Hyundai Ioniq 9 byder på store elektriske forhold til hele familien
Hyundai Ioniq 9 er både stor i størrelsen og stor på rækkevidde. Den nye syvsæders elbil fra Hyundai er over fem meter lang og har en rækkevidde op til 620 kilometer.
Af: Simon Hallenslev / d. 2. april 2020
De har gjort det igen, Opel. Hvis du læste vores seneste anmeldelse af den opdaterede Opel Astra, vil du huske, at ordet ’friskhed’ gik igen. Et ord der ellers ikke har været umiddelbart forbundet til Opels konservative modelprogram i godt og vel et årti.
Måske det er PSA-koncernens opkøb af Opel, der gør, at der nu tilsættes lidt fransk flamboyance til den tyske snusfornuft – for den nye Opel Corsa er også frisk! Den er udstyret med fremragende motorer og gearkasser, som den deler med den fikse Peugeot 208, mens køreegenskaberne bedst kan beskrives som sjove og dynamiske.
Det lyder jo i udgangspunktet som opskriften på en minibil af bedste skuffe. Alligevel er Corsa ikke helt overbevisende. Vi tester den nye Opel Corsa.
Der er flere ting, der går igen fra vores Astra-anmeldelse. Det kan nemlig være svært at abstrahere fra den skrig-orange lakering og de blanksorte fælge, som denne testbil er udstyret med. Som den står her, fremstår den som en gavflab, der indbyder til fis og ballade.
Den orange lakering er nok tanden for meget til de flestes smag – også lidt til min. Heldigvis gør den nye Corsa sig også rigtig godt til i en lidt mere anonym lakering: Storebror Astra hurtigt bliver leverpostej, hvis man tyer til sølvgrå og sort.
Opel Corsa er lidt mere afdæmpet i sin fremtoning end Peugeot 208, som den deler platform med, men det gør ikke spor. I min optik overhaler den stadig konkurrenter som Renault Clio og Ford Fiesta på udseendet. Den ser flabet ud fra alle vinkler, og emmer væsentligt mindre af ligusterhæk og carport.
I modsætning til Peugeot 208, har Opel i bedste Opel-stil bibeholdt en håndfuld knapper til eksempelvis klimaanlægget. Det er dejligt, men her stopper begejstringen så også. Kabinen er sort på sort, plastik på plastik, og mens Astra slap afsted med selvsamme, er Corsa ikke så heldig. I et halvdesperat forsøg på at skjule mængden af plastik, er Corsa-kabinen prydet med pianolak, indfarvede detaljer og wannabe-aluminium – intet ændrer på det faktum, at kvaliteten føles halv-tam.
LÆS OGSÅ | Test: Fornuftig Opel Astra med friskt facelift og nye motorer
Hvor vi i Opel Astra også roste infotainmentskærmen og dens høje opløsning, er skærmen i Opel Corsa øjensynligt fra anden leverandør. Skærmen er grynet og trykfølsomheden er sløv. Det er en skam, at kabinen falder lidt igennem, for man sidder godt i sæderne: Kørepositionen er god og vi sidder tæt på jorden, hvilket giver en lille smule følelse af sport.
Det korte svar er; godt. Styringen er præcis og en anelse tungere end i den større Astra. Det giver følelsen af, at Corsa er bedre plantet på vejen end Astra, og bidrager, ligesom den lave køreposition, til et sportsligt islæt. Generelt føles Corsa let og adræt, hvorfor man ikke har betænkeligheder ved at smide den ind i et skarpt landevejssving uden at lette på højre fod.
Komfortmæssigt ligger Corsa rimeligt godt til. Det er tydeligt at mærke, at Opel har fokuseret på et vist niveau af sportslighed, men derfor straffes du ikke i kørekomfort. Taget i betragtning at det er en minibil til byen, er den ganske komfortabel. Rammer du til gengæld motorvejen, vil du opleve, at særligt vindstøjen er gennemtrængende.
Motoren i testbilen er den største 3-cylindret 1,2-liters turbobenzin, der yder 100 hk og den gør et hæderligt arbejde. Her mærkes det dog, at Corsa er en udpræget bybil; accelerationen til 60 og 80 km/t føles rimelig kvik, men momentkurven knækker og motoren taber pusten, når du giver dig i kast med en motorvejsacceleration til 120 km/t.
Testbilen er udstyret med Opels 8-trins automatgearkasse. Gearkassen i Corsa er velskiftende og harmonerer rigtig godt med den lille, rappe benzinmotor.
Når vi skriver, at Corsa ikke virker overbevisende, så er det ved at holde kabine- og kvalitetsfølelsen op imod en fransk ærkerival; Renault Clio. Hvis du kan se bort fra, at Renault var dovne i designprocessen i udviklingen af den nye Clio, får du mere for dine penge end i Corsa.
Selvom Opel Corsa starter fra 144.990 kr. så koster testbilen med den største GS-line udstyrspakke, 1,2-liters turbomotor med 100 hk og automatgear ikke ubeskedne 260.490 kr. Til sammenligning kostede den Clio, vi testede, 190.800 kr. og var mindst ligeså veludstyret – dog kun med manuelt gear.
LÆS OGSÅ | Test: Renault har fundet sig selv med ny, cool Clio
Selv hvis vi skærer automatgearet fra, starter Opel Corsa fra 184.990 kr. mens startprisen på Renault Clio med en tilsvarende 3-cylindret motor, 100hk og manuelt gear er 160.900 kr. Og selvom forskellen på disse startpriser måske er småpenge, når du alligevel har lammeskindet oppe for at købe bil, føles Clio bedre skruet sammen for færre penge.
I Clio er infotainmentskærmen større; 9,3-tommer mod 7-tommer i Corsa – og bedre i både billedkvalitet og trykfølsomhed. Clio-kabinen er gavmildt belagt med blød plastik, der er dejligt at røre ved, og på motorvejen er den betragteligt mere støjsvag. Corsa føles dog mere sportslig end Clio, hvis du er til den slags.
Svaret til dét spørgsmål, kommer an på, hvad du vil have. Corsa er rap i replikken og føles både kvik og sportslig. Clio er lidt mere hverdagsblød som baguette – en svigermors drøm. Ved at nørde udstyrslister, kan du sikkert også sammensætte en Corsa, så den kommer tættere på Clio rent prismæssigt; men det ændrer ikke på kabinekvaliteten, som dermed bliver Opel Corsas hæmsko.
Hvis du, trods kabinekvaliteten, stadig hælder til Opel Corsa, enten på grund af køreegenskaberne eller dens veldrejede udseende, bør du styre udenom GS-line udstyrspakken. Der er intet i testbilen, der berettiger et prisskilt på 260.490 kr. for en Corsa.
Udstyrspakken ’Elegance’ giver dig stadig masser af udstyr som automatisk klimaanlæg, LED-forlygter og Apple CarPlay, men starter fra et mere spiseligt leje á 214.990 kr. med den største benzinmotor og den velskiftende automatgearkasse.
Hyundai Ioniq 9 er både stor i størrelsen og stor på rækkevidde. Den nye syvsæders elbil fra Hyundai er over fem meter lang og har en rækkevidde op til 620 kilometer.
En god gammeldags shitstorm har ramt det britiske bilmærke Jaguar, der i en moderne og nærmest woke genfødsel af brandet har fået det forenede internet på nakken.
BMW har brug for en ny iX3 her og nu, men produktionen af den nye elektriske SUV starter først i slutningen af 2025 på fabrikken i Ungarn – og den eksisterende iX3 udgår nu af produktion i Kina.
Renault 5 E-Tech Electric kommer i foråret 2025 med retro-charme og rækkevidde op til 410 kilometer. En sammenligning med den første Zoe viser, hvor langt batteriteknologien er kommet.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.