Den er vanvittig. Dodge Challenger Hellcat. V8. Kompressor. 707 hk. 0-100 km/t på 3,9 sekunder, 0-200 på 10,7 og en topfart på 320 km/t.
Man forstår godt, at en Hellcat kan få snakken til at gå. Det er et bæst af de sjældne. Men der er alligevel en der har fundet vej til Danmark og er til salg i Randers. Se den her

Dodge Challenger er i sig selv en fed bil med de helt rigtige retroformer. Og når SRT (Street & Racing Technology) har haft fingrene i den, så er det ren ondskab på hjul. Bilen tager helt standard en quartermile på lige over 11-sekunder – hvis du kan få greb. Vi formoder også at det hurtigt kan blive dyrt i dæk, når man har 881 Nm og må nøjes med træk på baghjulene.

Vi er især vilde med luftindtagene der sidder inde i de midterste lygter – det er lir. Og V8-motorer bliver ikke ligefrem hverdagskost i fremtiden, så det er med at nyde dem, så længe de er her.
SRT er Chryslers svar på AMG, så det er en fuldt fabriksbygget bil. Det er også SRT, der kastede Viper-motoren i en pick-up.

At købe ny bil med så mange hk skal koste lidt, og selv om det umiddelbart lyder af mange penge, så er det er alligevel, og desværre, nok ikke muligt at finde en mere brutal bil til 1.699.000 kroner.

Se mere
Tunet og topløs: Brabus 850 6.0 er verdens hurtigste cabriolet
BMW siger farvel til den nuværende M5 med manér
Viper-motor i en pick-up er også et SRT-værk