Video: Vi tester Citroën Ë-C3 – Danmarks billigste elbil
179.990 kr. koster den nye elektriske Ë-C3. Det betyder, at der lige nu ikke findes en billigere nye elbil. Men får man også en god elbil til den lave pris?
Tekst & foto: Morten Bek / d. 29. maj 2021
Du kan kende de elektriske modeller fra Mercedes-Benz på det glatte ansigt. Rent bogstaveligt, for de fuldelektriske EQ-modeller har en helt glat front uden en decideret grill eller luftindtag. Det giver bilerne et venligt udtryk, om det så er EQC, bussen EQV eller den nye topmodel EQS.
Med venlighed kommer man frem i verden. Men med den hidtil mest kompakte EQ-model til test over en uges tid er jeg stadig i tvivl om designet. EQA er en GLA, som har fået en omgang udglatning (og nye baglygter i hele bilens bredde). Men det originale design, som er GLA, er bare federe.
LÆS OGSÅ | 2021 oversigt: Se alle elbiler i Danmark samt rækkevidde og pris
Elektriske EQA er også på andre måder dårligere stillet end GLA. Det er den primært fordi GLA oprindeligt ikke var tiltænkt rollen som fuldelektrisk model. Men der er også plusser. Områder hvor EQA gør det bedre end den originale forbrændingsmotormodel.
Motor: El
Batteristørrelse: 66,5 kWh
Ydelse: 190 hk / 375 Nm
0-100 km/t: 8,9 sek.
Tophastighed: 160 km/t
Forbrug: 17,9 kWh/100 km
Rækkevidde: 424 km
Startpris: 400.000 kr.
Tyskerne har været nødt til at finde plads til et stort batteri et sted i GLA. Og fordi batteri, styremodul og alt det andet ikke kan presses ind i vognbunden alene, optager det også plads under bagsædet og i bagagerummet. Det minimerer pladsforholdene. Ikke på katastrofal vis. Der er heldigvis er der noget at give af i nyeste model af GLA. Så på bagsædet er der stadig god plads. Bagagerummet i GLA (forhjulstrukne modeller) er på 435 liter, mens det i EQA rummer 340 liter.
SE OGSÅ | VW ID.4 – her skal du passe på
Til trods for at batteripakken i EQA, målt i kapacitet, hører til de gennemsnitlige med 66,5 kWh brutto, så er den kompakte crossover (446 cm lang) en tung sag med en køreklar vægt på 2.040 kg. Det sætter sit præg på, hvor stærk den elektriske motor med 190 hk og 375 Nm føles. Glidende og tilfredsstillende acceleration, men helt udramatisk. Topfarten er 160 km/t, og for en elbil er det mere end nok – for ved den hastighed vil den æde rækkevidde med en fart, som børn spiser slik.
Jeg kunne godt ønske mig mere, og det får jeg i de to nye varianter; EQA 300 4Matic og EQA 350 4Matic. De har begge en elmotor mere end den testede basismodel, som sidder ved bagakslen. Dermed får EQA firehjulstræk og så koster de kun en slat mere end basismodellen. På vej er en eller flere modeller med større batteri, som vil få rækkevidden over 500 km. For de eksisterende modeller med 66,5 kWh er rækkevidden 424-430 km.
SE OGSÅ | Den nye Tesla Model 3 eller VW ID.3 – Hvad skal du vælge?
GLA er mere adræt end EQA, men hvem overrasker det egentlig? Ingen, tror jeg, slet ikke når man hører, at EQA 250 vejer 555 kg mere end GLA 200. Det giver godmodige køreegenskaber, og EQA kører derfor som en meget større bil – ment på den måde, at der virkelig er tyngde i dens opførsel.
Optankning er et andet sted, hvor du skal regne med forlænget opholdstid. Fra to til fire minutter for at tanke benzin i en GLA til minimum 30 minutter for at gå fra 10-80 % på batteriet. Opladning lader sig gøre med op til 100 kW, og det er ikke en ladekapacitet, jeg bliver imponeret af. 30 minutter er stadig for lang tid, så 150 kW burde efterhånden være minimum. I det mindste, som er nok så vigtigt, er strømforbruget pænt og rækkevidden uden større anstrengelse omkring 340 km.
