Toyota Celica
Nyheder
5. august 2019

Ugens fund: Tag tilbage til 70’erne med denne snorlige Celica

Simon Hallenslev

Simon Hallenslev

Nu har du mulighed for at købe dig din helt egen tidskapsel på Bilbasen. Denne totalt originale, veldokumenterede og hysterisk velholdte Toyota Celica tager dig direkte tilbage til 70’erne.

Af: Simon Hallenslev / d. 5. august 2019

Den første generation Celica – som gik under modelkoderne A20 og A30 – blev produceret fra 1970 til 1977, og var Toyotas bud på en billig og kompakt coupé. Målet med Celica var at entrere det Nordamerikanske marked og give folket en sportsvogn, der stadig var til at betale.

Det Nordamerikanske marked skulle dog vise sig at have én ikke ubetydelig konkurrent, som ved Celicas lancering allerede var blevet folkets foretrukne coupé. Denne konkurrent var selvfølgelig Ford Mustang.

Det er ingen hemmelighed, at Celica aldrig formåede at bide sig ligeså godt fast i folkets hjerter, som Mustang gjorde. Alligevel blev der produceret mere end 4 millioner Toyota Celica på tværs af syv forskellige generationer, inden produktionen blev stoppet i 2006.

Nu har du muligheden for at købe Thomas’ tidskapsel af en Toyota Celica. Modellen er en 2000 ST fra 1977 udstyret med den næststørste 2,0 liters benzinmotor, der ydede godt 100 heste fra fabrikken. En vaskeægte klassiker som er godt på vej til at blive et samler- og investeringsobjekt.

Toyota Celica
Toyota Celica
Toyota Celica
Toyota Celica
Toyota Celica

Denne underskønne tidslomme af en Celica beskrives som en veldokumenteret bil, der fremstår helt uden rust og som aldrig er blevet svejset i. Selv lakken er original og fremstår ifølge annoncen pæn og kun let patineret.

Bilen er hjemhentet fra den første ejer i Sverige, hvilket måske forklarer rustfriheden. Vores svenske naboer bruger nemlig kun i meget begrænset omfang salt på deres veje. Sælgeren Thomas skriver ydermere, at bilen har stået opvarmet garage i hele dens lange liv. Med andre ord en bil der er passet rigtig godt på!

Hvis ikke den er solgt i mellemtiden, kan du se Thomas’ Toyota Celica lige her på Bilbasen.

Toyota Celica
Toyota Celica
Toyota Celica
Toyota Celica
Toyota Celica
Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen