marts 12, 2021

VIDEO: Mercedes-Benz EQV er en elektrisk partybus

I denne video vil Berner gerne overbevise dig om, at en elbil er mindst lige så køreglad som en almindelig benzinbil og til at illustrere det, bruger han en… minibus? Det er en Mercedes EQV, han har fingrene i, og der er en mening med galskaben.

Video: Anders Berner  | Dato: 12. marts 2021

Anders Berner har ejet en god håndfuld elbiler i privaten: Nissan Leaf (af flere omgange), BMW i3 og Honda e. Det er dog ikke med klodens velbefindende i baghovedet men nærmere sit eget velbefindende.

Spørger du ham, giver elbiler nemlig generelt mere køreglæde end deres forbrændingsmotoriserede modstykker. Det er dog en tese, han har svært ved at sælge overfor kollegaer og venner, der foretrækker benzinbilerne.

Til at forklare det for dig, hvorfor en elbil er mere køreglad, bruger han remedier, der er en Olsen Banden-film værdig. Berner skal bruge en minibus med batterier af mærket Mercedes-Benz og en aluminiumsæske fyldt med USB-stik.

Mercedes EQV300

Motor: Elektrisk

Batteristørrelse: 90 kWh

Ydelse: 204 hk / 362 Nm

0-100 km/t: 12,1 sek.

Tophastighed: 160 km/t

Rækkevidde på el: 350 km

Startpris: 649.900 kr

Elektrisk luksus-kolos

Mercedes EQV kan bestilles med enten seks, syv eller otte sæder, og fås i både en lang udgave, der måler 5,14 meter i længden og en ekstra lang udgave, der måler 5,37 meter. Hvis det er sidstnævnte, du vælger, får du 1.410 liter i bagagerummet, selv når alle otte sæder er monteret.

Det betyder, at du komfortabelt kan transportere et miniput fodboldhold og alt deres tilhørende fodboldgrej til og fra stævne uden problemer. Vægt og motorvejskilometer gør dog deres indhug på rækkevidden, hvilket Mercedes har forsøgt tilgodeset med 110 kW hurtigladning.

LÆS OGSÅ | TEST: Mercedes-Benz EQV til rotteræs eller rød løber?

Med 110 kW hurtigladning kan du gå fra et helt fladt batteri til 80 procent opladt på 45 minutter. Lige nok til at byde fodboldholdet på en fransk hotdog. Batteriet, der skal fyldes op, har en kapacitet på 100 kWh, hvoraf 90 kWh er anvendelige til kørsel. Det er på niveau med Tesla Model X 100D.

En stor bil med et så stort batteri skal selvfølgelig også veje lidt. Mercedes EQV er næsten oppe og kysse 2,7 tons, hvilket er godt 200 kilo mere end den førnævnte Tesla. Det giver noget tyngde, når man manøvrerer med den elektriske minibus, men det betyder også, at det ikke bare er en bil, man kaster rundt.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Simon Petry Hallenslev

Artikler om gamle såvel som nye biler, de seneste nyheder til bilentusiaster og afsendelse af Bilbasens nyhedsbrev er det, som Simon roder med.

I sit arbejde på Bilbasen kombinerer Simon en brændende passion for biler med sin viden fra Copenhagen Business School. Når artiklerne forfattes, er det derfor ikke kun med en dybtliggende interesse for biler, men også med omtanke for ting som SEO-optimering og korrekt markedskommunikation.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS