Video: Vi tester Årets Bil i Danmark 2025
Med et forspring på kun tre point tog Kia EV3 titlen som Årets Bil i Danmark 2025 foran Skoda Elroq. I vores test af den nye EV3 i Long Range-udgave med Prestige-udstyr ser vi, om den fortjener sejren.
Af: Morten Bek / d. 18. november 2021
Minibilerne er en uddøende race. De helt små biler er for dyre at udvikle i forhold til krav om sikkerhed og emissioner – og kunderne vil ikke have mikrobiler, hvis de er for dyre.
Det er grunden til, at Citroën ikke sender en afløser på gaden for C1, og at der hverken kommer nye udgaver af Skoda Citigo, Peugeot 108 og Opel Karl.
Men nogle mærker er stædige. Kia og Hyundai, de koreanske søstermærker, satser stadig på Picanto og i10, og indtil videre fortsætter Fiat ufortrødent med at sælge Panda.
LÆS OGSÅ | FØRSTE TUR: Crossover-kvaliteter og mere praktik i ny Toyota Cross Yaris
Det største livstegn i lang tid fra mikrobilsklassen er den nye Toyota Aygo X. Mens den gamle Aygo var en af de bedagede trillinger, hvor Citroën C1 og Peugeot 108 var de to andre, som stod på en gammel platform, så er Aygo X ny hele vejen i gennem.
Aygo X, som ligner en mikro-crossover, står på en langt mere moderne platform. Den deler nemlig platform med Yaris, og det borger for langt højere sikkerheds- og komfortniveau end i den gamle Aygo. Noget som vi vil efterprøve, så snart vi kommer bag rattet af Aygo X.
Til trods for at Aygo X først for nylig har haft verdenspremiere, og den først lander i Danmark lige før sommerferien, er alle priserne på plads. Den nye mikrobil lanceres med en enkelt motorvariant til priser fra 119.990 kr.
Alle Aygo X er udstyret med en trecylindret benzinmotor på 1 liter. Ydelsen er beskedne 72 hk, men til gengæld lover Toyota et gennemsnitsforbrug på 21 km/l. Manuel gearkasse er standard, men som noget unikt i klassen fås Aygo X med trinløs CVT-gearkasse. Merprisen for den er 20.000 kr.
Priserne på privatleasing er også allerede på plads. Førstegangsydelsen er 7.495 kr., og billigste Aygo X koster derefter 2.295 kr. om måneden. CVT-gearkassen kommer med en merpris på 300 kr. om måneden.
LÆS OGSÅ | DUEL: Toyota Yaris vs. VW Polo – hvilken mestrer minibilskunsten bedst?
Den crossover-inspirerede mikrobil kommer til Danmark i hele seks udstyrsversioner – plus to Air-varianter med stoffoldetag.
Basismodellen, Essential, til 119.990 kr. er veludstyret. Standard er aircondition, 17″ hjul, LED-baglygter, varme i forsæderne, fjernbetjent centrallås, automatisk nødbremse og adaptiv fartpilot.
Udstyrsvarianterne Play og Active koster begge 134.990 kr. (Air Active med foldetag koster 146.990 kr.), og her begynder Aygo X for alvor at smage af luksus. Active har bl.a. LED-forlygter, infotainmentsystem med 8″ touchscreen, bakkamera, Apple CarPlay/Android Auto, automatisk klimaanlæg, læderrat, DAB+, ekstra lydisolering og 17″ alufælge.
I Aygo X Pulse til 154.990 kr. (Air Pulse med foldetag koster 166.990 kr.) følger p-sensorer for og bag, metallak, nøglefri betjening, trådløs smartphoneopladning, trådløs Apple CarPlay/Android Auto og infotainmentsystem med 9″ touchscreen og navigation med.
De dyreste Aygo X-varianter er Envy til 164.990 kr. (18″ alufælge, sæder i kunstlæder, lydanlæg fra JBL) og introduktionsudgaven Limited Edition til 174.990 kr. Limited Edition med bl.a. indtræk delvist i læder og orangefarvede detaljer sælges i en begrænset periode.
Den nye Aygo X kan forudbestilles på Toyotas hjemmeside eller hos Toyota-forhandlerne.
Med et forspring på kun tre point tog Kia EV3 titlen som Årets Bil i Danmark 2025 foran Skoda Elroq. I vores test af den nye EV3 i Long Range-udgave med Prestige-udstyr ser vi, om den fortjener sejren.
Udviklingschefen hos Volkswagen afslører, at ID.3 og ID.4 allerede er på vej med så store opgraderinger af design, interiør og udstyr, at det er en god idé at tøjle lysten til at købe en lige nu.
Jeep Avenger blev årets bil i Europa sidste år, og alligevel har danskerne aldrig rigtigt taget den til sig. Det kan et ordentligt prishug måske ændre på.
Den kompakte elbil Kia EV3 overgik otte andre elbiler i finalen til Årets Bil i Danmark 2025. Den koreanske elbil roses for lave priser, god rækkevidde og sit design.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.