april 19, 2022

Toyota overgiver sig: Supra får manuel gearkasse

Entusiaster, fans og journalister har efterspurgt den, lige siden Toyota genopfandt sportsvognen Supra – den manuelle gearkasse. Nu er det sikkert og vidst, at Supra-kørere snart kan skifte selv.

TEKST Morten B. Bek FOTO PR

En rigtig sportsvogn har manuel gearkasse. Så man kan mærke den direkte forbindelse til gearkassen. Problemet er bare, at færre og færre kunder efterspørger biler med manuel gearkasse – også de mest sportslige.

Den primære årsag? Automatgearkasserne er blevet meget bedre, meget billigere. Det er længe siden, selv den mest erfarne racerkører kunne skifte gear hurtigere i den manuelle gearkasse, end automatgearkassen kunne klare det.

Men drømmen om den manuelle gearkasse og den præcise forbindelse til bilen lever i bedste velgående. Hvad ville en Mazda MX-5 være uden den manuelle gearkasse?

Det røde Supra-emblem viser, at den heldige ejer har valgt den manuelle gearkasse

Automatgearkassen i Toyota GR Supra, en udgave med 8 trin, er så god, at japanerne næsten kan slippe af sted med slet ikke at tilbyde en manuel gearkasse til den kompakte sportsvogn. Næsten.

Lige siden Toyota og racerspecialisterne Gazoo Racing genopfandt Supra i 2019, har den manuelle gearkasse manglet. Toyota har modsat sig, men efter flere års rygter er det nu officielt, at Supra i år kommer med en manuel gearkasse.

LÆS OGSÅ | Toyota GR Corolla: 3-cylindret med næsten 300 hk og firehjulstræk

Det er, sammen med billedet med det røde Supra-emblem (som kun den manuelle bil får) og et billede med fodbrønden med de tre pedaler, alt hvad Toyota endnu har at fortælle.

Om den manuelle gearkasse både vil kunne fås med basismotoren, en 2-liters med fire cylindre, og 3-liters R6’eren, får vi se inden længe. Søstermodellen fra BMW, Z4, fås med manuel gearkasse – men kun i en version med 197 hk. Den ydelse fås Supra også med, men ikke i Europa.

Den er god nok – billedet er fra fodbrønden af en Supra. En pedal til koblingen, en til bremserne, en til speederen. Men om bilen har fire eller seks cylindre, ved vi endnu ikke
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interessant

Næsten ny BMW i5 til under 445.000 kr.

Priserne på brugte elbiler bliver konstant sat ned, og fordi forhandlerne vil af med lageret inden 2025, er der vilde tilbud på biler, som stort set er som nye. Spar blandt andet 130.000 kr. på BMW i5.

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Morten Bek

Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.

Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.

Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.

Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS