I 2023 kan du risikere, at du ikke må køre ind i miljøzonerne, hvis din gamle dieselbil ikke har partikelfilter – hvad gør du?
Video: Anders Berner
Berners gamle skodøse, den sølvgrå Skoda Octavia, har været udsat for lidt af hvert – og han elsker den bil. Men meget tyder på, at den gamle Skoda inden for en relativ kort periode, ikke længere kan køre ind til København, fordi den ikke har partikelfilter.
Årsagen er miljøzonerne i de større danske biler, der nu ikke kun involverer lastbiler, varevogne og busser men også dieselpersonbiler. Men så monterer vi da bare et partikelfilter, spørger Berner sin mekaniker.
Ikke helt… Det kan nemlig være en bekostelig affære. Se med i The Berner Show, hvor Berner undersøger prisen for et partikelfilter til sin gamle Skoda og taler med FDM om alle de bilister, der kører dieselbil uden partikelfilter.

Hvad er miljøzoner?
Miljøzonerne ligger i København, Frederiksberg, Aalborg, Odense og Aarhus. Til en start involverede zonerne kun lastbiler, busser og varebiler men i marts i år vedtog Folketinget, at de fem miljøzonekommuner i fremtiden har mulighed for at skærpe kravene, så det ikke længere bliver lovligt for dieselpersonbiler, uden partikelfilter, at køre i miljøzonerne. Skærpelsen kan dog tidligst træde i kraft fra 2023.
Zonerne er til for at sikre renere luft til borgerne i de største byer hvor mange bor og arbejder. Men de er samtidig et indgreb i den fri bevægelighed og kan få store konsekvenser for bilister med netop ældre dieselbiler, der ikke har partikelfilter.
LÆS OGSÅ | Skodaens værste mareridt… RUST!
Ifølge FDM er det omkring 77.000 biler, der, hvis skærpelsen vedtages, ikke længere kan køre i miljøzonerne. Hvis de alligevel gør vil ejerne modtage bødeforlæg. Kontrollen med miljøzonerne er baseret på automatisk check af nummerplader med kamera ligesom politiet også kan føre kontrol.