Bilbasen Strøm - Ilyas
Video
23. juli 2025

Video: Offentlig opladning – hvordan gør man, og hvad koster det?

Hvis ikke man har sin egen ladestander, kan elbilejerskabet være en smule mere kompliceret. Se, hvordan du gør det nemmest, når vi ser nærmere på elbilopladning i det offentlige rum.

Simon Hallenslev

Simon Hallenslev

Der er ingen ben i at eje en elbil, når man kan trille bilen i tørvejr ind i carporten og sætte den til strøm natten over. Med intelligent opladning sørger systemet endda for kun at hælde strøm på, når det er allerbilligst. En tør, fuldt opladt bil til lave strømpriser, mens man hiver torsk i land – så bliver det ikke nemmere.

Det er en lidt anden sag, hvis man bor i lejlighed og derfor kun kan lade på offentlige elbil-ladestandere. For hvordan kender man egentlig forskel på opladerne i det offentlige rum? Kan man lade på dem alle sammen, og kan det betale sig at lade på dem, hvis ikke man har et abonnement?

Sådan nogle spørgsmål kaster vi i retning af Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM, der kan gøre os klogere på alt, hvad der er at vide om offentlig opladning.

Video

Det er dyrere end derhjemme

Det er typisk de mest stillede spørgsmål, der ikke er helt entydige svar på. Alle vil gerne vide, hvad der bedst kan betale sig, hvis man primært lader sin elbil op offentligt: abonnement eller løbende opladning. Svaret afhænger nu engang af, hvordan infrastrukturen ser ud, der hvor du bor – altså elbil-infrastruktur i dit lokalområde.

Har du en håndfuld langsom- og hurtigladere i nærområdet, bør du benytte dem efter forgodtbefindende. Spotter du en ledig plads, er det bare at tage den. Her ligger prisen gerne i omegnen af to kroner pr. kWh. Flere ladeoperatører er også begyndt at samarbejde bedre, så man kan lade til en lav pris hos OK – blot ved at bruge sin E.ON-app. Der er ikke længere grund til at have sin smartphone proppet med forskellige apps.

Har du ikke et væld af ladere i nærområdet, kan du være nødt til at oprette et abonnement hos én ladeoperatør. Her er der flere pris- og pakkesammensætninger, der kan gøre sig gældende, men du vil typisk få en fast pris. Vælg gerne en operatør, der har en stander på en rute, du ofte bruger – på den måde kan du sætte det i system og altid få hældt lidt strøm på til eller fra arbejde.

Her understreger Ilyas i videoen, at de dyre fastprisabonnementer ofte kræver et ganske højt kørselsbehov, før de er relevante. Her opererer FDM med 18.000 kilometer årligt, før et abonnement med fri opladning typisk vil kunne betale sig rent økonomisk. Det er noget højere end de 10–12.000 kilometer om året, som danskerne i gennemsnit kører.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Andre fandt dette interessant