Langtidstest: Renault Scenic E-Tech – Introduktion
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
TEKST: Rasmus Tønder Christiansen FOTO: Salgsbilleder
Historien om RS begynder i 1994, da Audi i samarbejde med Porsche lancerer den ikoniske Audi RS2. RS2-modellen sætter standarden for, hvad RS-serien skal stå for, og danner grundlaget for den legendariske performance afdeling.
Med succeserne fra både RS2 og RS4 i bagagen tager Audi skridtet videre og introducerer RS6 C5 i 2002. En fuldfed stationcar baseret på den allerede populære A6-platform, der, med hjælp fra en kraftfuld V8-motor, hurtigt bliver berømt og berygtet som brutal familieslæde. En bil, der både kan klare dagligdagens praktiske gøremål og samtidig tage kampen op mod sportsvogne på Autobahn.
I dag kigger vi nærmere på en af de første stationcars, som gjorde enhver familiefar blød i knæene.
Motor: V8, 4.172 ccm, Benzin
Ydelse: 480 hk / 560 nm
0-100 km/t: 4,6 sek.
Tophastighed: 280 km/t
Forbrug: 6,8 km/l
Mål (L/B/H): 485/185/143 cm
Vægt: 1.900 kg
Da Audi planlægger RS6 modellen, er det med klare øjne på konkurrenterne: BMW med E39 M5, og Mercedes med den kraftfulde E55 AMG. Begge er allerede kendt for at ligge i overhalingsbanen på Autobahn, og Audi ved, at RS6 skal kunne hamle op med dem for ikke at tabe ansigt i den evige kamp mellem de tre mastodonter.
Under motorhjelmen på RS6 ligger en 4,2-liters V8-motor, der yder 450 hk i standardudgaven og 480 hk i Plus-modellen, som er denne Ugens fund. Motoren udvikles i samarbejde med Cosworth Engineering, der, sammen med det sagnomspundne Quattro firehjulstræk, garanterer greb i al slags vejr.
Accelerationen fra 0 til 100 km/t klares på 4,6 sekunder, hvilket gør den til en af de hurtigste stationcars på markedet i 00’erne. RS6 er tilmed sænket 20 millimeter og udstyret med Audis Dynamic Ride Control (DRC), som giver bilen en stabilitet, som ved lanceringen er forud for sin tid. Som en ekstra detalje er RS6 C5 også den første Audi, der bliver elektronisk begrænset til en topfart på 280 km/t.
For det utrænede øje kan RS6 forveksles med en standard A6. Det er de brede skærme, store udstødningsrør og de sølvfarvede sidespejle, der for kendere afslører, at her er tale om noget helt specielt.
Fronten er præget af den store og aggressive grill, som ikke blot er til for at se skræmmende ud i bakspejlet hos forankørende, men sikrer, at den sultne V8-motor får rigeligt med køling. De store bremsekalibre, der gemmer sig bag de 19″ store alufælge, sikrer at man kan komme hurtigt ned i fart, hvis en uprøvet Autobahn-bilist blinker ud i venstre vognbane.
Indvendigt er det tydeligt, at RS6 er en topmodel. Standardudstyret tæller Bose-lydanlæg, elektrisk justerbare sidespejle og satellitnavigation. Og ja, i starten af 00’erne var satellitnavigation altså en ret stor ting! Dertil er selvfølgelig RS-logoerne, der er diskret placeret rundt omkring i kabinen, så du ikke glemmer, hvilken brutalis du sidder i. Udstyrslisten i RS6 er så omfattende, at den får standardudstyret i en premium bil anno 2024 til at blegne og kræver en selvstændig artikel, hvis jeg skulle nævne det hele…
Alle Plus-modeller er udstyret med en plakette foran gearvælgeren, der viser bilens nummer i rækken og nummer 83, som vi er heldige at have til salg på Bilbasen, er et ekstremt velholdt eksemplar.
RS6 C5 har bestemt sin del af dramatiske historier. En af de mest opsigtsvækkende er brugen af fire eksemplarer. der blev stjålet og brugt som flugtbiler under Danmarks største røveri. Med sin V8’er var den et oplagt valg til den hurtige exit med en klar overhånd over Passat, Mondeo og hvad politiet ellers kunne stille op med. Men lad os slå fast, at denne Ugens fund ikke har været involveret i noget kriminelt og har ført et langt mere fredeligt liv.
Den første Audi RS6, også kaldet C5, er den mest sjældne RS6-generation med kun 8.081 eksemplarer produceret fra 2002 til 2004. Denne Ugens fund topper dog sjældenheden, da der er tale om en Plus-variant, der med flere kræfter og mere udstyr blev limiteret til kun 999 eksemplarer – i hvert fald officielt. Blandt Audi-entusiaster rygtes det nemlig, at kun omkring 650 faktisk blev bygget på grund af en mangel på karrosserier.
Som fun fact kan det desuden nævnes, at C5 er den eneste generation af RS6, der er blevet brugt til racerløb. Audi gik nemlig all-in og deltog i Speed GT World Challenge og vandt i første forsøg.
Hvis du leder efter en sjælden stationcar med historie, er Audi RS6 Plus perfekt. Nummer 83, som står til salg hos Frahm Nielsen, er klar til nye eventyr og den kan blive din for 499.900 kr. Du kan se flere billeder lige her.
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
Hyundai Ioniq 9 er både stor i størrelsen og stor på rækkevidde. Den nye syvsæders elbil fra Hyundai er over fem meter lang og har en rækkevidde op til 620 kilometer.
En god gammeldags shitstorm har ramt det britiske bilmærke Jaguar, der i en moderne og nærmest woke genfødsel af brandet har fået det forenede internet på nakken.
BMW har brug for en ny iX3 her og nu, men produktionen af den nye elektriske SUV starter først i slutningen af 2025 på fabrikken i Ungarn – og den eksisterende iX3 udgår nu af produktion i Kina.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.