Audi RS e-tron GT
februar 9, 2021

VERDENSPREMIERE: Audi e-tron GT

Audis spydspids inden for elektrisk mobilitet er endelig præsenteret uden kamuflage. Se alle billederne og specifikationer på Audis Porsche Taycan. Psssst! Vi har allerede kørt den!

Tekst: Jacob Dalby / Foto: Audi / d. 9. februar 2021

Audi har endelig revet kamuflagen af deres nyeste elbil: e-tron GT. Det endelige design er synligt og vi får for første gang lov at se alle specifikationer på de, foreløbigt, to motorvarianter. Der kommer både Audi e-tron GT og en stærkere variant med flere kræfter i form af Audi RS e-tron GT.

Men Bilbasen har allerede kørt Audi RS e-tron GT, som de første, tilbage i november. Her var bilen pakket væk i kamuflage og særligt kabinen var dækket helt til med sort stof. Læs med her, hvor Ebbe Sommerlund giver sit syn på de første kilometer bag rattet:

Første danske test af Audi RS e-tron GT

Specifikationer

Audi e-tron GT

Motor: Elmotor

Batteristørrelse: 85 kWh

Ydelse: 476 hk / 630 Nm

(Boost: 530 hk)

0-100 km/t: 4,1 sek.

Tophastighed: 245 km/t

Forbrug: 20,3 kWh / 100 km

Rækkevidde: 479 km

Startpris: 929.990 kr.

Specifikationer

Audi RS e-tron GT

Motor: Elmotor

Batteristørrelse: 85 kWh

Ydelse: 598 hk / 830 Nm

(Boost: 646 hk)

0-100 km/t: 3,3 sek.

Tophastighed: 250 km/t

Forbrug: 21,0 kWh / 100 km

Rækkevidde: 465 km

Startpris: 1.419.990 kr.

Hvad er e-tron GT for en størrelse?

Teknisk set deler Audi e-tron GT og Porsche Taycan rigtig mange komponenter. Motor, gearkasse, differentialer, batteri og ladesystem er identisk på Taycan og e-tron-GT. Forskellen ligger tværtimod i opsætningen af styretøj og undervogn.

Hvor Porsche har fokus sport går Audi i retning af Gran Turismo-begrebet – en rejsevogn. Der er altså knap så meget fokus på sport og mere på komfort sammenlignet med Taycan.

LÆS OGSÅ | 2021 oversigt: Alle elbiler i Danmark

e-tron GT er 499 cm lang, 196 cm bred og 141 cm høj. Til sammenligning er det både kortere og bredere end Audi RS7, og giver et ret muskuløst udtryk. Fronten er stadig med single-frame ‘grillen’, som dog er blændet  af for at mindske vindmodstanden. Og bagenden er med den karakteristiske LED-stribe henover rumpen.

Pænt hurtig opladning

Når det kommer til opladning er e-tron GT med fremme. Den får 800-volt-teknologi, der både sikrer hurtig opladning og at ydeevnen er konsistent. Peak-opladningen, som kun er muligt i et kort tidsrum og under de rette forhold, er op til 270 kW. Kan du finde en ladestation, der leverer den slags output, kan batteriet lades fra 5 til 80% på 22,5 min, siger Audi.

LÆS OGSÅ | Første tur: Helt ny, helt elektrisk Mercedes-Benz EQA

Når du lader hjemme i garagen er det som udgangspunkt med 11 kW som vi kender det fra mange elbiler i dag. Men senere efter lanceringen vil det være muligt at bestille e-tron GT, der kan oplade med 22 kW AC. Det vil dog være ekstraudstyr til begge varianter.

e-tron GT kan pre-bookes nu

Den danske importør har åbnet for pre-booking af basisvarianten e-tron GT. Det sker på Audis hjemmeside hvor man indtaster sine kontaktoplysninger – og betaler 20.000 kr. i depositum. Fortryder man kan ordren naturligvis annulleres og depositummet tilbagebetales. Audi åbner for egentlige bestillinger 18. februar.

LÆS OGSÅ | Nu sælger Norge flere elbiler end benzin- og dieselbiler. Læs her hvordan.

Nu er der danske priser officielle, og de ligger en smule under prisniveauet for de to sammenlignelige Porsche Taycan-varianter. Taycan 4S starter ved 1.050.068 kr. og Taycan Turbo ved 1.633.470 kr.

Audi Danmark forventer at levere e-tron GT til de første danske kunder til maj i år. Hvor mange der allerede har booket på forhånd, uden at kende prisen på danske plader iøvrigt, er der ingen informationer om.

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interessant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Jacob Dalby

Med baggrund i motorsporten fylder biler med sportslige egenskaber det meste af Jacobs bevidsthed – både nye og brugte giver smil på læben.

Det siges i øvrigt, at Jacob kunne køre før han kunne gå, så interessen for biler startede tidligt. Interessen udviklede sig til passion og siden har arbejdet som motorjournalist på blandt andet Bil Magasinet fyldt det meste af de vågne timer.

Forbrugerstof og vejledning er også blandt Jacobs kernekompetencer og han er ikke ked af at fortælle dig, hvilken bil du skal købe næste gang.
Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS