september 3, 2021

VIDEO: Kan Hyundai slå VW? Vi sætter Hyundai Ioniq 5 op mod VW. ID.4

Hyundai udfordrer giganten VW med deres nye elbil Ioniq 5. Kan den slå den populære VW ID.4 i hverdagstests? Berner finder ud af det her.

Video: Anders Berner  | Dato: 3. september 2021

Udbuddet af elbiler er støt stigende og salget af nye elbiler følger med. I august måned udgjorde elbiler i alt 19% af det samlede nybilssalg. Men med flere, gode elbiler bliver beslutningen om, hvilken man skal vælge, naturligvis sværere.

LÆS OGSÅ | Se alle elbiler i Danmark samt rækkevidde og pris

VW’s populære ID.4 og ID.3 står for både første og andenpladsen med henholdsvis 414 og 400 biler ud af i alt 3.050 solgte elbiler i august måned. Men selvom Hyundai Ioniq 5 kun lige er introduceret er der solgt 157 eksemplarer – det er nok til en syvende plads på listen over mest solgte elbiler i augst.

Både VW ID.4 og Hyundai Ioniq 5 er relevante og kompetente elbiler, men hvilken skal man vælge? Ander Berners går dem igennem i en række hverdagstest og finder ud af, hvilken han vil vælge.

Hyundai Ioniq 5

Advanced (72,6 kWh)

Motor: To elmotorer

Batterikapacitet: 72,6 kWh

Ydelse: 217 hk / 350 Nm

0-100 km/t: 7,4 sek.

Tophastighed: 185 km/t

Rækkevidde: 481 km

Pris: 374.995 kr.

(Ioniq 5 fås fra 319.995 kr.)

VW ID.4

Pro

Motor: Elmotor

Batterikapacitet: 77 kWh

Ydelse: 204 hk / 310 Nm

0-100 km/t: 8,5 sek.

Tophastighed: 160 km/t

Rækkevidde: 517 km

Pris: 374.995 kr.

(ID.4 fås fra 294.995 kr.)

Flere varianter at vælge imellem

Hvis du ikke kan slippe taget i tyske VW, og det er en VW. ID.4, du er ude efter, er der fire forskellige varianter at vælge imellem. Den billigste til 294.995 kr. er med 148 hk og det lille batteri på 55 kWh. Med det lille batteri er det kun muligt at hurtiglade med 50 kW. Steppet over er samme batteristørrelse men med 170 hk og muligheden for at hurtiglad over dobbelt så hurtigt med 110 kW

Testbilen er næste step og kommer med et større batteri på 77 kWh, meget længere rækkevidde på op til 517 km på en opladning og mulighed for at hurtiglade med 125 kW. Øverst oppe er den nyligt introducerede ID.4 GTX. Her er der 299 hk, firehjulstræk men samme batteristørrelse på 77 kWh. Priserne spænder fra 294.995 kr. til 409.995 kr.

SE OGSÅ | VIDEO: Kæmpestor kinesisk elbil slår VW på flere punkter

Hyundai Ioniq 5 kommer i tre varianter med to forskellige batteristørrelser. Den billigste på listen koster 320.000 kr. og kommer med 170 hk fra et 58 kWh stort batteri. Det kan hurtiglades med 125 kW. For 20.000 kr. ekstra får man 217 hk og et større batteri på 72,6 kWh. Med det større batteri følger også muligheden for at hurtiglade med 220 kW. Det betyder, at det store batteri kan lades fra 10-80% på bare 18 minutter – hvis du altså kan finde en ladestation, der kan levere den slags strøm. Derhjemme på din private ladestander kan alle varianter lade med op til 10,5 kW.

Øverst på listen (til 400.000 kr.) er Hyundai Ioniq 5 med det samme store batteri på 72,6 kWh men med en ekstra elmotor på forakslen. Det betyder firehjulstræk istedet for baghjulstræk, 306 hk og en acceleration til 100 km/t på 5,2 sekunder. – OG så er der faktisk lige teaset for en mere hardcore variant af Ioniq 5.

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interessant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Anders Berner

Som redaktionens videojournalist og TV-vært er Anders den primære testkører af de nyeste og mest interessante bilmodeller. Det kan blandt andet kan opleves på Bilbasens youtube-kanal.

Anders er fast mand på Bilbasen. Tidligere har blandt andre Ekstra Bladet, FDM og fagbladet Ingeniøren haft fornøjelse af Anders Berners både nørdede og meget entusiastiske tilgang til bilstoffet.

Anders er glad for elbiler og har blandt andet haft både Nissan Leaf og BMW i3 i garagen. Der er dog ikke noget, der kan bringe smilet frem på Berners læber som en baghjulstrukken bandit af en sportsvogn.
Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS