2022-bz-compact-suv-concept-ext-006-2
Elbiler
17. november 2022

En elektrisk Toyota C-HR?

Morten B. Bek

Morten Bek

Toyota viser en konceptbil, BZ Compact SUV Concept, som meget vel kan blive den næste BZ-model på markedet – og en elektrisk afløser til C-HR.

TEKST Morten Bek FOTO PR

Toyota har fået travlt. Den japanske producent, som længe holdt fast på, at hybrider og ikke elbiler var den vigtigste drivkraft for virksomheden, planlægger op til 30 elbiler på verdensplan frem mod 2030. Det er mere end fire nye modeller hvert eneste år de næste syv år, så der skal fart på.

BZ4X var først, og vi har allerede vist billeder af sedanen BZ3, som på et tidspunkt kan komme til Europa.

Hvad der helt sikkert vil komme til Europa, er produktionsudgaven af den konceptbil, som Toyota nu viser: BZ Compact SUV Concept – en kompakt elektrisk SUV/crossover.

2022-bz-compact-suv-concept-ext-001-2
2022-Toyota-bz-compact-suv-concept-ext-002-2
2022-bz-compact-suv-concept-ext-003-2
2022-Toyota-bz-compact-suv-concept-ext-005-2

Sæderne er planter

Konceptbilen BZ Compact SUV Concept er helt ny og netop offentliggjort på biludstillingen i Los Angeles. Der er langt, langt mere, vi ikke ved om bilen, end hvad vi ved om den.

Faktisk er det eneste konkrete omkring konceptbilen, at bæredygtige materialer og genbrugsmaterialer fylder godt i bilen. Sæderne er lavet med plantebaserede materialer.

Mens konceptbilens ydre virker helstøbt og stort set klar til samlebåndproduktion, vil interiøret næppe ende med at være helt så minimalistisk.

Når den kompakte crossover, eller SUV, går i produktion, vil den med en karrosserilængde mellem 430-450 cm være en oplagt afløser til C-HR – eller som minimum et supplement til den efterhånden aldrende hybridbil.

Toyota offentliggør i december mere om den nye konceptbil, som (muligvis) gør det nemmere for os at spore os ind på, hvornår den endelige udgave præsenteres.

2022-bz-compact-suv-concept-ext-004-2
2022-bz-compact-suv-concept-int-003-2
2022-bz-compact-suv-concept-int-004-2
2022-bz-compact-suv-concept-int-001-2
Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: