Langtidstest: Renault Scenic E-Tech – Introduktion
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
Af: Morten Bek / d. 29. marts 2020
Om en bil er smuk eller ej, det er en smagssag. I tilfældet Range Rover Velar, som retteligt hedder Land Rover Range Rover Velar, trumfer vi i gennem og siger, at den er smuk. Virkelig smuk. Vi vil gå så langt som at sige, at det er en designmæssig bedrift at få en SUV til at se så godt ud.
Velar har ekstremt rene linjer, og det bedste eksempel er de ydre dørhåndtag, som kun kører frem, når bilen er låst op og står parkeret. Når man sætter af sted, kører de ind i døren og flugter med karrosseriet. Det har den mindre Evoque siden arvet, men det gør ikke detaljen mindre elegant.
SE OGSÅ: BMW X6: Har du dårlig smag i biler? Tak for det!
Range Rover laver dyre biler, og som du kan læse i sidste afsnit, så er Velar ikke en Folkevogn. Men du kan også læse, at priserne på SUV’en fra ny er styrtdykket. Det gør Velar langt mere interessant, og derfor er den smukke britiske luksusbil omdrejningspunktet for denne test. Testbilen har en 2-liters benzinmotor med 250 hk.
Motor: R4 benzin, 1.997 ccm
Ydelse: 250 hk / 365 Nm
0-100 km/t: 6,2 sek.
Tophastighed: 234 km/t
Forbrug: 10,9 km/l
Startpris: 894.980 kr.
Den kan være smuk både ude OG inde, faktisk. Interiøret er lige så stilrent, lækkert og minimalistisk som karrosseridesignet, og er man ikke tilfreds med testbilens meget mørke interiør, så er der mange, mange farve- og materialevarianter klar til at ændre på det. Diamantmønster, satinoverflade, Windsor-læder. You name it, Range Rover’s got it.
LÆS OGSÅ: 3x biler du kan blive hjemme i
Velar ser lav ud, men man sidder alligevel højere end i mange SUV’er, som vi kalder høje biler. Man troner lidt, men det er også svært ikke at føle sig lidt royal bag rattet af denne bil. Vi har tidligere prøvet Velar i terræn, som ville være umuligt at forcere i en Audi Q5, og Velar lever på alle tænkelige måder op til Land Rover-delen af sit navn. Med luftaffjedringen (ekstraudstyr til 32.000 kr.), som kan hæves og dermed give ekstra frihøjde, og Terrain Response, som ændrer opsætning af for eksempel ESC og gearing efter forholdene, kommer man langt i Velar.
Men vi vil helst ikke svine den smukke bil til, så vi bliver meget gerne på vejen, hvor Velar fører sig majestætisk frem med sublim affjedringskomfort og et direkte styretøj. Den virker mindre bag rattet, end den er, men den føles ikke så agil som en Porsche Macan.
Det korte svar er: Ja, det kan den uden problemer. Det lange svar er, at Velar med fire cylindre, hvad enten det er benzinmotoren på to liter eller dieselmotoren med samme volumen, er en nedgradering fra V6-motorerne. I starten var der både 6-cylindrede benzinmotorer og 6-cylindrede dieselmotorer, men udvalget af V6-motorer er reduceret til en 3-liters diesel med enten 275 eller 300 hk. Den er stærk, smidig og har den helt rigtige lyd, hvor lyden fra de 4-cylindrede motorer er mere gennemtrængende, metallisk og rå.
LÆS OGSÅ: Mitsubishi L200 er en fin bil til det grove
Det lækre koster penge. Velar-testbilen med P250-motoren med fire cylindre, 250 hk, fås fra 730.000 kr. (D180-basisdiesel med 180 hk fra 714.000 kr.), mens den billigste V6-diesel, D275, sælges for 854.000 kr. Det er svært at se bort fra 124.-140.000 kr. ekstra, om vi så elsker lyden og den ekstra styrke fra V6’eren.
Isoleret set er 2-liters benzinmotoren med 250 hk udmærket. Ikke meget ringere end tilsvarende motorer fra eksempelvis Mercedes-Benz, men ikke så raffineret i lyd og trækkraft som motorer fra BMW og Audi. Den passer okay i Velar, fordi den har kræfter nok, men så heller ikke mere. I forhold til, at Velar er faldet rigtig meget i pris, er det dog nemmere at leve med, at motoren ikke er perfekt.
Var denne test skrevet i 2018, så ville den billigste Range Rover Velar have kostet cirka 930.000 kr. kontant, i 2017 endnu mere, og en firmabilists lavest mulige beskatningsgrundlag var cirka 760.000 kr. Men testen er skrevet i 2020, og i forhold til priserne i 2018, er Velar et helt andet sted. Kontantpriserne starter nu ved cirka 714.000 kr., beskatningsgrundlaget ved cirka 640.000 kr. Det er 216.000 kr. billigere end for to år siden, uden at briterne har fundet en mindre motor eller et nyt og lavere udstyrsniveau frem.
De færreste mærker byder på biler i så mange udstyrsvarianter som Land Rover/Range Rover. Vi tæller ni udstyrsversioner. Velar, Velar S, Velar SE, Velar HSE – og så de fire niveauer hver især tilføjet R-Dynamic-udstyr. Dertil kommer SVAutobiography med 550 hk der i alle versioner har side op og side ned med lækkert ekstraudstyr, undværligt som uundværligt. Danske Kvadrat leverer stof til indtrækket i Velar, som i næsten alle versioner, mod en merpris på 30.-48.000 kr., erstatter læderindtrækket. Undværligt, men lækkert.
SE OGSÅ: Ny Tesla Model 3 eller brugt Model S?
Testbilen med S-udstyr tilsat R-Dynamic koster, uden ekstraudstyr, lige under 900.000 kr. Vælg den navnløse basismodel med samme motor, og prisen falder drastisk, til 730.000 kr. Basismodel betyder i dette tilfælde, at fælgene kun er 18”, bagklappen skal man selv hive op og smække i, og sæderne kommer klædt i mikrofiber og kunstlæder.
Af de 11 Velar til salg på bilbasen.dk lige nu, udbydes de fleste på leasing. Enkelte eksemplarer står med kontantpriser, og det er tydeligt, at Velar tidligere har været dyrere. En Velar D300 med V6-dieselmotor, SE-udstyr og ekstraudstyr som panoramaglastag og adaptiv fartpilot fra slutningen af 2017 (32.000 km på tælleren) koster 1,1 mio. kr. Nyprisen i dag, uden ekstraudstyr, er 1.050.000 kr. Den brugte skal man, med andre ord, kun overveje for udstyrets skyld.
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
Hyundai Ioniq 9 er både stor i størrelsen og stor på rækkevidde. Den nye syvsæders elbil fra Hyundai er over fem meter lang og har en rækkevidde op til 620 kilometer.
En god gammeldags shitstorm har ramt det britiske bilmærke Jaguar, der i en moderne og nærmest woke genfødsel af brandet har fået det forenede internet på nakken.
BMW har brug for en ny iX3 her og nu, men produktionen af den nye elektriske SUV starter først i slutningen af 2025 på fabrikken i Ungarn – og den eksisterende iX3 udgår nu af produktion i Kina.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.