Nu er der færre end 10 elbiler til hver ladestander i Danmark
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
Video: Anders Berner | Dato: 23. april 2021
Hvis du har kistebunden ualmindeligt godt foret og synes, at Rolls Royce er for folk med blød hat og pibe, er der reelt kun én bil, du kan vælge. Bentley Flying Spur. Det er den mere sportslige efterfølger til den endnu længere limousine, Bentley Mulsanne, der blev trukket ud af produktion sidste år.
I denne video har Anders Berner fingrene i Bentley Flying Spur, og han forsøger at overbevise både dig og Suzuki Jimmy om, at størst ikke er bedst. Han mener nemlig, at den V8-version han kører, er den, du bør vælge over den fuldfede W12’er.
Hør hvorfor, når Berner tester Bentley Flying Spur, her.
Motor: V8 benzin, 3.997 ccm
Ydelse: 550 hk / 770 Nm
0-100 km/t: 4,1 sek.
Tophastighed: 318 km/t
Forbrug: 8,2 km/l
Pris: 5.349.715 kr.
(Flying Spur starter fra 3.799.900 kr.)
Det var først sidste år, at Bentley Flying Spur blev forfremmet fra lillebror til storebror. I 2020 trak Bentley nemlig stikket på deres største model Mulsanne, der var en kolos af en luksusbil med sine godt 5,6 meter i længden i den korte udgave og 2 meter i bredden.
Det gik ikke ubemærket hen i bilverden, at Mulsanne skulle være en saga blot. For det første har Bentley altid haft de lange luksusvogne øverst i modelprogrammet. For det andet tog Bentley Mulsanne den legendariske 6,75-liters V8-motor med sig i graven. En motor, de udviklede med Rolls Royce, her først som 6,25-liters, der trak tråde helt tilbage til 1959.
SE OGSÅ | VIDEO: For 4,5 millioner kroner familiebil — Bentley Bentayga
Mulsanne-modelnavnet er hentet fra Bentleys glorværdige motorsportshistorie, der omfatter fem sejre ved 24-timers løbet på Le Mans fra 1924 til 1930. Samme flotte historie betyder, at den lange langside på Le Mans-banen Circuit de la Sarthe er døbt ‘Mulsanne-langsiden’, hvor racerbilerne kunne opnå tossede tophastigheder på det dengang 6 kilometer lange stræk.
Det er derfor en underdrivelse at sige, at arven, som Flying Spur skal løfte efter Mulsanne, er tung. Dog ikke så tung, som den køreklare vægt på selve Mulsanne-modellen. Flying Spur er nemlig over 400 kg lettere end den netop udgåede Mulsanne, og er bygget på samme platform, som den mere sporty Bentley Continental GT.
Så selvom Flying Spur ikke har en langside opkaldt efter sig, er den måske i virkeligheden mere tro mod motorsportshistorien, end den gumpetunge Mulsanne.
–> Metallak:
108.636 kr.
–> Kontrastsyning på måtter:
5.945 kr.
–> Seler i kontrastfarve:
15.386 kr.
–> Chrom på kofanger Matrix Grill:
22.846 kr.
–> Førstehjælpskit og advarselstrekant:
2.564 kr.
–> Batterioplader:
2.448 kr.
–> Bang & Olufsen:
124.838 kr.
–> Garageportsåbner:
6.761 kr.
–> Lufts’ionizer’:
6.061 kr.
–> Dynamisk undervogn med baghjulsstyring:
135.096 kr.
–> Diamant knurring:
51.754 kr.
–> First Edition-pakke:
1.060.719 kr.
–> Induktiv opladning af smartphone:
6.761 kr.
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
Det kører generelt ikke særlig godt for kinesiske bilmærker i Danmark. 2024 var et fint år for nogle få kinesiske mærker, men starten på 2025 ser ikke godt ud.
Du behøver ikke en fed bonus og et hjørnekontor for at køre direktørbil. Vi finder 3 elegante slæder, der engang var forbeholdt erhvervseliten, men som nu kan blive dine for en slik.
Knaldtilbud og importerede biler fra Europa har gjort elbilerne billigere at købe. Nu viser tal fra 2024, at elbilerne også er blevet billigere at eje målt på totalomkostninger.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.