Tesla 3 Vestergaard
Brugtbil
23. februar 2022

Udbuddet af brugte elbiler overgår plug-in hybriderne

Jacob Dalby

Jacob Dalby

For første gang er der flere elbiler til salg på Bilbasen end plug-in hybrider.

Tekst: Jacob Dalby / Dato: 23. februar 2022

Gennem hele 2021 har udbuddet af både elbiler og plug-in hybridbiler været stigende, men plug-in hybriderne steg mest frem mod september sidste år, hvor der var over 4.000 til salg. Det antal stagnerede herefter og har holdt sig stabilt, mens udbuddet af elbiler efterfølgende er steget, og nu altså overgår bilerne med en kombination af elmotor og diesel/benzinmotor.

Det er samtidig de brugte elbiler, der bliver solgt hurtigst sammenholdt med både plug-in hybrider og benzin- og dieselbiler. Modellen, der bliver solgt hurtigst, er VW ID.4, som i gennemsnit kun er til salg i 18 dage. Den gennemsnitlige liggetid for alle biler på Bilbasen er 43 dage. Det er også en elbil, der er den mest søgte bil overhovedet på Bilbasen – nemlig Tesla Model 3.

VW-ID.4-Osbech

Stigende priser

Der er ikke registreret en højere omsætning af de brugte biler i årets første måned i nyere tid. Og det understreges af, at antallet af brugtbiltransaktioner i januar 2022 er 18,7% højere end januar 2021. De mange transaktioner og det lave udbud har stor indvirkning på priserne på de brugte biler.

Bilbasens prisindeks (H1 2015=100) steg med rekordhøje 2,2 procentpoint i januar. Det hænger sammen med den høje efterspørgsel samt det faktum, at nybilpriserne steg markant i januar. Blandt andet som følge af afgiftsjusteringerne indbygget i L129.

LÆS OGSÅ | Sammenbrud i salget af nye biler

En sidste kommentar: De første produktionstal for 2022 for antallet af nye biler, der kommer ud fra fabrikkerne i Asien, USA og Europa viser, at produktionen er rekordlav på grund af leveringsproblemer i produktionen. Det understreger, at vi skal have forventninger til et 2022, hvor udbuddet vil være lavt, siger Jan Lang, markedsanalytiker hos Bilbasen.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: