Berner sammenligner byggekvaliteten på den nye og den gamle Audi A3. Og der er ingen tvivl; Der er gået besparelser i den.
Video: Anders Berner / Dato: 14. august 2020
Har du nogensinde hørt Audis godnatvise? Nej? Det havde vi heller ikke. Ikke desto mindre kender Berner den og han har hørt den alt for mange gange. I stedet går han den nye og den gamle Audi A3 i sømmene ansigt til ansigt.
Den nye Audi A3 ser hamrende godt ud, har fået helt nye motorer og det mest cool instrumentbord i klassen. Men er den nye A3 overhovedet blevet bedre, eller ser den bare smartere ud?

Specifikationer
Gammel Audi A3
35 TDI
Motor: R4 diesel, 1.968 ccm
Ydelse: 150 hk / 340 Nm
0-100 km/t: 8,1 sek.
Tophastighed: 218 km/t
Forbrug: 18,2 km/l
Startpris (ny): ca. 305.000 kr.
Specifikationer
Ny Audi A3
35 TDI
Motor: R4 diesel, 1.968 ccm
Ydelse: 150 hk / 360 Nm
0-100 km/t: 8,4 sek.
Tophastighed: 232 km/t
Forbrug: 21,3 km/l (WLTP)
Startpris: 374.987 kr.
Audi S3 og Audi RS3
Når man siger Audi A3 følger automatisk S3 og RS3. Med den nye A3 følger helt sikkert også to nye af de hurtige varianter. S3 er netop den mere sportslige, der tager kampen op mod BMW M135i og Mercedes AMG A 35. Og så er der selvfølgelig den helt hardcore RS3.
SE OGSÅ | Fire cylindre og 421 hk – WHAT!
Detaljerne på den nye Audi S3 er netop offentliggjort som både Sportback og sedan. 2-liters motoren yder 310 hk og et moment på 400 Nm. Begge modeller accelererer fra 0 til 100 km/t på 4,8 sekunder med en tophastighed på 250 km/t.
Audi S3 har quattro firehjulstræk og en hårdere undervogn som standard sammen med større luftindtag foran og fire afgangsrør bagtil. Men det er ingenting i forhold til hvordan vi håber, at den fuldvoksne Audi RS3 vil se ud, når den bliver præsenteret senere.