Hyundai Ioniq 9 byder på store elektriske forhold til hele familien
Hyundai Ioniq 9 er både stor i størrelsen og stor på rækkevidde. Den nye syvsæders elbil fra Hyundai er over fem meter lang og har en rækkevidde op til 620 kilometer.
TEKST Morten Bek FOTO Morten Bek og Årets Brugtbil PR VIDEO Anders Berner
Juryen bag Årets Brugtbil kalder den for “ekstraordinært solid” og “komfortabel og harmonisk”. Det er store ord til en lille bil, men ikke desto mindre er de passende for Hyundai Kona. Den koreanske mini-crossover er på baggrund af sin soliditet og mange andre positive egenskaber valgt som Årets Brugtbil 2023. Helt præcist er det Hyundai Kona i modelårene 2017 – 2020.
Juryen har vurderet, testet og diskuteret i forbindelse med kåringen, og i finalefeltet lå Hyundai Kona sammen med BMW i3, Peugeot 208, Volvo V60 og Volkswagen T-Roc.
LÆS OGSÅ | Årets Brugtbil 2023 – Finalisterne er fundet
Kona løber med en overbevisende sejr på point. Hvor BMW i3 på andenpladsen og Volvo V60 på tredjepladsen hver har 120 point (i3 fik flest førstepladser ved juryens afstemning), fik Kona i alt 160 point.
VW T-Roc på fjerdepladsen fik 65 point, og Peugeot 208 måtte nøjes med en mager pointhøst: Kun 15 point fra juryen, der blandt andet består af Bilbasens Jan Lang og Jacob Dalby, Karsten Lemche fra FDM og Martin Gregersen fra Applus Automotive.
”Hyundai Kona rammer lige i et smørhul. Priserne på nye biler er nærmest eksploderet, og ved at vælge en brugt Kona får du rigtig meget bil for pengene. Og ud over bilens gode praktiske egenskaber, høje udstyrsniveau og sikkerhedsudstyr, så har den også op til fem års garanti. Så køber du en tre år gammel bil, så kan den fortsat have to års fabriksgaranti,” siger jurymedlem Karsten Lemche fra FDM.
Hyundai Kona er ikke bare en solid, sikker og velkørende lille crossover (421 cm) lang, som føler sig hjemme i byen såvel som på de lange ture på landevej og motorvej. Den er også usædvanlig, fordi den fås med flere drivlinjer end dens klassekammerater. Kona fås både som benziner, dieselbil, hybrid og elbil. Det er primært benzinversionen med en 1-liters motor med 120 hk og elbilen med 204 hk, der har været populære i Danmark, og på brugtmarkedet er det de to varianter, man oftest støder på.
LÆS OGSÅ | Årets Brugtbil 2023 – sådan vælger du den rigtige Hyundai Kona
Lige nu er der cirka 200 brugte Kona til salg i Danmark, og af de cirka 200 biler er 128 elbiler, 60 er udstyret med benzinmotor og kun fem er dieselbiler og bare fire er den sjældne Kona Hybrid). Priserne starter ved cirka 150.000 kr. for en model fra 2019, der har kørt 104.000 kilometer (billigste Kona på Bilbasen er lige nu en 1,0 T-GDI Select fra 2018 med 187.000 kilometer på tælleren). Det tager i gennemsnit 39 dage at sælge en Hyundai Kona, og det er betydeligt hurtigere end gennemsnittet for alle brugte biler, som er 59 dage.
Prisen er en fremtrædende faktor, når man handler brugt bil. Hvor meget kan man få for hvor lidt? Totalomkostningerne ved at eje en bil spiller samlet set en større rolle, og i den beregning spiller eksempelvis forsikring, ejerafgift, værditab, reservedele og brændstof ind.
Kona har meget fornuftige totalomkostninger set over en fireårig periode med i alt 80.000 kilometer, og det gælder særligt den elektriske udgave – Kona EV/Electric – som har et såkaldt TCO-tal (Total Cost of Ownership – totalomkostninger ved ejerskab) på 2,27 kr. for hver kørte kilometer (beregnet på en Kona årgang 2019). Den benzindrevne Kona 1,0 T-GDI (årgang 2018) har en TCO på 2,81 kr. for hver kilometer.
LÆS OGSÅ | Ny Hyundai Kona EV med 490 km rækkevidde
Det spiller ind, at reservedelspriserne og priserne på service er solidt gennemsnitlige (Kona EV 2019: Reservedelsindeks 102, serviceprisindeks 106), hvorfor der ikke venter overraskelser for kunderne på Hyundai-værkstedet.
“Hyundai Kona er Årets Brugtbil 2023 på baggrund af dens høje sikkerhed, komfort og harmoni. Kona har en god byggekvalitet kombineret med højt udstyrsniveau, og gode køreegenskaber gør den til et godt valg,” vurderer jurymedlem Martin Gregersen fra Applus Automotive.
Fakta om Årets Brugtbil 2023
Det er 18. gang, at Årets Brugtbil kåres. Bag kåringen står en jury sammensat af biljournalister og brugtbileksperter fra bl.a Bilbasen og FDM, forhandlerorganisationen DBFU og Applus Bilsyn. Formålet med Årets Brugtbil er at sætte fokus på de vigtige elementer i et godt brugtbilkøb – der sælges årligt cirka 450.000 brugte biler i Danmark – og derfor kigger juryen på totaløkonomi, soliditet og værdi for pengene i de enkelte biler. Kåringen har to runder. En indledende runde, hvor juryen nominerer fem biler ud fra de 125 mest solgte brugte biler det foregående år. De fem biler som får flest nomineringer, går videre til finalerunden. Via en hemmelig afstemning afgiver jurymedlemmerne 15 point til deres førstevalg, 10 point til nummer to og 5 point til tredjepladsen. Den bilmodel, som får flest point, vinder titlen som Årets Brugtbil.
Brugte Hyundai Kona til salg på Bilbasen
Se flere brugte Hyundai Kona til salg på Bilbasen
Hyundai Ioniq 9 er både stor i størrelsen og stor på rækkevidde. Den nye syvsæders elbil fra Hyundai er over fem meter lang og har en rækkevidde op til 620 kilometer.
En god gammeldags shitstorm har ramt det britiske bilmærke Jaguar, der i en moderne og nærmest woke genfødsel af brandet har fået det forenede internet på nakken.
BMW har brug for en ny iX3 her og nu, men produktionen af den nye elektriske SUV starter først i slutningen af 2025 på fabrikken i Ungarn – og den eksisterende iX3 udgår nu af produktion i Kina.
Renault 5 E-Tech Electric kommer i foråret 2025 med retro-charme og rækkevidde op til 410 kilometer. En sammenligning med den første Zoe viser, hvor langt batteriteknologien er kommet.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.