februar 25, 2022

Video: BMW tog sig sammen – endelig er BMW iX klar!

Det tog BMW lidt for mange år at bygge en ny elbil fra bunden – men nu er den her. Berner kigger nærmere på den nye BMW iX.

Video: Anders Berner / Dato: 25. februar 2022

Nu er den her – langt om længe! Den store, elektriske satsning fra BMW med navnet iX. Og stor, det er den. BMW iX måler nemlig op med brede banditter som VW Touareg og Porsche Cayenne samt den elektriske konkurrent Tesla Model X.

Bag hamstergebisset gemmer sig en kompliceret konstruktion, den sidste nye teknologi og en overordentligt velbygget kabine. Berner tager et kig på det hele, når han kører den nye BMW iX i denne video.

BMW iX xDrive50

Motor: To elmotorer
Ydelse: 523 hk / 765 Nm
Batteristørrelse: 105,2 kWh
Opladningskapacitet: Op til 200 kW 
0-100 km/t: 4,6 sekunder
Tophastighed: 200 km/t
Rækkevidde: 630 kilometer
Mål (L/B/H): 495/196/169 cm
Bagagerumsvolumen: 
500 liter
Pris: 991.904 kr. (iX fås fra 699.000 kr.)

Fine features

Som splinterny og højteknologisk elbil er det selvsagt, at BMW iX er proppet med fede features. Berner illustrerede selv det elektrokromiske panoramaglastag, der lukker for sollyset uden brug af gardin, samt åbningen til sprinklervæske, der er gemt under BMW-logoet i snuden.

BMW har også tænkt på os i Norden, som i lange perioder kører på fedtede og saltede veje. Det smudser parkeringskameraerne til, hvorfor man fra infotainmentskærmen i kabinen kan spule dem rene med et tryk på en knap.

LÆS OGSÅ | 2022 oversigt: Se alle elbiler i Danmark samt pris og rækkevidde

Og apropos kamera, er der også monteret sådan et i kabinen. Ikke for at fange dig med fingeren i næsen men for at fange tyven. Registrerer bilen mistænksom aktivitet, kan den gøre dig opmærksom på din smartphone samtidigt med at den gemmer optagelser fra både kabine- og parkeringskameraer.

Kameraet kan også bruges til sjovere formål. Ved stemmestyring kan kameraet tage et billede af hele familien på roadtrip. Kamerafunktionen kan også indstilles til kun at skyde et billede, når hele familien smiler. En hyggelig gimmick.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Simon Petry Hallenslev

Artikler om gamle såvel som nye biler, de seneste nyheder til bilentusiaster og afsendelse af Bilbasens nyhedsbrev er det, som Simon roder med.

I sit arbejde på Bilbasen kombinerer Simon en brændende passion for biler med sin viden fra Copenhagen Business School. Når artiklerne forfattes, er det derfor ikke kun med en dybtliggende interesse for biler, men også med omtanke for ting som SEO-optimering og korrekt markedskommunikation.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS