Test og anmeldelserVideo

Ford Mustang Bullitt V8: Her er den ondeste amerikaner

Af i Test og anmeldelser, Video
Det her er en af Berners absolutte favoritter. Tag med en tur i den livsfarlige Ford Mustang Bullitt og hør, hvorfor den er så fantastisk.

Video: Anders Berner  | Dato: 15. marts 2019

Der er de perfekte biler. Bygget med alle de rigtige specifikationer af de dygtigste ingeniører, så de kan slå ligegyldige rekorder. Sådan er Mustang ikke.

For på papiret er alt galt med Ford Mustang. Den har en stor, tung V8-motor, som ligger langt ude foran og højt oppe i karrosseriet. Det er helt galt. Undervognen er simpel, og motoren trækker kun på baghjulene – hvilket du aldrig er i tvivl om.

TIL SALG | Søg efter Ford Mustang på Bilbasen

På en racerbane har en Mustang altså ikke en chance for at køre fra biler med langt færre hestekræfter. Men det er også bedøvende ligegyldigt. Hvorfor? Det får du svaret på lige her:

Ford Mustang Bullitt: Priser og specifikationer

En ny Ford Mustang kan købes i Danmark fra 698.055 kroner. Til den pris får du en cabriolet med en 2,3-liters motor, som leverer hæderlige 290 hestekræfter.

Men skal det være sjovt – og larmende – kommer du ikke udenom V8-motoren med mindst 450 hestekræfter. Den fås i Mustang GT-udgaven, som koster fra 698.115 kroner.

Og som noget nyt har Ford nu skabt en særlig udgave som hyldest til Bullitt-filmen fra 1968, hvor Steve McQueen bag rattet på en Mustang leverer en af historiens fedeste biljagter. Den nye Ford Mustang Bullitt koster fra 794.375.

Du kan se priser og udstyr på hele Mustang-modelprogrammet her.


Hvis du drømmer en Ford Mustang, kan du lige nu søge blandt mere end 50 af slagsen: Se Ford Mustang til salg på Bilbasen.

SE OGSÅ | Ford Mustang V8: Her er den perfekte røgmaskine

SE OGSÅ | Video: På tur i dødsmaskinen Chevrolet Camaro SS

Om forfatteren

Anders Berner

Som redaktionens videojournalist og TV-vært er Anders den primære testkører af de nyeste og mest interessante bilmodeller, hvilket blandt andet kan opleves på Bilbasens youtube-kanal.