Video: Vi tester Citroën Ë-C3 – Danmarks billigste elbil
179.990 kr. koster den nye elektriske Ë-C3. Det betyder, at der lige nu ikke findes en billigere nye elbil. Men får man også en god elbil til den lave pris?
TEKST & FOTO Jacob Dalby
Verdens mest solgte bilmodel, Toyota Corolla, har udviklet sig en hel del siden introduktionen i 1966. I løbet af 57 år er 12 nye generationer af Corolla trillet af samlebåndene og ud på verdensmarkedet.
LÆS OGSÅ | Mød den nye elektriske Peugeot E-3008
Corolla kommer både som hatchback og i udgaven her, Touring Sports, som er det lidt kejtede navn for stationcarudgaven. Der er nemlig intet sportsligt over Corolla – lige bortset fra det ret fede design her i 12. generation. Stationcarudgaven koster 10.000 kr. ekstra men giver både mere plads på bagsæderne og en mere komfortabel affjedringskomfort. Blandt andet takket være en længere akselafstand.
Tidligere i år blev nuværende generation faceliftet med få visuelle detaljer. Til gengæld er der sket en hel del under huden – heriblandt femte generation af Toyotas Hybridsystem. De to motorvarianter har fået flere kræfter og er vokset fra henholdsvis 122 til 140 hk i den lille variant med 1,8-liters benzinmotor og fra 184 til 196 hk i varianten med 2-liters benzinmotor.
Hvor Corolla med den lille motor tidligere var svær at leve med, har opdateringen vendt op og ned på dét. Selvom de ekstra kræfter på papiret ikke ser ud af meget, er den lille motorvariant nu langt mindre irriterende. Læs mere i testen her:
Så er det overhovedet nødvendigt at bruge de 35.000 kr. ekstra, som det koster at opgradere fra 1,8 liter til 2 liter?
35.000 kr. er mange penge for de fleste. Og selvom Toyota ihærdigt prøver at kaste sportiness over Corolla, er der ingen som helst tvivl om, at Corolla er bedst til blød, økonomisk kørsel.
Dén disciplin udfører modellen til gengæld rigtig godt. Corolla er blandt de absolut bedste til at udnytte hybriddrivlinjen, med mindst mulig forstyrrelse, til at spare brændstof. Og hvor CVT-gearkassen i den lille motorvariant tidligere var tæt på ulidelig, er den i den faceliftede model langt nemmere at leve med.
Bevares, det er ikke svært at fremkalde de høje omdrejninger, men du skal være noget mere aggressiv ved speederpedalen. Faktisk vil jeg sige, at ved helt almindelig hverdagskørsel, om det er motorvej, landevej eller bykørsel, får jeg ikke de høje omdrejninger at høre.
Og det betyder, at det er svært at finde argumenterne for at bruge 35.000 kr. for den større motorvariant. For godt nok har den større batteri og flere kræfter (og 0-100 km/t er 9,4 sekunder i den lille og 7,7 sekunder i den store), men du har aldrig lyst til at udnytte dem.
Corolla styrer egentlig pænt nok, men giver aldrig fornemmelsen af reel feedback og indbyder aldrig til at tage den sjove og snørklede vej hjem fra job. Det er styretøjet for let til. Og hvis du endelig presser den unødigt, er det ikke svært at frembringe de høje omdrejninger fra CVT-gearkassen – heller ikke i varianten med 2-liters motor.
Læn dig i stedet tilbage og nyd støjfri, vibrationsfri og i det hele taget uforstyrret, komfortabel kørsel med visheden om, at du kører i en af de mest effektive benzinbiler med hybridsystem – og det kan du lige så godt gøre i varianten med den lille motor. Med ét enkelt forbehold.
Varianten med 2-liters motor kører 21,7 km/l hvor den 1,8-liters må “nøjes” med 21,3 km/l med samme udstyr.
Versionen til test er med GR Sport udstyr. Det er dyreste niveau sammen med ‘Elegant’ og lige over ‘Style’.
GR Sport koster 35.000 ekstra og giver blandt andet 18” fælge i stedet for 17”, sportssæder, GR Sport-detaljer, Blind Spot Monitor, parkeringssensor for og bag samt metallak. Og selvom sport-tetaljerne kan virke malplaceret på en bil uden sport, ser det nu ret fedt ud. Og spørger du undertegnede, er det cool med en Corolla, der ikke ligner alle de andre på vejene.
Er du ligeglad med design kan du for 12.000 tilkøbe parkeringssensor og blind spot monitor til udstyrsniveauet Style.
… så længe du ikke presser den. Ved helt almindelig kørsel er Toyota Corolla Touring Sports blandt de mest stille og beroligende små stationcars. Forvent ingen engagement eller spænding men i stedet en sparsommelig og komfortabel stationcar.
SPECIFIKATIONER
Toyota Corolla Touring Sports 2.0
GR sport
Motor: Benzin, R4, 1.187 ccm
Ydelse: 195 hk/ 190 Nm
0-100 km/t: 7,7 sekunder
Tophastighed: 180 km/t
Forbrug: 21,7 km/l
Mål (L/B/H): 466/179/146 cm
Køreklar vægt: 1.535 kilo
Trækvægt: 750 kilo
Bagagerumsvolumen: 581 liter
Pris: 449.990 kr. (Corolla Touring Sports fås fra 319.990 kr.)
Privatleasing 12 mdr. (engangsydelse/mnd. ydelse): Fra 3.995 / 3.995 kr.
Beskatningsgrundlag, firmabil: Ikke oplyst
179.990 kr. koster den nye elektriske Ë-C3. Det betyder, at der lige nu ikke findes en billigere nye elbil. Men får man også en god elbil til den lave pris?
Alle biler har fede detaljer. Men Renault Scenic E-Tech Electric har flere end de fleste biler, og her viser vi nogle af de bedste.
Priserne på brugte elbiler bliver konstant sat ned, og fordi forhandlerne vil af med lageret inden 2025, er der vilde tilbud på biler, som stort set er som nye. Spar blandt andet 130.000 kr. på BMW i5.
Elektrisk Ford Puma Gen-E kommer med en rækkevidde op til 376 kilometer fra et lille batteri, og den har 168 hestekræfter. En frisk lille elbil, der ikke må koste meget mere end 200.000 kr.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.