februar 3, 2022

Ugens fund: Audi R8 RWS er rendyrket ondskab

Audi R8 RWS er en ond specialmodel, der kun er produceret i 999 eksemplarer. Alligevel er denne Ugens fund gjort endnu vildere, endnu hurtigere og endnu mere ond.

Tekst: Simon Hallenslev / Foto: Salgsbilleder / Dato: 3. februar 2022

Når man siger sportslig Audi, siger man også Quattro. Det ikoniske firehjulstræk er et bærende element i alle de lynhurtige modeller med fire ringe på fronten – hvad end vi taler RS6, RS e-tron GT eller TT RS.

I 2017 ville Audi dog bevise, at de ikke nødvendigvis afhang af Quattro, når de skulle bygge hurtige produktionsmodeller. Derfor lancerede de denne Ugens fund: Audi R8 RWS. RWS står for ‘Rear Wheel Series’ – baghjulsserien. 

LÆS OGSÅ : 3x specielle Audi S-Modeller med potentiale

Denne Ugens fund er den første baghjulstrukne sportsvogn fra Audi nogensinde, og den er kun produceret i 999 eksemplarer. Og som om dét ikke var nok, er denne Ugens fund bøffet op både indvendigt og udvendigt af APR.

Den er udbudt til salg hos forhandleren C.A. Larsen i Svendborg til 3.499.900 kr. og hvis dét er for pebret, kan den privatleases for 11.954 kr. om måneden. Se den her, hvis ikke den er solgt i mellemtiden.

Audi R8 RWS APR Stage 1

Motor: V10 benzin, 5.204 ccm

Ydelse: Før 540 hk –> Nu 634 hk

0-100 km/t: <3,7 sek.

Tophastighed: 330 km/t

Vægt: 1.565 kg

Pris: 3.499.900 kr.

Ikke sjælden nok

Hvis der er noget, der fremkommer dig anderledes ved denne Ugens fund, har du ganske ret. Selvom Audi R8 RWS er sjælden i sig selv med kun 999 eksemplarer produceret, og selvom den er født med 540 hk på baghjulene, har den tidligere ejer tænkt, at den hverken var sjælden eller hurtig nok.

LÆS OGSÅ : Ugens fund: Den bedste BMW M3 nogensinde?

Fra fabrikken er det detaljerne, der adskiller en Audi R8 RWS fra en ‘almindelig’ Audi R8. Her er det kun en matsort grill, matsorte luftindtag på for- og bagkofanger, og manglen på Quattro-mærkater, der afslører, at det er en sjælden specialversion.

Det har, som nævnt, ikke været nok for den tidligere ejer af denne Ugens fund, som har haft den forbi Audi-specialisterne APR i Tyskland. Her er den først blevet udstyret med et Audi Sport Aero Bodykit, der med kulfibertrim får den til at se oprigtigt ond ud.

LÆS OGSÅ : Ugens fund: Her slutter historien om Aston Martin DB9

Dernæst har APR gjort det, de er bedst til. De har tunet en allerede hurtig Audi. Denne Ugens fund fået en såkaldt Stage 1 tuning, der har øget kræfterne fra 540 hk til svimlende 634 hk. Kræfter, der skal smides i asfalten af et sæt stakkels 295 mm brede Pirelli P-Zero bagdæk.

Som forhandleren selv pointerer, er der selvsagt ingen magen til i Europa.

Grobund for mere

Selvom det med R8 RWS er første gang, at Audi kaster sig ud i en baghjulstrukken superbil, beviser de med al tydelighed, at de kan bygge velkørende biler uden brug af Quattro. Audi R8 RWS modtager nemlig megen ros i den internationale motorpresse.

LÆS OGSÅ : Ugens fund: Mercedes-AMG SLS er den første rigtige AMG

I kølvandet på lanceringen af R8 RWS er det som om, der går et lys op for Audi. Den store ros af den sjældne specialversion får Audi til at overveje, om ikke successen kan opskaleres ved at have en fast baghjulstrukken variant af R8.

I 2019 gør Audi alvor af overvejelserne. Audi lancerer R8 RWD som fast del af modelprogrammet i slutningen af 2019, og i 2021 ankommer den faceliftede version også i en variant med baghjulstræk. Det er med andre ord takket være denne Ugens fund, at Audi finder frem til deres baghjulstrukne potentiale.

R8 var alt Audi manglede

Selvom Audi har en glorværdig historie inden for motorsport, tog det dem lang tid at omsætte deres raceerfaring til en sportsvogn. Firehjulstrækket Quattro blev udviklet til, og udødeliggjort i, den legendariske Gruppe B rallyklasse. Her havde modellen Audi Quattro S1 havde sin konsekvente plads i toppen. 

Rallysuccessen blev omsat til gadebilen Audi Ur-Quattro, som senere blev til Audi S2 og Audi RS2, der indledte Audis anerkendte produktion af hurtige gadebiler. Men Audi havde stadig ingen sportsvogn. 

I løbet af 90’erne gav Audi sig i kast med flere sportsvognskoncepter. Først Audi Quattro Spyder med en 2,8-liters V6’er, dernæst Audi Avus med en 6-liters V12, og så Audi Rosemeyer med en 8-liters W16-motor, der senere fandt sin vej til Bugatti Veyron. Men Audi selv realiserede ingen af koncepterne.

I år 2000 vinder Audi deres første Le Mans, og herefter begynder bilelskere fra hele verden at forvente en lynhurtig sportsvogn fra Audi. En sportsvogn, der kan forbinde Audis succes fra racerbanen med Audi-modellerne på gaden.

LÆS OGSÅ : Ugens fund: Den sygeste Mercedes C-Klasse nogensinde

I 2003 viser Audi en konceptbil med navnet RSQ, der er en hyldest til deres Le Mans deltagelse. Den har en stor V10-motor og et skarpt design, der bjergtager alle på bilmessn i Geneve. To år senere står Audi klar med deres første rigtige sportsvogn med navnet Audi R8, døbt efter den Le Mans-vindende racerbil.

Normalt har konceptbiler sjældent meget at gøre med det endelige produkt. Men Audi R8 ligner til forveksling den RSQ, som Audi præsenterede i Geneve, og omtalen vil ingen ende tage. Resten er historie, og Audi R8 er siden produceret i tusindvis. Denne Ugens fund står alligevel som en af de vildeste R8’ere derude, og hvis det lyder som noget for dig, kan du se den her, hvis ikke den er solgt.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Simon Petry Hallenslev

Artikler om gamle såvel som nye biler, de seneste nyheder til bilentusiaster og afsendelse af Bilbasens nyhedsbrev er det, som Simon roder med.

I sit arbejde på Bilbasen kombinerer Simon en brændende passion for biler med sin viden fra Copenhagen Business School. Når artiklerne forfattes, er det derfor ikke kun med en dybtliggende interesse for biler, men også med omtanke for ting som SEO-optimering og korrekt markedskommunikation.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS