Bilbasen Strøm - Ilyas
Video
29. september 2025

Video: Refusion mister betydning, når elafgiften forsvinder

Det skulle have handlet om refusion – men så tog regeringen fat i elafgiften. Vi ser nærmere på, hvordan du skal forholde dig som elbilejer.

Simon Hallenslev

Simon Hallenslev

Foran magtens højborg havde vi filmet et lækkert afsnit af Bilbasen Strøm om refusion. Du ved, den ordning hvor hvor elbilejere får penge tilbage for den strøm, de lader hjemme via deres ladeoperatør. Og nu altså den ordning, der (næsten) er skyllet ud med badevandet.

Refusion af elafgift er der nemlig ikke meget mening i, hvis strømmen, der lades, stort set er afgiftsfri – og det tyder alt på, at strømmen bliver. Regeringen foreslår nemlig at nedsætte afgiften på strøm markant, og det gør situationen helt anderledes for elbilejere.

Vi sætter Ilyas Dogru, forbrugerøkonom ved FDM, i stævne for at høre, hvordan man som elbilejer skal forholde sig til afgiftsændringerne.

Video

Er refusion af elafgift blevet irrelevant?

I mange år har refusion af elafgift været en fast del af elbilregnestykket. Når du lader derhjemme, kan du få elafgiften tilbage gennem din ladeoperatør. Men med regeringens foreslag om at sløjfe afgiften i to år, mister refusionen sin betydning – og for mange elbilejere ændrer det hele billedet.

Regeringen vil sænke elafgiften til EU's minimumssats i en toårig periode fra 2026 til og med 2027. Da refusion i praksis blot har været en tilbagebetaling af netop elafgiften, betyder det, at refusionen stort set udhules.

For de fleste elbilejere er der derfor ikke længere økonomisk gevinst ved at betale et fast månedligt beløb for, at have ladeoperatør til at håndtere refusionen.

Ilyas Dogru forklarer i videoen, at ladeoperatørerne hidtil har haft størstedelen af deres eksistensberettigelse i netop refusion af elafgift. Når det forsvinder, er der kun få fordele tilbage. Den største er trygheden: Du kan ringe efter hjælp, hvis din ladeboks står af, eller opladningen driller.

Renault Scenic E-Tech - Langtidstester
Foto: Simon Hallenslev

Har du selv købt og opsat din ladeboks, står du alene med ansvaret, hvis noget går galt. Har du derimod en operatør, kan du læne dig op ad deres support. Det er derfor i højere grad et spørgsmål om komfort og sikkerhed – ikke længere om kroner og ører.

Og så alligevel... For som Ilyas pointerer, må ladeoperatørerne forventes at justere deres prissætning, når refusionen ikke længere er en del af ydelsen.

For langt de fleste vil regnestykket pege i retning af, at en selvkøbt ladeboks er den billigste løsning. I hvert fald i de kommende år. Men hvis du vægter tryghed højere end laveste pris, kan ladeoperatøren stadig have sin plads.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: