Polo
Forbrugerstof
10. februar 2021

Top-10-liste: Her er de biler, der sælger bedst på Bilbasen

Det er blevet vores tur på Bilbasen til at gøre status. Vi går tallene igennem og kigger på hvilke brugte bilmodeller, der blev solgt flest af i løbet af 2020.

Af: Simon Hallenslev / d. 10. februar 2021

Det er selvsagt, at 2020 blev et mærkeligt år. Den verdensomspændende pandemi, hvis navn allerede er nævnt alt for mange gange, satte en prop i samfundet og påvirkede ikke alene vores sociale liv men også brancher og markeder i stor stil.

Som vi før har beskrevet, fik brugtbilmarkedet dog, som et af få markeder, en opblomstring at føle som biprodukt af samfundskrisen. Mange droppede den offentlige transport til fordel for privatbilisme.

Pendler man i egen bil, er det klart, at smittefaren mindskes. Derfor så vi på Bilbasen en stor stigning i efterspørgslen på små og økonomiske biler, som danskere kunne pendle til og fra arbejde i. Faktisk så stor, at brugtvognsforhandlerne havde svært ved at finde biler nok, hvorfor priserne steg på dem, der var til salg.

Tendensen med at skifte toget ud med egen bil, ses tydeligt i vores opgørelse fra salget i 2020. De pendleregnede minibiler fylder meget i statistikken. Herunder giver vi dig overblikket over de 10 bilmodeller, der solgte bedst i året der gik.

Top-10 bilmodeller på Bilbasen i 2020

Mærke

Model

Årgang

VW

Polo

2017

VW

Passat

2017

Nissan

Qashqai

2019

VW

Polo

2019

VW

Golf VII

2017

Peugeot

208

2017

VW

Golf VII

2019

VW

Passat

2016

VW

Touran

2017

Peugeot

208

2016

Top-10 bilmodeller på Bilbasen i 2020

Mærke

Model

Antal solgt

VW

Polo

2017

VW

Passat

2017

Nissan

Qashqai

2019

VW

Polo

2019

VW

Golf VII

2017

Peugoet

208

2017

VW

Golf VII

2019

VW

Passat

2016

VW

Touran

2017

Peugeot

208

2016

Top-10 bilmodeller på Bilbasen i 2020

Mærke

Model

Årgang

VW

Polo

2017

VW

Passat

2017

Nissan

Qashqai

2019

VW

Polo

2019

VW

Golf VII

2017

Peugeot

208

2017

VW

Golf VII

2019

VW

Passat

2016

VW

Touran

2017

Peugeot

208

2016

Overrasket? Nej, vel?

Det evigt folkekære bilmærke, VW, sætter sig tungt på top-placeringerne uden den store overraskelse. Det er nemlig også VW, der sælger flest nye biler herhjemme, og sådan har det været i efterhånden en årrække. Denne dominans smitter naturligt også af på brugtmarkedet, hvor det altså er VW Polo, der er solgt mest, efterfulgt af den foretrukne firmabil, VW Passat. VW Golf VII , der vandt Årets Brugtbil i 2019, er også populær.

En anden ikke-overraskelse model i statistikken er danskernes højbenede og prisbillige favorit: Nissan Qashqai. Det er en model, der ligeledes ligger i top, når det kommer til nybilssalget. Derfor en fortjent topplacering til Nissan, som først igen er at finde langt lede i vores statistik med den lille og nuttede Nissan Micra.

Herudover er tendensen, som vi lagde ud med at skrive. Fire ud af disse top-10 modeller på Bilbasen er mini- eller mellemklassebiler, der er de oplagte valg til de pendlere, der har droppet toget. Overraskende nok er der ikke en mikrobil at finde i top-10, hvor VW Up er den, der kommer tættest på.

i3

Elbiler og premiumbiler

Selvom vi for nyligt kunne skrive, at brugtbilmarkedet for elbiler ramte en ny milepæl med 2.000 brugte til salg på Bilbasen, fylder de eldrevne modeller fortsat ganske lidt i statistikken. Den brugte elbil, der er blevet solgt flest af på Bilbasen i 2020 er BMW i3.

Det putter i3 i selskab med modeller som Honda Jazz og Seat Toledo. En småtørstig fætter som Audi Q7 blev til sammenligning handlet dobbelt så mange gange som BMW i3.

Blandt de dyrere premiummærker klarer Mercedes-Benz sig godt med både C-Klasse, som er en populær firmabil, og E-klasse. Den anden tunge tysker, der står højt på listen, er BMW 3-Serie.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen