Auto-China-ovrigt-4
Annoncørbetalt indhold
15. juni 2026

Tør du købe en kinesisk bil?

Kinesiske elbilproducenter lokker med luksus, lave priser og højteknologi – men tør du?

Annoncørbetalt indhold: solgt.com

De kinesiske bilmærker er rykket ind på danske veje med en fart, der er svær at ignorere. Navne som BYD, Changang, Nio og Xpeng dukker op i gadebilledet – ofte med prisskilte, der får etablerede europæiske mærker til at ligne noget fra en dyrere hylde.

Men midt i begejstringen lurer spørgsmålet: Er det et godt køb – eller et sats?

Fra budget til benchmark

For få år siden var kinesiske biler for mange synonym med lav kvalitet og tvivlsom holdbarhed. Det billede er ved at ændre sig markant.

I dag kommer flere af de kinesiske producenter med biler, der scorer højt på design, teknologi og især elektrificering. Og det er ikke tilfældigt: Kina er verdens største elbilmarked, og landet har investeret massivt i både batteriteknologi og -produktion længe før de Europæiske producenter for alvor øgede investering og udvikling af elbiler. 

Samtidig er det værd at huske, at mange europæiske og amerikanske bilmærker allerede får produceret dele (og hele modeller) i Kina.

Xiaomi YU7 3 2
FOTO: Xiaomi

I Kina findes der over 100 elbilmærker, hvoraf vi kun ser en meget lille del i Danmark. Vi forventer dog fortsat, at flere af dem vil forsøge at etablere sig. Der er eksempelvis store forventninger til Xiaomi som er blandt verdens største producenter af mobiltelefoner, men med rekordfart har etableret sig som elbilproducent i Kina. 

Den store usikkerhed: Holder de i længden?

Her rammer vi kernen i mange danskeres tøven.

For selvom mange kinesiske biler imponerer ved første øjekast, mangler der stadig noget afgørende: Erfaring over tid. Det får flere til at stille spørgsmål som: Hvordan holder de efter 5-8 år? Og hvordan fungerer software og elektronik på lang sigt?

Første tur Exlantix ES 518
FOTO: Morten B. Bek

Det korte svar er: Vi ved det simpelthen ikke endnu – i hvert fald ikke i europæisk kontekst. Men med de efterhånden mange års erfaring med at bygge biler i Kina og dertil typisk gode fabriksgarantier, mener vi hos Solgt.com det er rimelig at antage at kvaliteten nok er på niveau med de fleste andre etablerede bilmærker.

Service, data og tryghed

Når du køber en bil, køber du ikke kun selve bilen, men også trygheden omkring den.

Her er billedet stadig under opbygning for de kinesiske mærker:

  • Forhandlernetværk er ofte mindre etableret

  • Reservedele kan i nogle tilfælde tage længere tid at skaffe

  • Er softwaren tilpasset danske forhold og adfærd? 

Disse faktorer giver ikke nødvendigvis problemer, men det er ting, mange bilkøbere vægter højt. I perspektiv så man mange af de samme udfordringer for Tesla i de første år. 

Aiways U5 (1)

Derudover indsamler moderne biler store mængder data, og i takt med, at kinesiske producenter fylder mere, opstår der spørgsmål om databeskyttelse, software og politisk afhængighed. Dertil er det dog værd at minde om, at biler som Volvo og Polestar, som er veletablerede mærker i Danmark, også er kinesisk-ejede.

Hvad med gensalgsværdien?

Endnu et spørgsmål til de kinesiske biler handler om brugtbilsmarkedet.

Når du køber en bil fra et veletableret mærke, har du en nogenlunde idé om, hvad den er værd om 3-5 år. Den sikkerhed er mindre, når det gælder nyere kinesiske brands. For hvad sker der, hvis mærket ikke længere er på det danske marked?

Risikoen er:

  • Lavere efterspørgsel på brugtbilsmarkedet

  • Usikker prisudvikling

Så selv om bilen er billig i dag, kan den blive dyr og svær at komme af med senere. Eksempler på kinesiske personbiler, som kun er solgt i mindre antal og som helt eller delvist har opgivet det danske marked, er mærker Aiways, Maxus og Voyah.

Omvendt er mærker som Xpeng, BYD, Zeekr, Polestar og MG aldeles velsælgende i Danmark i øjeblikket, hvorfor de også må formodes at holde på den lange bane.

TEST Maxus Mifa 9 3783

Så… tør du?

Kinesiske biler er ikke længere et nichefænomen. De er blevet reelle alternativer – og i nogle tilfælde et bedre køb, hvis man kigger på pris og udstyr.

Det taler for:

  • Meget bil for pengene

  • Moderne teknologi

  • Stærk position på elbiler

Det taler imod:

  • Usikkerhed om langtidsholdbarhed

  • Mindre etableret service

  • Ukendt gensalgsværdi

Så spørgsmålet er ikke længere, om kinesiske biler er relevante. Spørgsmålet er, hvor meget risiko du er villig til at løbe for at få mere bil for pengene.

Hvis du overvejer springet, kan det være en god idé at starte med at få styr på din nuværende bils værdi. Gennem Solgt.com kan du få en bilvurdering og se, hvad du realistisk kan få for din bil i dag, og dermed hvor langt du er fra at kunne skifte til en ny, kinesisk model.

Ladeboks til stærk pris