Duel: Hyundai Tucson og Nissan Qashqai er fine benzinbiler
Benzinbilerne er kørt ud på et sidespor, men på det sidespor er der masser af gode biler. De faceliftede udgaver af Hyundai Tucson og Nissan Qashqai er to af dem.
Tekst: Rasmus Tønder Christiansen Fotos: Salgsbilleder
Lamborghini er kendt for at navngive sine biler efter berømte tyre, der har udmærket sig i den spanske tyrefægtningsarena. Den første var Lamborghini Miura, forfaderen til alle superbiler, som var opkaldt efter en helt særlig race, der blev avlet til kamp.
Murciélago er dog en historie for sig. Det var navnet på en legendarisk og nærmest mytisk tyr, der ifølge beretninger overlevede hele 28 sværdstød under en tyrefægtning i 1879, og som derefter blev et symbol på overlevelse og kampånd – egenskaber, som ligger dybt i Lamborghinis DNA.
Vil man ikke anerkende navnenes ophav i dyreplageri, kan man blot kalde denne Ugens fund for flagermusen. Ikke fordi kun Murciélago køres af Bruce Wayne i Batman Begins, men fordi det betyder flagermus på spansk.
Det var egentlig ikke planen, at Audi skulle købe Lamborghini. Parterne havde længe arbejdet på en aftale om et samarbejde om Audis V8 motorer, som Lamborghini så stort potentiale i. Lamborghinis indonesiske og malaysiske ejere havde ikke kapital til udvikling af egne motorer, så derfor var de nødt til at søge muligheder andre steder.
Finanskrisen i Asien i slut 90’erne ramte ejerne tungt, hvilket satte en næsten total stopper for udviklingen af Lamborghini, og det var et klart mål at finde nye ejere til Lamborghini.
Heldigvis for de indonesiske og malaysiske ejere, var VAG (Volkswagen Audi Group) på en regulær shoppetur i 1998. Foruden Bentley, Rolls Royce og Bugatti købte den enorme tyske koncern nemlig også Lamborghini for lige godt 730 mio. kr. Et køb, der hurtigt blev hægtet på Audi, der for fremtiden skulle hjælpe italienerne med at udvikle nye superbiler.
Hvad der startede med et simpelt motorsamarbejde endte således med at blive en total overtagelse, og VAG kunne sætte prop i en lang periode med økonomiske vanskeligheder og skiftede ejerskaber.
Det første tydelige resultat af Audis overtagelse af Lamborghini var udviklingen af Murciélago, som blev lanceret i 2001. Denne model markerede et nyt kapitel for Lamborghini, da den blev den første helt nye bil fra mærket efter overtagelsen.
Audi indførte sine høje tekniske standarder i udviklingen, hvilket resulterede i en betydelig forbedring af både kvalitet og pålidelighed sammenlignet med tidligere Lamborghini-modeller.
Motor: 12-cylindre, 6.192 ccm, Benzin
Ydelse: 580 hk / 650 nm
0-100 km/t: 3,8 sek.
Tophastighed: 330 km/t
Forbrug: 4,7 km/l
Mål (L/B/H): 458/203/114 cm
Vægt: 1.650 kg
Selvom Quattro-eksperterne fra Audi klart har haft noget at sige, så var firehjulstræk ikke ukendt territorium for Lamborghini før overtagelsen. Den første italienske tyr med firehjulstræk var også mærkets første SUV, nemlig den brutale LM002.
Denne mastodont af en SUV, der blev udstyret med den kraftige V12-motor fra Countach modellen, viste Lamborghinis villighed til at eksperimentere og afprøve grænser.
Selvom LM002 aldrig blev den store salgssucces, var firehjulstræk-teknologien langt fra spildt. Erfaringerne blev taget med videre til Diablo VT, der blev den første superbil fra Lamborghini med firehjulstræk.
Selvom Diablo VT lagde fundamentet, så var det efter Audis overtagelse, at udviklingen af Lamborghinis firehjulstræk rigtigt tog fart. Ingeniørerne fra Audi spillede en afgørende rolle i udviklingen af et nyt system til de italienske superbiler, begyndende med Murciélago. På den måde kombinerede man tysk præcision med italiensk temperament.
Under hjelmen af Murciélago finder man naturligvis en meget italiensk V12’er. En motor, der er en central del af Lamborghinis identitet og en direkte videreudvikling af deres allerførste.
Lamborghinis V12-motor blev lanceret allerede i 1960’erne i mærkets første produktionsbil, 350 GT. Denne motor, designet af Giotto Bizzarrini, har siden da dannet fundamentet for alle Lamborghinis fremtidige modeller, herunder Countach, Diablo og Murciélago.
Gennem årtier er V12’eren løbende blevet forbedret og nåede sit højdepunkt i Murciélago. Med Audis indflydelse blev ikke kun ydeevnen men også pålideligheden forbedret, hvilket gjorde den til en af de mest avancerede V12-motorer, Lamborghini nogensinde havde produceret.
Kombinationen af den legendariske V12-motor og et avanceret firehjulstræk gjorde Murciélago til en gamechanger for Lamborghini. Af samme årsag har samtlige modeller fra Lamborghini siden Murciélago kunne købes med firehjulstræk.
Dette er din chance for at eje en del af de mest ikoniske biler nogensinde. Saksedøre og en skarp kileform bliver man aldrig for gammel til. Selvom er ikke sort som den Bruce Wayne triller rundt i, har man stadig lov til at føle sig lidt som Batman i sin Lamborghini Flagermus.
Ugens fund er fra 2004, altså en første generation af Murcielago, med 48.000 km på klokken. Murcielago har en relativ stor benzintank på 100 liter, men der skal selvfølgelig også meget benzin igennem systemet til at holde alle 12-cylindre tilfredse. Med et brændstofforbrug på 4,7 km/l er der rig mulighed for at komme på fornavn med de lokale tankpassere.
Så hvis du bedre kan lide superbiler med 12-cylindre, charme og saksedøre, så er det om at slå til. Den står til salg hos CC Cars i Ans, lidt udenfor Silkeborg. Den står til 1.899.900 kroner, uden afgift. Du kan se flere billeder og detaljer lige her.
Benzinbilerne er kørt ud på et sidespor, men på det sidespor er der masser af gode biler. De faceliftede udgaver af Hyundai Tucson og Nissan Qashqai er to af dem.
Hvem vil ikke gerne spare penge? I dette afsnit af Bilbasen Strøm bliver vi klogere på, hvordan du billigst får strøm på elbilen derhjemme.
VW Tayron er en forlænget Tiguan, der skal sælges i store dele af verden. Den byder på syv sæder og svarer i høj grad til den nye Skoda Kodiaq.
… afsløres først den 26. november, men ni finalister til finalefeltet er netop blevet fundet. Væsentlige elbiler som Hyundai Inster, Kia EV3 og Skoda Elroq er med i finalen.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.