Tal fra 2024: Her bor Danmarks værste bilister
Hvor i Danmark bor de værste (eller mest uheldige) bilister? En ny undersøgelse viser, at de danske bilister får flere skader, og nogle områder er meget hårdere ramt end andre.
Af: Simon Hallenslev / d. 17. maj 2021
Hvert år udarbejder konsulentvirksomheden Loyalty Group et Autoindex, der finder de mest tilfredse danske bilejere. I år er Autoindex baseret på 20.797 bilejeres besvarelse af 209 specifikke spørgsmål om deres biler, der er indregistreret mellem 2014 og 2020.
Den samlede tilfredshed er en sum af bilejernes besvarelser fordelt på fire kategorier, der vægtes som følger: Bilens kvalitet 40%, Forhandleroplevelse 20%, Værkstedsoplevelse 20% og Loyalitet 20%.
I Autoindex 2021 er der nogle bilmærker, der overrasker – og nogen der ikke overrasker overhovedet. BMW hører i sidstnævnte kategori, da de for 10. år i træk napper førstepladsen med de mest tilfredse kunder. Vi ser nærmere på de gode og knapt så gode resultater for årets Autoindex.
1. BMW
2. Mercedes
3. Toyota
4. Volvo
5. Audi
6. Honda
7. VW
8. Skoda
9. Hyundai
10. Mazda
Hvis vi starter med at kigge på den generelle tilfredshed på tværs af de 23 bilmærker, går det i den forkerte retning, om end det er i et begrænset tempo. Den gennemsnitlige tilfredshed er i år gået 0,2 procent ned, mens vi sidste år så en gennemsnitlig stigning på 0,5 procent.
Den største synder og bidrager til det faldende gennemsnit er amerikanske Tesla, der går 2,5 procent ned i den samlede kundetilfredshed. Det står i skærende kontrast til sidste års resultat, hvor Tesla gjorde debut i Autoindex og strøg ind i top-10 med en flot sjetteplads.
LÆS OGSÅ | Nye regler: Ladestander til firma-elbil fritages for beskatning
Den faldende tilfredshed blandt Tesla-ejere betyder, at Tesla nu er røget ud af top-10. Tesla ligger nu på 11. pladsen, hvor de dog ånder 10. pladsen Mazda i nakken. Teslas top-10 placering er overtaget af Hyundai, der er gået 0,6 procent frem og nu befinder sig på en pæn niendeplads i Autoindex.
Hyundai er den eneste nytilkomne i top-10. Toyota har i en snæver vending overtaget Volvos tredjeplads og forvist svenskerne til fjerdepladsen. Honda avancerer fra en niendeplads sidste år til nu at ligge på femtepladsen foran VW og bag Audi.
Det bilmærke, der har taget det største skridt fremad er Fiat, der er steget med 1,5 procent i generel kundetilfredshed med en pæn margen til Hyundai, der er steget næstmest med 0,6 procent. Alligevel kommer det næppe til at flyve med champagnepropper hos italienske Fiat.
Trods det store skridt fremad må Fiat acceptere, at de er bundskrabere i årets Autoindex, hvilket også var tilfældet sidste år. Fiat er dog tæt på at kunne løsrive sig bundplaceringen, da Dacia, som ligger andensidst, i år har taget et dyk på 1,6 i generel tilfredshed.
SE OGSÅ | VIDEO: Plug-in hybrid eller ren benzin?
Dacia havde debut i Autoindex sidste år, hvor de lagde ud med en lunken 19. plads, som i år er forvandlet til en 20. plads. For Dacia er det særligt kvaliteten, det halter med. Kvaliteten er et svært parameter for Dacia, da de er et af landets absolut billigste bilmærker. Alligevel har kvaliteten været dårligere end forventet af Dacia-ejerne.
Mitsubishi må igen i år finde sig selv i den kedelige ende af Autoindex, hvor de dog hiver sig forbi Dacia og avancerer til en 19. plads ud af 23 mærker. Mitsubishi-ejerne er dem, der er mindst sikre på, at de vil købe Mitsubishi igen og mindst villige til at anbefale mærket til venner og familie.
Vi kan ikke slutte med de kedelige nyheder. Derfor slutter vi af med at understrege, at BMW for imponerende 10. år i træk har de mest tilfredse kunder. I Autoindex 2021 øger de endda føringen til Mercedes, der igen i år må nøjes med en andenplads.
Sammenlignet med sidste år er BMW gået 0,1 procent frem i generel tilfredshed, mens Mercedes er gået 0,2 procent tilbage. BMW-ejerne er desuden dem, der er mest sikre på at ville købe BMW igen og mest sikre på at anbefale mærket til venner og familie. BMW-ejerne er også dem, hvor mærket har levet mest op til forventningerne før køb.
Hvor i Danmark bor de værste (eller mest uheldige) bilister? En ny undersøgelse viser, at de danske bilister får flere skader, og nogle områder er meget hårdere ramt end andre.
CX-80 er det nye flagskib fra Mazda til det europæiske marked. Den 5 meter lange SUV har syv sæder som standard og kommer til Danmark som plug-in hybrid med 327 hk til priser fra 562.000 kr.
Citroën C3 Aircross har fået vokseværk og er nu så stor som Nissan Qashqai. Den franske crossover med helt nyt design gemmer på både syv sæder og mulighed for el.
Qashqai er stadig Nissans vigtigste model i Europa, men Nissan tager chancen og giver den et markant og modigt frontdesign. Faceliftet bringer samtidig Google og bedre materialekvalitet ind i Qashqai.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.