september 24, 2021

VIDEO: 10 biler til dig, der har fået for mange børn

Med tre mindre børn kan du godt vinke farvel til de sjoveste stationcars og cool coupéer men det betyder ikke, at du er uden muligheder. Se med når Berner udvælger 10 famliebiler til dig med behov for meget plads.

Video: Anders Berner | Dato: 24. september 2021

Hvis du på daglig eller ugentlig basis har behov for at klemme tre barnestole ind på bagsædet af din bil, kan du sikkert nikke genkendende til frustrationen. Efter adskillige minutters biks, baks, frem og tilbage, er det eneste, der afholder dig fra at kyle barnestolen ind i det nærmeste buskads, at der sidder et barn i den.

Sådan er det kun, fordi du har valgt den forkerte bil. Hvis du vil have fifs til at købe den rigtige bil, altså en rigtig børnecontainer, skal du lade Berner tage dig i hånden. Som han illustrerer i videoen herunder, kan to lige store biler nemlig give vidt forskellige pladsmuligheder til en stor, lykkelig familie som din.

Berner giver dig hele 10 biler, der kan huse store familier samt deres barnestole. Han sammenligner også Kia Sorento og Ford S-Max, der på papiret er lige store.

10 rummelige biler:

Kia Sorento Plug-in hybrid

Motor: R4 benzin, 1.598 ccm + el

Ydelse: 265 hk / 350 Nm

0-100 km/t: 8,7 sek.

Tophastighed: 193 km/t

Forbrug: 62,5 km/l

Startpris: 448.407 kr.

Ford S-Max Hybrid

Motor: R4 benzin, 2.488 ccm

Ydelse: 190 hk / 200 Nm

0-100 km/t: 9,8 sek.

Tophastighed: 185 km/t

Forbrug: 15,6 km/l

Startpris: 427.280 kr.

De rummeligste biler er på vej ud

MPV – Multi Purpose Vehicle. Groft oversat betyder det ‘bil der kan bruges til mange ting’. Det er ikke et videre mundret eller fyldestgørende navn, hvorfor der er flere pudseløjerlige kaldenavne om de store, rummelige MPV’er. Der er børnecontainer, fordi der er plads nok til, at man kan losse børn og bagage ind, som var man renovationsarbejder.

Der er også familieakvarium med hentydning til kasseformen og de store vinduespartier, hvor beskueren let kan lade sig underholde af det kaotiske virvar af æblemos, iPads og Frozen-merchandise udefra. Uanset hvad man ynder at kalde de familievenlige MPV’er med et glimt i øjet, er det et faktum, at de som biltype er helt på vej ud. Snart er deres marked helt og aldeles overtaget af, you guessed it, de højbenede SUV’er.

SE OGSÅ | VIDEO: Polestar 2 – den første elbil fra det nye Polestar

Fra 2019 til 2020 faldt salgsandelen af MPV’er fra allerede beskedne 3,9 procent til 2,6 procent. Et salg der står i kontrast til SUV’erne, der i samme periode steg fra 28,3 procent i 2019 til 33,2 procent i 2020. Og selvom SUV’erne giver det overblik, der så hyppigt efterspørges, giver de sjældent de samme pladsforhold som MPV’erne. Her er naturligvis undtagelser, som Peugeot 5008, der bekræfter reglen.

MPV’ens storhedstid er en saga blot, og selvom det ikke er sikkert, de forsvinder helt, har vi allerede måtte vinke farvel til toneangivende modeller som VW Sharan og Seat Alhambra, der begge er udgået af produktion. I Europa var det franske Renault Espace, der i 1984 banede vejen for de rummelige MPV’er, og selvom vi har den model endnu, er det kun et spørgsmål om tid. Renault har nemlig allerede luftet planerne om at droppe både Espace og Scenic fra modelprogrammet.

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interessant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Simon Petry Hallenslev

Simon er en ung og passioneret motorjournalist, der har specialiseret sig i anmeldelser af biler, sammenlignende dueltests og nyheder fra bilindustrien.

Han følger altid nøje med i, hvad der rører sig i branchen, og bestræber sig på at formidle sin viden i et, til tider farverigt, men altid let forståeligt sprog. Hans artikler er rettet mod både de læsere, der ikke er bileksperter, og de dedikerede entusiaster som ham selv.
Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS