maj 28, 2021

VIDEO: 510 hk BMW M4 eller 490 hk Tesla Model 3?

Jacob Dalby er redaktør på Bilbasen, og snart kommer du til at se mere til ham. Han er nemlig vært for vores kommende elbilkoncept, der skal besvare alle de ubesvarede spørgsmål om elbiler.

Video: Anders Berner  | Dato: 28. maj 2021

Motorcross. Gokart. Formel Ford. Bilbasens redaktør har kørt det hele med en ganske udmærket succesrate. Han har med andre ord benzin i blodet, ligesom en fjern duft af WD40 altid følger ham, hvor end han går. Et fejlcast til en serie om elbiler, ville mange måske mene.

Men det er det, der er meningen. Vi kaster den motorglade redaktør foran kameraet, og beder ham besvare alle de spørgsmål, som andre motorglade typisk har til elbiler og livet med dem i vores kommende videoserie om elbiler. Han søger hjælp fra diverse eksperter, ligesom Anders Berner dirigerer bag kameraet.

Inden vi når så langt, skal du vide, hvem f… Jacob Dalby er. Det får du svar på i denne video.

Tesla Model 3

Performance

Motor: To elektriske

Batteristørrelse: 75 kWh

Ydelse: 490 hk / 639 Nm

0-100 km/t: 3,3 sek.

Tophastighed: 261 km/t

Rækkevidde: 567 km

Startpris: 495.268 kr.

BMW M4

Competition

Motor: R6, 2.993 ccm, benzin

Ydelse: 510 hk / 650 Nm

0-100 km/t: 3,9 sek.

Tophastighed: 250 km/t

Forbrug: 9,9 km/l

Testbilens pris: 2.300.000 kr.

(4-Serie starter fra 590.586 kr.)

Ny videoserie

STRØM. Det er ikke navnet på en fancy café med Latte og avokadomadder. Det er navnet på Bilbasens nye videokoncept, som kommer til at behandle stort set alt omhandlende biler med strøm —uanset om der er tale om plug-in hybridbiler, elbiler eller brintbiler.

I spids sætter vi Bilbasens helt egen redaktør, Jacob Dalby, som du nu ved lidt mere om, efter at have set ovenstående video. Jacob ved ikke synderligt meget om elektrificering af biler, og han har altid elsket alt med en brummende, benzinlugtende motor.

SE OGSÅ | VIDEO: VW ID.4 – her skal du passe på

Han har med andre ord meget at lære. Den læringsprocessen bliver filmet, så du også kan hoppe med på rejsen. Undervejs søger Jacob at besvare på de mest stillede spørgsmål omkring elektrificerede biler. De spørgsmål, der bliver til tvivl, når danskerne overvejer at tage del i den grønne omstilling af vognparken.

Nogle videoer behandler de gængse spørgsmål omkring el- og plug-in hybridbiler teknisk fungerer, mens andre går i mere i dybden og søger at punktere de myter, der verserer omkring opladning, udledning og miljøvenlighed. Så hold øje med Bilbasen Blog eller vores Facebook-side, når vi d. 7. juni lancerer elbilserien STRØM.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Simon Petry Hallenslev

Artikler om gamle såvel som nye biler, de seneste nyheder til bilentusiaster og afsendelse af Bilbasens nyhedsbrev er det, som Simon roder med.

I sit arbejde på Bilbasen kombinerer Simon en brændende passion for biler med sin viden fra Copenhagen Business School. Når artiklerne forfattes, er det derfor ikke kun med en dybtliggende interesse for biler, men også med omtanke for ting som SEO-optimering og korrekt markedskommunikation.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS