Audi R8 RWS er en ond specialmodel, der kun er produceret i 999 eksemplarer. Alligevel er denne Ugens fund gjort endnu vildere, endnu hurtigere og endnu mere ond.
Tekst: Simon Hallenslev / Foto: Salgsbilleder / Dato: 3. februar 2022
Når man siger sportslig Audi, siger man også Quattro. Det ikoniske firehjulstræk er et bærende element i alle de lynhurtige modeller med fire ringe på fronten – hvad end vi taler RS6, RS e-tron GT eller TT RS.
I 2017 ville Audi dog bevise, at de ikke nødvendigvis afhang af Quattro, når de skulle bygge hurtige produktionsmodeller. Derfor lancerede de denne Ugens fund: Audi R8 RWS. RWS står for ‘Rear Wheel Series’ – baghjulsserien.
Denne Ugens fund er den første baghjulstrukne sportsvogn fra Audi nogensinde, og den er kun produceret i 999 eksemplarer. Og som om dét ikke var nok, er denne Ugens fund bøffet op både indvendigt og udvendigt af APR.
Den er udbudt til salg hos forhandleren C.A. Larsen i Svendborg til 3.499.900 kr. og hvis dét er for pebret, kan den privatleases for 11.954 kr. om måneden. Se den her, hvis ikke den er solgt i mellemtiden.

Audi R8 RWS APR Stage 1
Motor: V10 benzin, 5.204 ccm
Ydelse: Før 540 hk –> Nu 634 hk
0-100 km/t: