direktørbil. Vi finder 3 elegante slæder, der engang var forbeholdt erhvervseliten, men som nu kan blive dine for en slik.
Knaldtilbud og importerede biler fra Europa har gjort elbilerne billigere at købe. Nu viser tal fra 2024, at elbilerne også er blevet billigere at eje målt på totalomkostninger.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.