januar 7, 2022

VIDEO: Hvad er dommen over den nye Peugeot 308?

Den nye Peugeot 308 er en alsidig fætter. Den fås som både hatchback og stationcar, samt som benzin, diesel og plug-in hybrid – med en elektrisk version på vej. Men hvad kan Peugeot 308 egentlig?

Med 21 kandidater til Årets Bil 2022 var arrangementet en god mulighed for Anders Berner, Christian Schacht og Jan Lang at gå de nyeste biler efter i sømmene. I denne video er det danskerfavoritten Peugeot 308, de kaster sig over. Nærmere bestemt en plug-in hybridvariant med 225 hk.

Det store spørgsmål er, om en danskerfavorit med hybridteknologi kan hamle op med et felt, der primært består af elbiler? Eller om de småfrankofile købere skal vente til, at Peugeot lancerer en fuldelektrisk variant af 308?

Berner, Schacht og Lang kører en tur i Peugeot 308, her.

Peugeot 308 GT-Line
PureTech Hybrid 225

Motor: 1.598 ccm benzin + el

Ydelse: 225 hk / 320 Nm

0-100 km/t: 7,5 sek.

Tophastighed: 235 km/t

Forbrug: 83,3 km/l

Rækkevidde på el: 63 km

Startpris: 369.990 kr.

(308 starter fra 244.990 kr.)

De fine franske takter

Som Schacht siger i videoen, kan man argumentere for, at PSA og Peugeot er ved at overtage VWs position, når det kommer til interiørkvalitet. Generelt har Peugeot virkelig oppet sig de senere år, og modellen der markerede de nye og fine franske takter var anden generation 308, der blev lanceret i 2013.

Med anden generation 308 blev vi for første gang præsenteret for Peugeots nye designlinje samt kabineopsætning, hvor det såkaldte i-Cockpit vendte op og ned kabinen, som vi kendte den. Rattet var lillebitte og lavt placeret, således at man kiggede over det, for at se instrumenteringen i stedet for igennem det. En opsætning, som Peugeot sidenhen rullet ud på alle deres modeller.

LÆS OGSÅ | Første tur: Kan ny Peugeot 308 tage en topplacering i Golf-klassen?

Peugeot 308 var et frisk pust til Golf-klassen, der blev særdeles velmodtaget i Danmark såvel Europa. De danske bilkøbere købte Peugeot 308 i mere end 26.000 eksemplarer, mens modellen blev kåret som Årets Bil i Europa 2014. Siden er meget vand løbet under broen, og Peugeot har fortsat den gode stime.

Med den nye 308 regner Peugeot selv med, at op mod 80 procent af salget herhjemme bliver fordelt på de to plug-in hybridvarianter Puretech 180 og Puretech 225. Præcist hvornår den elektriske version er klar til salg er endnu ikke til at sige. Det bliver spændende at se, hvor den elektriske 308 lander pris- og rækkeviddemæssigt, når den en dag bliver klar.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Anders Berner

Som redaktionens videojournalist og TV-vært er Anders den primære testkører af de nyeste og mest interessante bilmodeller. Det kan blandt andet kan opleves på Bilbasens youtube-kanal.

Anders er fast mand på Bilbasen. Tidligere har blandt andre Ekstra Bladet, FDM og fagbladet Ingeniøren haft fornøjelse af Anders Berners både nørdede og meget entusiastiske tilgang til bilstoffet.

Anders er glad for elbiler og har blandt andet haft både Nissan Leaf og BMW i3 i garagen. Der er dog ikke noget, der kan bringe smilet frem på Berners læber som en baghjulstrukken bandit af en sportsvogn.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS