Første billeder af elektrisk Mercedes CLA
Mercedes er tydeligvis ikke ude på at skjule ret meget med en let kamufleret udgave af den nye CLA. Den kommer i 2025 som elbil med lav vægt og rækkevidde langt over 700 kilometer.
Af: Simon Hallenslev / d. 15. september 2020
Volvo går all-in på plug-in, og er med XC40 Recharge den første bilproducent, der tilbyder en plug-in hybridvariant af hele produktporteføljen. XC40 Recharge er den mindste og billigste elektrificerede personbil fra det skandinaviske mærke. Dét siger dog i sig selv ikke meget, da den billigste starter ved 426.143 kr.
LÆS OGSÅ | Test: En billig omgang strøm i Peugeot 508 SW Hybrid
Volvo XC40 som en kompakt SUV med skandinavisk karakter – det er ikke helt skævt. XC40 er nemlig udpræget skandinavisk, og med SUV-glæder samt elektrificering oveni hatten, er den som skabt til den kreative spelt-familie, der gerne vil være øko og gode ved miljøet, men stadig fremstå som dem på villavejen med god (og dyr) smag.
Sæt dig til rette med din linsegrød og læs, hvorfor Volvo XC40 Recharge er bilen, der passer til dit øko-image.
Motor: R3 benzin, 1.477 ccm + elmotor
Ydelse: 262 hk / 265 Nm
0-100 km/t: 7,3 sek.
Tophastighed: 180 km/t
Forbrug: 45,5 km/l
Startpris: 456.575 kr.
(T4 Basismodel fra 426.143 kr.)
Den nye Volvo XC40 T5 Recharge kører med en anden opsætning af hybridsystemet, end Volvo ellers gør på tværs af den elektrificerede portefølje. Hvor elmotoren og hybriddrivlinjen i Volvo XC90 er koblet op på baghjulene, er det i XC40 koblet op på den nye 7-trins dobbeltkoblings-gearkasse.
Det betyder, at elmotoren driver forhjulene sammen med benzinmotoren. Det betyder samtidig, at der ikke optages plads i bagagerum eller på bagsædet, da batterierne er placeret i bilens bund og motoren foran ved gearkassen. Pladsforholdene fra plug-in hybriden til en almindelig XC40 er altså fuldkommen uændret i både bagagerum og benplads på bagsædet.
Batteriet er på 10,7 kWh og elmotoren yder 82 hk. Den rene elektriske rækkevidde er opgivet til 45 km, mens det samlede forbrug er opgivet til 44,5 km/l.
Selvom Volvo naturligvis gerne vil sælge XC40 på hybridsystemet og øko-goderne, er det største es i ærmet at finde i kabinen. Det er her, den skandinaviske karakter står frem på allerbedste vis.
Kabinen er minimalistisk i sit udtryk og udført i materialer af høj kvalitet. Plastmaterialerne er bløde og lækre at røre ved, mens aluminium-trim på instrumentbordet gør, at det føles dyrt. Også kabineblæserne er udført i aluminium, og selv det lille klik, de laver, når blæserne tændes, lyder dyrt.
SE OGSÅ | Golf GTE gør enhver anden Golf irrelevant
XC40 bærer samtidig stofsæderne med bravour, og de taler på en eller anden måde ind i økofølelsen. Det hjælpes selvfølgelig på vej af, at Volvo er de ukronede sæde-konger, hvorfor man sidder rigtig godt.
I midten af instrumentbordet findes en stor skærm med høj opløsning og trykfølsomhed, der minder om din iPad. Alt er digitaliseret og en simpel ændring af kabinetemperatur skal også gøres gennem skærmen – hvilket dog gøres lettere i XC40 ind i eksempelvis Golf 8, der har samme grad af digitalisering. Resten af infotainmentsystemet er lidt rodet sat op, og man mødes af et uoverskueligt antal funktioner i menuerne.
Trods en kampvægt på 1.800 kg, skyder el- og benzinmotoren sammen det svenske maskineri fra 0 til 100 km/t på 7,3 sekunder. Det føles kvikt i sådan en tung, blød basse. Og blød, det er den: Undervognen er blød som smør og absorberer alt, hvad du byder den af huller, fartbump og brosten.
Styretøjet er tilsvarende blødt – og måske endda for blødt. Det er rart i byen, at rattet kan drejes med en lillefinger. Men når vejene kringler, kommer det hurtigt til at føles nervøst. Hermed ikke sagt, at XC40 ikke er direkte i sin styring. Men når du kombinerer en blød undervogn, der krænger meget i sving, med et ultralet styretøj, kræver friske sving små korrektioner.
SE OGSÅ | Renault går all PLUG-IN
På motorvejen falder undervognen til ro, og mens styretøjet stadig er let, forbliver den her retningsstabil. Generelt indbyder bilen til, at man tager den helt med ro. Det passer i øvrigt fint til Volvos sikkerhedsmantra, med begrænsningen af tophastigheden til 180 km/t.
På motorvejen opdager man også, hvor velbygget bilen egentlig er. Kabinen er tyst som en kirkemus, og kører du på ren el i byen, bliver stilheden nærmest larmende. Støjisoleringen er kort sagt ganske imponerende.
Hybridsystemet overordnet set er godt integreret. Skiftet fra elmotor til benzinmotor sker ganske elegant, og bemærkes kun en anelse i lydbilledet. Men der er dog én ting, der i integrationen af hybridsystemet er kikset for Volvo: Den regenererende nedbremsning.
Gennem bremsepedalen mærker du tydeligt, når regenereringen slår til og fra. Nedbremsningen sker uden føling med, hvordan trykket skal lægges. Der er for stor ubalance mellem regenererende og almindelig nedbremsning, og til en lyskurv bliver det derfor hurtigt en klodset affære. Det er sikkert noget, man vænner sig til, men i løbet af en uges test, blev det for mig et irritationsmoment.
SE OGSÅ | Peugeot e-208 slår Tesla Model 3 på ét punkt
Systemet er klogt til at veksle mellem elmotor, benzinmotor og en blanding af begge under kørsel. Særligt i byen gør XC40 sig godt til, og virker, sammen med den lette styring, som skabt til bykørsel. Ved forsigtig kørsel kommer man ved byhastigheder også ganske tæt på de 45 km i ren elektrisk rækkevidde.
Set på den blandede økonomi, kører jeg omkring 35 km/l med fuldt batteri. Når batteriet køres fladt, og det er nærmest uundgåeligt, er sagen en lidt anden. Selvom batteriet stadig bibeholder lidt juice, og stadig kan sætte dig i gang med elektrisk kraft, kører den 3-cylindrede benzinmotor ikke en dag over 14 km/l, når den trækker rundt på de 1.800 kg.
Volvo XC40 Recharge er en ærkeskandinav, der er bygget med kvalitet og minimalisme i højsædet. Den er komfortabel, tyst og lige så rummelig, som sine modstykker med ren forbrændingsmotor.
Du skal død og pine sørge for, at bilens batteri er fuldt opladt, hvis du vil leve op til det økologiske image, du sender med bilen udadtil. For uden strøm på batteriet, kører du ikke længere på literen end din nabos gamle, sure VW Polo. Er batteriet fuldt, kan du dog sagtens køre til børnehaven og tilbage igen med renere samvittighed.
Køres den klogt og roligt, som den selv indbyder til, belønnes du med et økonomisk, stilsikkert og komfortabelt køretøj med Volvo XC40 Recharge. Hvis du har pengene, får du her mere kvalitetsfølelse, end hvad nogen anden plug-in hybridbil i den kompakte SUV-klasse kan give dig.
Mercedes er tydeligvis ikke ude på at skjule ret meget med en let kamufleret udgave af den nye CLA. Den kommer i 2025 som elbil med lav vægt og rækkevidde langt over 700 kilometer.
Efter fire lange år får vi endelig, hvad Tesla har lovet fra begyndelsen: En Tesla Model Y med plads til syv personer.
De japanske bilproducenter har altid haft en særlig evne til at skabe ikoniske modeller, som ikke bare præsterer, men også får en helt speciel plads i bilentusiastens hjerte.
Citroën får endelig lov at vise en konceptbil, der fører til den første model på Stellantis’ STLA-platform. Konceptbilen bliver snart til en fuldelektrisk C5 Aircross. Der er også premiere på en fornyet C4.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.