Som elbil er den nye EQA født med en sølvske i munden, så den er billigere end nogen GLA. Det er svært at sammenligne en bil med forbrændingsmotor med en med elmotor, for kunderne vil være forskellige – endnu. Hvis jeg sammenligner EQA 250 med GLA som plug-in-hybrid (250e), så er startprisen 47.000 kr. højere og standardudstyret ikke helt så højt i GLA’en.
SE OGSÅ | Skoda Enyaq – fantastisk bil. MEN!
555 kg, svarende til fem-seks voksne mænd, forbedrer affjedringskomforten fra et nogenlunde niveau til et højt niveau. Som EQA føles som en stor bil, når det kommer til køreegenskaberne, således også når det angår komforten. Den er måske ikke helt på niveau med VW ID.4, som har en direkte fremragende affjedring, men et rigtig godt setup er det i hvert fald.
EQA 250 er stille og meget lidt støjende. GLA-motorerne, i hvert fald i versionerne 200 d, 250 og 250 e, ret rå, og elmotoren i EQA er heeeelt stille. Det gør det rigtig behageligt at køre EQA på landevej og motorvej.
Mercedes-Benz gør det overskueligt her i Danmark. Én version af EQA 250, én pris. Øvrigt udstyr, og det er der naturligvis side op og side ned med, tilføjes i pakker eller som enkeltstående udstyr. Prisen er 400.000 kr., og ved første øjekast er det en høj pris sammenlignet med den nye og meget omtalte konkurrent, Audi Q4 E-Tron, som starter ved 350.000 kr.
LÆS OGSÅ | Fornuftige priser gør Audi Q4 e-tron relevant
EQA 250 har flere hestekræfter, længere rækkevidde og mere standardudstyr end Q4 E-Tron-basismodellen (170 hk, 334 km), men Audi tager kun 35.000 kr. mere for en variant med flere kræfter og meget længere rækkevidde (204 hk, 509 km). Ser jeg på topmodellerne – EQA 350 4Matic med 292 hk og 430 km rækkevidde, så koster den 450.000 kr. mod Audi Q4 E-Tron 50 Quattros 460.000 kr. Audi’en har 299 hk og en rækkevidde på 481 km – og den må lade med 125 kW, altså 25 kW mere end EQA, så der hurtigere kommer rækkevidde på batteriet.
EQA har LED-forlygter, aut. klimanlæg med to zoner, el-betjent bagklap, blind vinkel-system, digital instrumentering og infotainmentsystem med hvert sit 10,25″ display, regnsensor, el-klapbare sidespejle, aut. nedblændeligt sidespejl, rat i nappalæder, indtræk i kunstlæder, bakkamera, p-sensorer for og bag, navigation mv. som standard, så udstyret lever helt sikkert op til prisen på 400.000 kr.
LÆS OGSÅ | Stor undersøgelse: Her er de mest økonomiske elbiler
Den nye EQA 250 har nogle mindre mangler, men til trods for at den ikke er bygget fra bunden som elbil, leverer den en overbevisende præstation. Prisen er i den høje ende, standardudstyret omfattende og rækkevidden okay, men det er værd at bemærke, at flere kræfter og firehjulstræk fås for 35.000 kr. mere.
179.990 kr. koster den nye elektriske Ë-C3. Det betyder, at der lige nu ikke findes en billigere nye elbil. Men får man også en god elbil til den lave pris?
Alle biler har fede detaljer. Men Renault Scenic E-Tech Electric har flere end de fleste biler, og her viser vi nogle af de bedste.
Priserne på brugte elbiler bliver konstant sat ned, og fordi forhandlerne vil af med lageret inden 2025, er der vilde tilbud på biler, som stort set er som nye. Spar blandt andet 130.000 kr. på BMW i5.
Elektrisk Ford Puma Gen-E kommer med en rækkevidde op til 376 kilometer fra et lille batteri, og den har 168 hestekræfter. En frisk lille elbil, der ikke må koste meget mere end 200.000 kr.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.