april 9, 2021

VIDEO: Berner er både glad og skuffet over den nye Opel Mokka

Den nye Opel Mokka er en frisk og farverig tilføjelse til et fornuftspræget modelprogram. Og så er det vigtigt for Opel at slå fast, at det ikke bare er en Peugeot med nyt logo. Berner tester Opel Mokka, der måske er den nye Manta?

Video: Anders Berner  | Dato: 9. april 2021

Stellantis er hverken navnet på et sunket skib, en Hollywood-film eller en saltvandsakvarieproducent. Det er navnet på det nye bilkonglomerat, som indeholder bilmærkerne Peugeot, Citroën, Opel, Fiat, Lancia, Alfa Romeo, Chrysler, Jeep, Maserati og RAM.

Disse mærker kommer for fremtiden til at dele platforme på kryds og tværs – og det er intet nyt. Peugeot og Opel har før delt platforme, og de gør det igen med den nye Opel Mokka, som under den friske fremtoning bygger på samme platform som Peugeot 2008.

Men den nye Opel er ikke en Peugeot! Det forsøger den nye bilgigant med det opfindsomme navn i hvert fald at slå fast. Er Opel Mokka helt sin egen? Og har den potentiale til at blive den nye Manta? Det forsøger Berner at finde ud af i denne video.

Opel Mokka 1,2

Motor: R3, benzin, 1.200 cm

Ydelse: 130 hk / 230 Nm

0-100 km/t: 9 sek.

Tophastighed: 200 km/t

Forbrug: 16,9 km/l

Startpris: 254.990 kr.

(Mokka starter fra 214.990 kr.)

Opel Mokka-E

Motor: Elektrisk

Batteristørrelse: 50 kWh

Ydelse: 136 hk / 260 Nm

0-100 km/t: 9,0 sek.

Tophastighed: 150 km/t

Rækkevidde: 324 km

Startpris: 289.990 kr.

Opel Manta??

Hvis ikke Opel Manta ringer en klokke, er det nok fordi, den var før din tid. Da Manta var i produktion fra 1970 til 1988, var det nemlig lidt af en vinder blandt bilglade købere i hele Europa. Det var en to- eller tre-dørs coupé med baghjulstræk, der skulle give storkonkurrenten Ford Capri kamp til stregen. Og det gjorde den.

Opel Manta var bygget på samme grundprincipper, som Ford havde været succesfulde med år forinden, da den legendariske Mustang rullede af produktionsbåndet. Mustang byggede på den familievenlige Ford Falcon, og Manta byggede på den familievenlige Opel Ascona. Manta var en Europavenlig Mustang.

SE OGSÅ | VIDEO: VW ID.4 — her skal du passe på

En familiekasse i coupé-klæder lyder hverken særligt underholdende eller tiltalende. Men Opel Manta havde balancen i sit favør og med en vægt på 970 kg til op mod 105 hk, blev den hurtigt kendt for at være en af de mest velkørende biler i sin klasse. Af samme årsag blev Manta brugt i et utal af rally- og racerløb med en flot succesrate.

I midten af 80’erne begyndte de små ‘hot hatches’ begyndt at titte frem, hvilket tog salgsandele fra coupéer som Manta. Også japanernes indtog i Europa med Honda Prelude og Toyota Celica gjorde ondt på salget. Med General Motors ved roret forsøgte Opel at ryste posen med Calibra som Mantas arvtager. Calibra levede ikke op til de store Manta-forventninger, hvorfor det blev den sidste to-dørs coupé af sin slags fra Opel.

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interessant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Simon Petry Hallenslev

Simon er en ung og passioneret motorjournalist, der har specialiseret sig i anmeldelser af biler, sammenlignende dueltests og nyheder fra bilindustrien.

Han følger altid nøje med i, hvad der rører sig i branchen, og bestræber sig på at formidle sin viden i et, til tider farverigt, men altid let forståeligt sprog. Hans artikler er rettet mod både de læsere, der ikke er bileksperter, og de dedikerede entusiaster som ham selv.
Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS