Spar op til 110.000 kr. på elektrisk Jeep Avenger
Jeep Avenger blev årets bil i Europa sidste år, og alligevel har danskerne aldrig rigtigt taget den til sig. Det kan et ordentligt prishug måske ændre på.
Af: Simon Hallenslev / d. 17. januar 2021
VW Golf er synonymet for en bil uden dikkedarer, og sådan er det også med den seneste Golf 8. Det er snusfornuft, der er til at tage og føle på – og måske også lidt konservativt, vil nogen mene. Med mindre der altså smides et GTE-mærkat på bagsmækken.
LÆS OGSÅ | TEST: Golf 8 GTI er en voksen og veludviklet spasmager
Med sådan et mærkat medfølger nemlig et tvist af sport i snusfornuften, som stadig opretholdes ved hjælp af plug-in hybridteknologi. Det var en opskrift, folk forstod, da Golf GTE så dagens lys for første gang i 2014. Det er seks år siden nu, og selvom der er sket meget med bilen, er der også sket meget med markedet.
Vi tester Golf 8 GTE og finder ud af, om den fortsat kan konkurrere med et marked, der bugner med elektrificerede crossovers- og biler i Golf-klassen.
Motor: R4 benzin, 1.390 ccm + elmotor
Ydelse: 245 hk / 400 Nm
0-100 km/t: 6,7 sek.
Tophastighed: 225 km/t
Batteristørrelse: 13 kWh
Rækkevidde på el: 62 km
Startpris: 344.995 kr.
(VW Golf fås fra 249.995 kr.)
En turbodrevet 4-cylindret motor på 1,4 liter med en tilhørende elektrisk motor, der er monteret på gearkassen, er en opskrift, vi kender. Men der er selvfølgelig fundet plads til opgraderinger af hybridsystemet. Det inkluderer et batteri, der er vokset fra 9 kWh til 13 kWh.
Batteriet leverer juice til en elmotor, der ligeledes er opgraderet, hvorfor der findes 7 elektriske hk mere i den nye Golf GTE, som nu yder 109 hk. Den elektriske rækkevidde er vokset fra 50 km til 62 km. Benzinmotoren er den samme som i Golf 7 GTE og yder 148 hk. Den samlede ydelse i Golf 8 GTE er 245 hk, hvilket er på niveau med Golf 8 GTI og 41 hk mere end i den forrige GTE.
Optisk er der også sket en del. Den nye Golf 8 er digitaliseret i kabinen, mens den udadtil har fået mere pondus, end den nogensinde har haft. Det store, brede kølergitter foran samt de bredere skærme får Golf 8 GTE til at se lidt rå ud, selvom den på papiret er god mod dyr (altså, miljøet).
Du har hørt det før, så derfor vil jeg gøre det kort: VWs digitalisering af kabinen i Golf 8 gør udtrykket nydeligt og moderne. Problemet er bare, at systemet, der skal drive digitaliseringen, ikke er særligt intuitivt. Her er ingen fysiske knapper og simple funktioner som sædevarme håndteres gennem infotainmentskærmen. Det kræver øjnene væk fra vejen i længere tid og er bare noget bøvl.
LÆS OGSÅ | TEST: Skoda Octavia i to strømførende varianter
Til gengæld får du de fede, ternede GTE-sportssæder og et lækkert læderrat. Sæderne giver umådelig god støtte og kørepositionen er noget nær perfekt. I et skarpt sving med begge hænder på rattet og kroppen holdt fast af sportssæderne føles det sportslige islæt.
Udformningen af sportssæderne tager dog en del af udsynet for bagsædepassagererne. Derudover er der plads, som der er i en almindelig Golf 8, hvilket betyder, at fire fuldvoksne personer har fint med plads. Batteriet bagtil optager plads i bagagerummet, hvorfor GTE rummer 87 liter mindre end en almindelig Golf 8.
At sportsorienteringen først giver mening når man trykker den på maven, skyldes den mådeholdenhed som Golf GTE udviser ved hverdagsbrug. Her er den utroligt letkørt, afdæmpet og komfortabel, selvom man på ujævn vej godt kan mærke, at den er lidt stram i betrækket.
DSG-gearkassen er ’smooth’ og velskiftende. Det virker som om, at hybridsystemets opkobling på gearkassen gør godt for både igangsætning og gearskift. Her er ingen slinger i valsen.
LÆS OGSÅ | DUEL: BMW X1 og Volvo XC40 som plug-in funkler forskelligt
Går man fra komfort til sport, vågner Golf GTE og er klar til sjov. Styretøjet bliver mærkbart tungere og er velafvejet. Speederresponsen bliver kvikkere og gearkassen hurtigere, ligesom der også sendes lidt kunstig motorlyd gennem højtalerne, hvilket bistår til følelsen af en bil, der er klar til sjov.
GTE er ikke helt så underholdende som den fuldfede GTI, selvom den ligner og har samme antal hk. Men det er tæt på. Til gengæld har GTE lidt mere hverdagsfornuft i både køreoplevelse og økonomi end GTI, og det er også værd at tage med.
At VW var blandt de første til at spænde et hybridsystem på en hatchback i 2014, føler jeg, man kan mærke i Golf 8 GTE. Systemet føles nemlig overordentligt velintegreret og veltilpasset. Ved hverdagsbrug veksler den intelligent mellem el- og forbrændingsmotor. Systemet opfanger hurtigt, at der er behov for fuld systemydelse, når man smider pedalen i gulvtæppet.
Også den regenererende nedbremsning er velorkestreret. Ved nedbremsning til lyskurv mærker jeg ingen forskel på, hvornår det er hybridsystemet eller skiver og klodser, der sørger for, jeg stopper, og mærker ej heller vekslingen mellem de to. Dét er bestemt ikke givet blandt moderne plug-in hybridbiler.
I E-Mode, hvor GTE udelukkende kører på el, føles bilen overraskende kvik. Altså, så længe det varer. For mens Golf 8 GTE er opgivet til 62 km på el, er det i virkelighedens verden tættere på 45-50 km. Det er respektabelt, men stadig et stykke vej fra det, der er opgivet.
VW Golf 8 GTE er en bundsolid og velkørende bil, der dækker dine behov til hverdag og kan være sjov, når du vil have det – og så endda med god samvittighed. Det er snusfornuft og sportslighed pakket ind i en yderst velfungerende plug-in-pakke til 344.995 kr. i startpris.
De mest oplagte konkurrenter Skoda Octavia IV RS og Cupra Leon eHybrid, som deler drivlinje med Golf GTE, starter ved hhv. 369.995 kr. og 329.990 kr. Om det er dem eller Golf GTE, du skal vælge, afhænger primært af præferencer, da de grundlæggende er den samme bil. Octavia trumfer på pladsen med sine ekstra 34 cm i længden.
LÆS OGSÅ | TEST: BMW X2 25e er et slagtilbud
Konkurrencen er i dag blevet mere kompliceret og stikker dybere end blot de to nærtbeslægtede Octavia og Leon. Årsagen er de nye afgifter, vi fik ved årsskiftet, som tilgodeser udvalgte plug-in hybridbiler. Nu kan du få fingrene i en BMW X2 xDrive 25e til 360.299 kr. Den er lidt svagere med 220 hk men er lige så hurtig fra 0 til 100 km/t som Golf GTE.
Hvis du kan finde de 15.000 kr., som X2’eren er dyrere, får du en bil, der pakker mere premium brandværdi og en kabinekvalitet, der er niveauet over GTE. Og så er det let at blive i tvivl.
Jeep Avenger blev årets bil i Europa sidste år, og alligevel har danskerne aldrig rigtigt taget den til sig. Det kan et ordentligt prishug måske ændre på.
Den kompakte elbil Kia EV3 overgik otte andre elbiler i finalen til Årets Bil i Danmark 2025. Den koreanske elbil roses for lave priser, god rækkevidde og sit design.
Så elegant og dynamisk den ser ud, den nye Audi Q5 Sportback. Men desværre er den fine Audi dømt til en tilværelse i skyggen i Danmark.
Den kompakte crossover er knap til at kende med sit nye friske fjæs, og indvendigt gør Google underværker for funktionaliteten. Vi kører 2024-udgaven af Renault Captur.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.